User Tools

Site Tools


sw:map:lenbruck

This is an old revision of the document!


Lenbruck

Ved nordkysten af lenet Soller ligger havnebyen Lenbruck, det er den største by i Lenet og Lornes bedste adgang til den enorme sø L'Kyran der forbinder meget af Jaiman.
Tæt ved byen (på Stormhøjen) ligger baronens gods og bor baronen af lenet med hans familie.

Steder af betydning

Stormhøjen: En massiv klippeformation ved havnen, hvor baronens gods af samme navn er bygget nær toppen. Fra denne høj har man en betagende udsigt over søen og byen. Godset er Lenbrucks mest imponerende bygningsværk og har været hjem for baronens slægt i generationer. Stedet er også hjemsted for mange af byens officielle ceremonier og festligheder. Under klippen findes en række hemmelige tunneler, som siges at have været brugt af tidligere baroner til både flugt og smuglervirksomhed.

Vesthavnen: Byens hoved havneområde, hvor handels- og fiskerbåde lægger til. Her finder man altid hektisk aktivitet: handel, lastning og lossning af skibe, og søfolk, der fortæller historier fra fjerne kyster. Det er også et sted for lyssky forretninger, og mange af byens smuglere opererer i skyggerne af den store kaj. Der går rygter om, at fremmede agenter har infiltreret de lokale handelsselskaber her.
Ved denne havn findes også byens fungerende fyrtårn “Nouvelle lumière”

Det Gamle Fyrtårn: Et ældgammelt fyrtårn øst for byen, engang tjente det som en vigtig navigationshjælp for sømænd. Nu står det forladt og forfaldent, men det siges at være hjemsøgt af gamle ånder fra druknede søfolk. Mange af byens unge søger spænding ved at udforske tårnet om natten, men flere har rapporteret om mystiske skikkelser og uforklarlige hændelser, især når tågen ruller ind fra havet.

Søkapellet: Et lille, beskedent kapel beliggende i den lille østhavn, kapellet er dedikeret til Neela. Det er et yndet tilflugtssted for søfolk, der beder om beskyttelse, inden de stævner ud på havet. Kapellet er kendt for sine smukke vægmalerier, som skildrer dramatiske scener fra havets dybder og sømænds eventyr. Kapellets præst, Fader Rurik, er en rolig, men karismatisk skikkelse, som mange søger råd hos.

Personer af betydning

Baron Ulric de Verdan: Ulric er en ærefuld og stolt mand, som værner om sit len og folk. Han har en stærk retfærdighedssans. Han og lady Elira har to børn. Éloise og Philippe.

Lady Elira de Verdan: Elira er intelligent og snedig, med et godt øje for hofintriger, men hun er dog forsigtig og holder sig i baggrunden, da hun ikke ønsker at tiltrække sig opmærksomhed

Éloise de Verdan: 16 årige Éloise er en livlig og rebelsk ung kvinde, der nægter at lade sig forme af familiens stive forventninger. Hun drømmer om eventyr på Emer og føler sig fanget af livet på Stormhøjen. Hun bruger meget af sin tid på at læse kort og studere beretninger fra opdagelsesrejsende, og hun søger ofte at udfordre autoriteterne – både sine forældre og de ansatte på godsset.

Philippe de Verdan: 10 årige Philippe er den modsatte af sin søster. Han er en stille og eftertænksom dreng, der trives bedst i roen på Stormhøjen. Han er forsigtig af natur og bruger meget tid alene i biblioteket eller med sin mor, hvor han læser bøger og studerer emner som historie og diplomati. Philippe er mild af væsen. Han er særligt optaget af rigets politik og stræber efter at forstå, hvordan magt fungerer.

Rådsmand Malachai Thrane: Malachai er dygtig, beregnende og altid ét skridt foran alle andre. Han er altid rolig og høflig grænsende til kold. Har været i Ulircs tjeneste de sidste 3 år, siden forrige rådgiver forsvandt fra sit skib under en rejse til Tarunak.

Sir Garroth Blackwood: Kaptajn for lenets soldater, Garroth er ikke en mand af mange ord. Han er en mand med en dyb æresfølelse, men også praktisk og taktisk skarpsindig.

Fader Aldred Stryer: Baronens betroede herbalist og cleric, Aldred har tjent baronen i mange år og har et godt forhold til Ulric og hans familie. Han er kendt som en mand med stærk moral og visdom, men ikke det modigste væsen i riget.

Rurik Bester: Præst af søkapellet. Rurik er af saralins afstamning med har boet i U-Lyshak siden sin barndom.

Cedric Bannerman: Cedric er en stolt og hæderlig smed, der har familie smedjen “Banneman tools” der leverer våben og værktøj til både Lenbrucks borgere og baronens soldater. Han har en kærlighed til håndværk og ære og tager stor stolthed i sit arbejde.

Rilda Jorrick: Rilda er en snu og humoristisk kvinde, der driver et lille fiskerhus nær havnen. Ud over fisk findes der også ofte sjældne krydderier og genstande ingen ved hvor mon kommer fra. Hun er kendt for at have rimelige priser og en kvinde der altid holder hendes ord.

Elias “Gråskæg” Reeve: Elias er en venlig og livsglad mand i 60'erne, der driver en af byens mest populære kroer for søfolk og rejsende. Han kender alle rygterne fra havnen og har et godt øre for politisk sladder.

Kaptajn Yara Flint: Yara er kaptajn på handelsskibet Den Sorte Albatros der har havn i Lenbruck. Hun er en barsk og erfaren kaptajn, der kender søens havne som sin egen baglomme. Hun handler ofte med eksotiske varer fra fjerne lande og har en pragmatisk indstilling til livet. Yara er kendt for sin dygtighed til at navigere både på søen og gennem byens politiske spil.

sw/map/lenbruck.1729167081.txt.gz · Last modified: 2024/10/17 12:11 by gm