Shadow World tid: 9-juni-6073 til 14-juni-6073
DK tid: Torsdag den 25. juni 2024 kl. 16:50 - 01:15
Til stede var: Malim Naruum, Allan Østerby, Peder Tomasen, Votan Zotol og Q'aylef T'paw

I Tarunak (Port Saral) lidt over middag havde gruppen planer om at finde dem et skib der kunne sejle dem og alt deres gods samt den rejsende Killian De Tomaso til Belatane så de kunne komme videre til Fayette Village og modtage de 5 platinpenge Killian havde lovet dem.
Killian havde hidtil været ganske fornøjet med at rejse i den ret luksuriøse vogn Peder og Malim havde. Killian fortalte han ville tage hen til Svagu Trading hvor han var kendt og overnatte der og så møde gruppen næste aften på værtshuset Den hvide Skrubbe hvor gruppen så nok ville have skaffet sig transport over søen.
På værtshuset blev der spillet meget Mølle som Allan fandt som et meget spændene spil, selvom det frustrede ham at Malims soldater åbenbart vare bedre vagter (siden de kunne skubbe allans vagter af brædtet). På samme kro stødte Malim ind i en gammel kending nemlig Jorge Hel-ambre som han for et års tid siden havde arbejdet sammen med om at fange en necromancer. Jorge var glad for at se Malim igen, men også lidt trist over at høre Malim havde købt hus på Jaiman når han nu egentlig burde flytte hjem til Emer som Jorge er sikker på Malim kommer fra. De talte lidt sammen og gruppen kom i tanker om de skulle sælge en masse på byens marked hvilket de gjorde.

Mens mange handlede og besøgte Bank of Sel-Kai, gik Votan og Q'aylef lidt på opdagelse i resten af byen. På turen kom de tæt på Alholdts tårn, der i dag er en afskærmet brandtomt ingen må gå ind i længere (det siges nogle eventyrer for nogle år siden, kom til at lukke nogle fæle væsner ud af tårnet der skabte meget ballade i byen.). Inden de kunne beslutte sig for om de skulle kravle over hegnet opdgaede Votan et forkomne og forgrædte børn ved vejkanten. De spurgte straks børnene hvad der var hændt.
De to børn hed Alva og Ditlev og deres forældre var blevet bortført af nogle lugrokier omkring byen Ralpik et par dage vest for Port Saral. Votan sagde højt “Sidequest accepted” og tog børnene med hen på Den hvide skrubbe hvor de alle ville mødes til et spil Mølle efter dagens handler.
På værsthuset fortalte ungerne at deres gård var blevet angrebet af mange tyagtige lugrokier og deres forældre; Flemming og Agnete havde kæmpet imod lugrkierne og sagt de skulle flygte til byen efter hjælp og vente der. Da de ankom til Ralpik var der ikke meget hjælp at hente, for hverken baronen eller byens borgermester Blumenkrantz havde tid til at tage sig at de to børn. Alva besluttede sig så for at drage til Port Saral og få Lord Jiax Alizon til at hjælpe dem med at redde deres forældre.
Desværre var de i Post Saral blevet fortalt at deres problem lå under Ralpiks område, så det måtte de løse ved dem og ikke ved 2. magistrat i Port Saral som kun tager sig af intern kriminalitet, hvis de kunne finde en bisidder fra Ralpik ville det være muligt for 2. magistraten at se nærmere på deres problem. Det var ca. der Q'aylef og Votan fandt dem

De historien var blevet fremlagt var alle enige om at det hastede med at få gjort noget ved dette, og at børnene nok skulle forberede sig på at deres forældre var blevet dræbt af lugrokierne. Malims og Peders vogn blev pakket og skes-spannet blev sat for. Allan brokkede sig noget over at det var besværligt med så mamge heste og 4 eller 2 ikke kunne gøre det? Hvortil Peder fortalte at hvis der kun var 2 heste ville de hurtigt blive trætte, men med seks heste kunne vognen trækkes hele dagen uden af nogle trækdyr led overlast. Q'aylef havde egentlig lige booket værelse på The Creepy Raven Inn men det måtte så stå tomt i nat.
Inden de tog afsted sendte gruppen Malim over til Svagu trading for at fortælle Killian at han lige skulle slappe af et par dage eller 4, de havde lige en mindre opgave lidt vest for byen. Henne ved Svagu mødte Malim Jorge der blev gald for at høre gruppen var på vej videre og han ønskede dem god og sikker rejse væk fra Saralis, men kan kendte nu ikke noget til nogen Killian? Han spurgte et par andre i lauget og ingen var bekendte med Killian? Malim undrede sig lidt og sagde så, at hvis Killian kom forbi måtte de gerne sige de ville hente ham om 4 dages tid enten her ved Svagu Trading, eller på Den hvide skrubbe.
Derefter drog malim hastigt hen til byens velhaverkvarter og fandt Steinweg residensen. Efter en lidt uhøflig velkomst af husets butler: herr Christof Ganser fik Malim kontakt til Ella Steinweg som er datter af Ferdor Steinweg der ejer det fine byhus. Ella fik hurtigt Malim ud i baghaven da hendes far nødigt skulle se hende med en eventyrer af ukendt herkomst. Ellas lillesøster Cassandra så dog Malim, og kom også nysgerrigt ud i haven for at høre med.
Malim bad de to søstre se om de kunne opspore noget om Killian, mens han og hans venner var et smut i Ralpik. De måtte ikke konfrontere ham eller noget, blot opspore ham og notere hvad han lavede i byen mens han var alene. Det var begge piger helt med på, men Malim måtte love Ella at hun bagefter måtte tage med gruppen til Fayette så hun kunne møde nogle andre eventyrere som kunne inspirere hende til hvilken retning hun skulle tage som eventyrer. Hun ville nemlig ikke bortgiftes til en handelsmand i Getesh og blive pæn hausfrau som hendes far ellers havde ret konkrete planer om. Malim indvilligede i aftalen og smuttede kort efter tilbage til de andre.

Rejsen til Ralpik gik gnaske fint. Der var ingen ballade ud over Allans brok over seks-spannet og gruppen nåede efter et par dage frem til Sigmundssøn familie gården. Da gruppen kom frem viste det sig et par rouges (Tommy og Falco) havde slået sig ned i det forladte hus. Alle dyr var væk, det samme var en del af forrådet i køkkenet. De to rouges påstod det var lugroikerne der måtte have lavet en masse mad i husets køkken, drukket den dyre vin og endda ladet opvasken stå. -Gruppen jog de to kæltringer ud af huset og de løb væk i natten.
De to børn: Alva og Ditlev gik i gang med at rydde op efter “lugrokierne”.
Allen var træt af at køre vogn hele natten og ville lige hvile sig lidt. Da han lige var faldet i søvn kom der soldater fra Ralpik, de skulle undersøge hvad der var hændt. Der var dog ikke meget at komme efter og Malim og Peder skældte dem ud for at komme alt for sent frem. Soldaterne noterede at de to børn havde overlevet og gården ikke var nedbrændt, men at der nok ikke var mere at gøre for dyrehold og forældre. Da Q'aylef havde forklaret de altså ville forsøge at finde forældrene levende blev to af soldaterne givet ordre til at følge med eventyrene, om ikke andet så for at forhindre dem i at plyndre nogle andre gårde. Det var de to vagter Fritz og Heinrich.
Efter Allan lige havde hvilet sig lidt blev der søgt efter spor som heldigvis var ret lette da lugrikierne havde omkring 30 geder fra gården med. Der var også fodspor fra et par mennesker der også var taget med -Så måske var håbet ikke ude for Flemming og Agnete.
En gammel kone fra en nabogård kom over til ungerne så de kunne blive der mens eventyrene sporede lugrokierne.

Hen over natten sporede Allan lugrokierne, og på sporene kunne man se at der stødte flere lugrokier til undervejs hvilket gjorde det endnu lettere at spore, der var nu også knap 10 mennesker og også kreatuere med.
Ved morgengry opdagede gruppen røg fra en lund som sporene førte til. Det kunne tyde på lugrokierne havde slået lejr for dagen. Malim og Q'aylef blev gjort usynlige af Votan og sneg sig ind for at undersøge og ganske rigtigt havde lugrokierne gjort lejr. Der var omkring 10 lugrokier, de bar den hvide maskes tegn, som er Ulors tegn. Ulor-lugrokier er ofte meget veltænede i kamp, de ledes ofte af en eller flere Quaidus, men Q'aylef og Malim kunne dog ikke se sådan en person i lejren. Ud over logrokier var der også en 10 mennesker bundet sammen omkring en vogn, og en masse dyr.
Da Malim og Q'aylef vendte tilbage blev et baghold aftalt, og gruppen ventede til lugrokierne var faldet til ro og sneg sig så ind på dem. Det gik fint med at snige sig og gruppen kom inden for 70 fod af fjenden før de blev opdaget. Med fordelen af at overraske fjenden og at kun halvdelen af lugrokierne var vågne skulle det nok blive let selvom der var mange fjender.
Det blev dog ikke en særlig let kamp, gruppen kom noget spredt ind, gruppens kasteskyts kom ukoordineret, og et par store ulve flankerede gruppen, mens lugrokiernes pile fløj præcist gennem luften. Det tog tid at komme ind på selve lejeren da alle søgte beskyttelse mod pilene selvom Votan kunne beskytte mange med hans magi. Så da gruppen nåede ind i selve lejren var alle lugrokierne vågne og klar til kamp, de benyttede alle polearms der gav den en taktisk fordel da de kunne slå ind i andre kampe med deres lange våben.
Til alt held endte kampen uden de store skader selvom det flere gange bestemt havde været tæt på. Fritz og Henrich hjalp også til selvom Heinrich fik en slem skade Votan heldigvis kunne hele under kampen.
Efter kampen blev alle fangerne sat fri og de takkede gruppen og baronen af Ralpik for deres redning. Fritz og heinrich var meget imponerede af gruppen og lovede de altid ville give øl på deres stamværtshus The Hooded Badger skulle de komme forbi Ralpik en dag.
Der blev også fundet en skilling guld og lidt brugbart udstyr på lugrokierne der blev delt blandt eventyrene. En kelt af deres polearms var faktisk i god kvalitet, den blev givet til Fritz. Der blev også fundet et krøllet stykke papir der var skrevet på Lugrok som derfor blev givet til Malim da han ved mange ting om Lugrokier, blandt andet deres sprog.
Flemming og Agnete blev genforenet med deres børn. Og familien lovede gruppen de altid var velkomne på Bakkebo skulle de komme forbi, have brug for et hvil eller en ferie.
Derefter drog gruppen tilbage til Port Saral, da de ankom til byportene stoppede vi.

Malim kom bagefter i tanker om papiret fra den døde lugrok og fandt det frem, på det stod følgende:

Til Zargulg
Det er vigtigt I bringer høsten til Refuge Lunaire så sejler vi over floden og henter jer derfra.
Urag og Ehanne har tillid til at I skaffer både slaver og dyrehold, vi kan sortere dem senere, bare tag alt med I kan slæbe og skynd jer tilbage, baronerne i Saralis er langsomme til at reagere men I kan ikke klare dem hvis de sætter efter jer med deres styrker.

Usanzu Irdeh

Shadow World tid: 14-juni-6073 til 18-juni-6073
DK tid: Torsdag den 8. august 2024 kl. 16:45 - 23:45
Til stede var: Allan Østerby, Votan Zotol, Q'aylef T'paw og Halvor Sursøn

Gruppen befandt sig i Tarunak (Port Saral) hvor de forberedte sig på at bringe deres rejsende Killian De Tomaso til Fayette Village.
Malim og Peder skulle have deres vogn til service så var draget lidt nord for byen for at finde en velrenommeret vognbygger der holdt til en forstad til Port Saral.
Halvor kiggede sig om for at købe sig en hest og ved stutteriet Ahorntal Landgut faldt Halvors kærlighed på hingsten Silveflame, en ung lesser warhorse, desværre var der meget arbejde med at få en warhorse ved det velronomerede stutteri, så der fulgte både kursus ridetimer med inden man kunne få hingsten overdraget. Så valget fald på plovhesten Monne der altid er glad og følger med. Monne var desuden også meget billigere end Sliverflame. Gruppen besluttede sig for at finde ud af hvad der foregik i Refuge Lunaire, eller i det mindste gøre nogen opmærksom på det… Kom forbi Bushwi hvor de overnattede på kroen. Derefter Selkteb og så til Ralpik.
I Ralpik mødte de borgermesteren Felix Blumenkrantz som tog truslen nogenlunde alvorligt og forklarede at de nok skulle opsøge en tracker ved navn Johan “Rangerman” Tûltsee der burde vide præcist hvor Refuge Lunaire lå. De fik de to vagter Fritz og Heinrich med som de allerede kendte fra før. \ Johan Tûltsee boede faktisk i en lille by ved navn Regenspen list syd for Parset, så gruppen drog dertil.
Ved den lille flække Regenspen tog gruppen ind på byens kro. Kromanden kendte fint Johan, han var dog draget ud til de gamle høje efter et mudderskred havde blotlagt nogle gamle sten Johan gerne ville se nærmere på. Bakkerne lå bare en lille kilometer nord for byen så de kunne nemt suse derud. Johan havde været der i et par dage men det fandt krofatter ikke besyndeligt siden Johan holdt af at campere.
Gruppen ville derud med Fritz og Heinrich blev hængende i kroen.
Ude ved bakkerne som var ganske nydelige i det smukke juni vejr virkede alt fredeligt. Gruppen fandt hurtigt Johans lejr hvor de kunne se der for mere end 12 timer siden havde været tændt bål. Der blev kigget efter spor og Allan fandt et der kunne følges, dette spor første gruppen om til en bakke med en tunnel igennem.. Det var en lidt lang tunnel men man kunne godt se lyset fra den anden side.. Der blev hørt et “Hallo?” inde fra tunnelen og gruppen svarede prompte “Hallo” tilbage, der lød så et “Halli” og sådan kørte det frem og tilbage uden rigtigt at komme nogen vegne. Stemmen ville gerne at gruppen kom derind og lidt modvilligt begav de sig igennem.
Der var ingen at se i tunnelen men da de kom igennem var vejret blevet lidt dårligere men de kunne følge Johans spor tilbage mod kroen. Da de kom ned til Regenspen var vejret blevet ret tåget og byen så ikke så pæn ud i det dårlige vejr, inde på kroen var der mørkt og kedeligt. Kromanden, Fritz og Heinrich var borte, men der sad dog en ensom mand i kroen. Han lyste op da han så gruppen “Ah tilskuere, skønt” udbrød han. og præsenterede sig som trackeren Johan Tûltsee .
Gruppen undrede sig over kortvarrigt og fortalte så de skulle have ham med på tur nordpå på befaling af borgermesteren i Ralpik. Det ville Johan gerne, men der var et problem. Gruppen var strandet i det Johan kaldte “Skyggelandet”. Allan morede sig over at Johan kalde et verjfænomen for et “land”. Var man først gået igennem tunnelen var man strandet i “Skyggelandet” sammen med ham Den røde gækker. Som han fortalte det trådte en hofnar ind i kroen og begyndte at fortælle dårlige vister og gåder han primært selv grinte. Naren blev ved men ikke alle grinte. Man kunne se desparationen og det hele blev noget pinligt.
Allan rejste sig og ville gå nu men naren sagde de ikke kunne forlade landet før forbandelsen var brudt. Det grinte Allan af, men ikke de andre. Gruppen fandt ud af at byen var omkranset af en meget tæt tåge som faktisk blev så tæt man kunne mærke den. Johan fortalte eneste vej ud var tunnelen eller bryde narens forbandelse.
Johan var kommet frem til at NAren var et forbandet væsen der var forbandet til at få et publikum der morede sig over ham, så længe han ikke havde det publikum ville forbandelsen ikke hæves. Og Allan syntes IKKE naren var sjov overhoevdet.,, Så det skulle blive svært at hæve den forbandelse. Efter mange dårlige jokes fortalte Johan der muligvis var et vogter væsen der spandt denne dimension, så hvis det kunne nedkæmpes kunne de måske bryde spinnet og slippe ud.
Gruppen drog hen i udkanten af byen og fandt et gigantisk spindelvæv. Johan var bange for det og naren skulle bestemt heller ikke nærheden men resten af gruppen fik trukket et æderkoppelignende væsen ud af spindet. Det angreb gruppen og det kom til kamp. Dog var væsnet ret uheldigt og fumlede en del så det blev overraskende hurtigt dræbt.
Da det var nedkæmpet takkede naren for hans frihed og fordampede, det hele begyndte at rumle og Johan skreg de skulle skynde sig til tunnelen… gruppen drog igennem og kom ud i sommeren på den anden side. Allan udbrød “Så kom der godt vejr igen hva'?”. Alle var glade for at være sluppet ud.
Derefter drog gruppen mod Parset og Johan viste vej til Refuge Lunaire hvor de gjorde lejr.
Om aftenen kiggede halvor ud på disen fra floden Artolia og tænkte om de mon overhoevdet havde forladt skyggelandet?

Vi stoppede her.

Shadow World tid: 18-juni-6073 til 20-juni-6073
DK tid: Torsdag den 22. august 2024 kl. 17:45 - 00:45
Til stede var: Votan Zotol, Olix von Flyndern, Malim Naruum, Jadel Irsang og Peder Tomasen

Resumeet er fundet i Jadel Irsangs dagbog og lyder så lededes:

Rygterne om at Malim og Mystokazap var forsvundet var vedholdende…
Det var en regnvåd grå dag, døren til den galoperende pony gik op. En høj elverkriger med et fast blik gik ind på kroen…. Han så sig om med sine skarpe elverøjne… der ! I hjørne kunne man se en skikkelse i flammende orangerøde gevandter.
Rygtet talte sandt… den orange Mager… den opstående sols flamme.. var kommet til byen !
Elverkrigeren satte sig ved hans bord… de talte sagte sammen… man kunne høre enkelte ord som “forsvundet” og “kender du også min tjener Malim”…
Efter en tid rejste elveren og den Orange Mager sig… der blev smidt et par mønter på bordet og de drog afsted.

De var på vej ud for at finde deres venner som var kommet i problemer..
Med elvernes usvigelige instinkt og Magikerens åndemaning lykkes det de to helt at finde frem til Malim og Peder…
Det var lidt uklar hvad der var sket (mest fordi den ene var relativt mentalt handicappet, og den anden snakkede så dårligt Seoltang at det eneste der var klart var at han havde skaffede forgyldte Alu-fælge til sin vogn og at de begge skændtes konstant om hvem der var mest Street med deres bløde hatte, guldkæder og knive i støvlerne)
Der lykkedes dog for elverkrigeren at finde ud af at de havde efterladt Mystokazap alene på et meget farligt sted, hvor de forventede at Lugrokker og det der var værre snart ville komme.

Sagen var den at Malim Peder og Mystokazap tidligere havde overfaldet en fange konvoj anført af Gobliner og kobolter… de havde overmandet disse mellem farlige væsner og befriet fangerne (elveren var faktisk stolt over det, fordi han lidt følte at han havde trænet dem og han var jo lidt en fader figur som de så op til)
De havde vist sig at der var et større komplot i gang… Goblin fange-konvojen havde været på vej hen til et sted hvor fangerne skulle udleveres til Lugrokier fra selveste Ulor… Ja, måske endda anført af en af de hvide Quaidu mordere!

Den Orange Magiker og Elver krigeren overtog straks ledelsen… man kunne nærmest se taknemligheden i Ykinens øjne.. og et fortsat lidt tomt stirrende blik i Talattens øjne…
Sammen drog gruppen nu over til floden hvor Mystokazap ventede på dem. Mystokazap.. elementernes betvinger havde fremmanet tre mægtige vind væsner som nu var hans tjenere… de hed vist øst-stormen nord-orkanen og Ole !!
Mystokazap havde også fundet en gigantisk Balista som han og hans tre mægtige elementaler gjorde klar..
stedet hvor de fandt Mystokazap var en gammel ruin der knejsede over et strand stykke ved flodbredden… det var her at Goblinerne skulle aflevere deres last af slaver til de onde Ulor-lugrokier.
Noget ondt var på færde….
Ulor-lugrokkerne var i gang med at samle fanger… det virkede meget velorganiseret, spørgsmålene stod i kø….
Hvad skulle Lugrokkerne bruge de mange slaver til ?
Hvorfor flyver de blå sommerfugle af Prahia arten altid venstre om ilden ?
Hvad var hemmeligheden bag de syge dværge æg ?

Inden elverkrigeren og den Orange magiker ankom havde de andre ikke rigtigt haft en plan, men med sin myndige stemme og sit gennemtrængende blik, lagde Elverkrigeren og den orange magiker en plan… en god plan.. en virkelig god plan der umuligt kunne fucke op !!

De planlagde et baghold på Lugrokkerne.
Gruppen havde været forvirret… hvad skulle de dog gøre… vente på stranden ? Ligge på lur i bakkerne ?
Elverkrigeren lod sit blik fare hen over stranden, den stejle skråning og ruinborgen på Bakken “Thi !! Og kom hid” Sagde han myndigt.

Den sorte barbar og Talatten som skændtes om guldkæder og vognens interiøre kiggede op.. nærmest underdanigt kom de hen til elveren.. “Jeg har en plan” sagde elveren og med deres store våde øjne fulgte de hvert eneste af hans ord imens han fremlagde den fantastiske plan. På Bling-hestevognen var der monteret en kraftig armbryst (arbalest) den kunne Talatten betjene… samtidigt fik Mystokazap sine vind væsner til at flytte den store Balista tættere på borg kanten… kun Elverkrigeren forstod at betjente dette komplicerede våben så det ansvar tog han…
Begge våbnene blev først skjult af magiske sten mure og derefter camoufleret af blade og grene så de var usynlige fra stranden De havde frit overblik over stranden og stien der første op til borg ruinen.
Gruppen lavede en falsk slave lejr så Lugrokierne fra Ulor ville tro det var der de skulle hente deres slaver.
Ved denne lejr ventede Malim og den Orange Mager… mageren havde fremmanet nogle væsnet fra mørkets dimension… Elverkrigeren var ikke hent tryg eller tilfreds med det, men da det var den Orange Magiker som havde kontrollen over dem… så gik det nok.
Elveren, Talatten og Mystokazap forblev ved borg ruinen.. planen var at de skulle skyde med de tunge våben på det rette tidspunkt… og derefter ville Mystokazap med en portal gøre dem istand til at hjælpe Malim og den Orange Magiker som ville gå tæt på fjenderne og knuse dem.
Stedet hvor bagholdet skulle finde sted var nøje planlagt af elveren, og han lagde bjørnefælder ved siden af stien ved en lille mur hvor de regnede med at Lugrokkerne ville søge tilflugt. Planen var klar..
Men… uden at Elveren opdagede det, så begyndte Talatten og barbaren Malim at tænke selv !!! De tænkte det kunne være sjovt at rulle Tønder med æbler ned i hovedet på Ulor-Lugrokkerne samtidigt !
Så de fik på underlig vis fat i nogle store tunge Tønder fyldt med æbler som de ville rulle ned af den smalle sti imod fjenden.

Alting var klar og efter to dage kom fjenden over den brede Artolia flod !!
Vores helte kom hurtigt i position. Elverkrigeren påførte en gift på pilene til Balistaen og Arbalesten (level 5 gift som gør målet bevidstløs).
De så to store langbåde gå i land.. hver båd havde 5 Sorte Ulor-Lugrokker og en hvid Quaidu morder med.. Det var en meget farlig fjende der nærmede sig… men 1 Lugrok og en af Zamors hvide mordere blev ved bådene… da resten af den onde flok nåede til skråningen blev 4 Lugrokker med buer afsat til at dække stranden.
De resterede Sorte Ulor-Lugrokker anført af den hvide Zamor morder gik op af skrænten imod faklerne fra den falske slave lejr De råbte op imod lejren… og her kunne man tydeligt opdage hvor genial Elverkrigerens plan var.. Barbaren Malim, som vistnok, som lille, var blevet reddet fra en Lugrok slave lejr af Elverkrigeren, forstod og talte deres sprog flydende.. derfor havde Elverkrigeren placeret ham i den falske slave lejr.
Malim råbte på Lugrok sprog tilbage til den onde flok og sagde at de skulle komme op og hente slaverne.
Ulor-Lugrokkerne fattede ikke mistanke og gik videre… da de var på det aftalte sted klappede fælden !!
Den store pil affyret af Elveren fra Balistaen ramte den hvide morder fra Zamor samtidigt at Peders Arbalest pil ramte ham.. han blev slået i jorden og giften virkede !!
Mystokazap og den Orange Magiker sendte lyn og flammer ned over Lugrokkerne og flere blev svært kvæstede, Lugrokkerne kastede sig i ly.. lige ind i bjørnefælderne som tildelte dem svære blødende sår.. den Orange Magiker slap sine demon lignende væsner afsted ned af skråningen imod fjenden.. ting gik fint.. pludseligt så Elverkrigeren at Malim sparkede til noget ?? Det var en æble tønde… den rullede afsted hurtigere og hurtigere… lige i hælene på den Orange Magikers mørkevæsner !!
Endnu en tønde sparkede Malim afsted samtidigt med at den første tønde bragede ind i den Orange Magikers demoner !! Hyl brag og forbandelser lød og en stor støvsky opstod… ud af skyen rullede æbletønden afsted imens demonen lå fladmast og vred tilbage Elverkrigeren var blevet så distraheret af dette at han ikke opdagede at Mystokazap kastede sine portaler det forkerte sted helt nede ved Stranden hvor 4 Lugrokker måbene så på hvad der skete på Bakken..
Peder nægtede at hoppe i Portalen da det ville betyde at Elverkrigeren og Talatten skulle klare 4 Lugrokker selv
Lugrokkerne begyndte at samle sig.. om få øjeblikke ville bagholdet have mistet sit overraskelses moment og der stod stadig 4 Lugrokker på skråningen (mere eller mindre såret) Malim ville ikke løbe derned alene og demonerne kom kun langsom og forsigtigt derned imens de ængsteligt kiggede bagud for at se om flere æbletønder var på vej. Elverkrigeren tog endnu engang en vigtig beslutning
“Mystokazap kan du trylle mig og Peder ned til de Lugrokker på skråningen ?”
Det kunne han godt.. to portaler blev fremmanet og Peder og Elverkrigeren hoppede igennem portalerne lige om bag ved Lugrokkerne der havde søgt tilflugt bag en mur
Malim så dette og løb ned af Bakken for at hjælpe imens Mystokazap og den Orange Magiker rykkede frem imens de kaldte lyn og ild ned over fjenden
Elverkrigeren og Peder fik nedkæmpet de fleste Lugrokker og da Malim og demonerne kom frem blev de sidste dræbt.. Men nede på stranden skød Lugrokkerne nu løs med deres langbuer. Der var lang afstand og buerne ramte ikke\\
Malim spm jo nok var lidt flov over det med æble tønderne og over at Elverkrigeren og Peder havde klaret det hele løb nu frygtløst ned imod bueskytterne.
Imellemtiden var Peder så blevet træt.. han pustede og satte sig ned… det var meget hårdt sagde han… så han skulle lige have pusten Elverkrigeren kunne godt se at han umuligt kunne indhente Malim som jo løb så hurtigt som Tigerne i børne bogen “lille sorte maling”. Elverkrigeren drog sin bue og begyndte at skyde imod Lugrokkerne imens Mystokazap afværgede pileskud imod Malim
Den Orange magiker rykkede frem men havde lidt besvær med demonerne som var noget nervøs for æbler.
Den sidste af Quaiduerne kom sammen med en gigantisk ulor-Lugrok frem til de bue bevæbnede Lugrokker.
Den hvide morder kastede besværgelser der stoppede elverkrigerens pile, og det så ud til at kunne blive meget farligt. Elverkrigeren kunne med sine skarpe øjne se den hvide Zamor morder… han tog sigte som kun en elver kan… han hviskede til pilen… måske med magiske elver ord !! Flyv lille pil flyv sandt og stærkt !”.
Pilen hvislede igennem luften… Zamor morderen hvæsende sin besværgelse en barriere forsøgte at stoppe pilen… men pilen fløj sandt og stærkt ! Den gennemborede Zamor morderens kranie (E crit 66) og han faldt død til jorden.
Peder havde imellemtiden fået pusten… nok mest da der gik op fir ham at han ikke som Malim skulle læbe, fordi Mystokazap endnu engang lavede en portal så Peder kunne komme ned i kampens hede uden at skulle blive forpustet. Malim og Peder ramte de rystede Lugrokker som en hammer i et æble og knuste dem..
Selv den store Lugrok der trak et flammende våben.. en dødelig magisk peshkab der kunne blive en flammeklinge en gang hver dag, blev nedkæmpet af de to krigere.
Samtidigt skvattede den Orange Magiker over mange udsmattede æbler oppe på skråningen han slog hovedet og besvimede. Hans demoner blev så sure og angreb Mystokazaps vind ånder.
Men Elverkrigeren pile og mystokazaps lyn gjorde det af med demonerne.

Bagholdet var lykkedes selvom det ikke gik helt som Elverkrigeren havde planlagt det. Alle var enige om at det havde været en god plan og derfor tilbød de ham den magiske peshkab elveren hurtigt døbte “Flamme tunge”.

Lugrokkerne var besejret og en af Ulors quaidu mordere var nu deres fange. Eleven var sikker på det var en leder på højt niveau!
Nu ville de kunne finde ud af hvad herskeren af Ulor havde af ondskabsfulde planer!!

Shadow World tid: 20-juni-6073 til 05-juli-6073
DK tid: Torsdag den 5. september 2024 kl. 17:00 - 23:30
Til stede var: Votan Zotol, Olix von Flyndern, Malim Naruum, Jadel Irsang, Peder Tomasen, Halvor Sursøn og Q'aylef T'paw

Efter at have nedkæmpet Quaiduer og lugrokies ved Refuge Lunaire langs Artolia floden, stod gruppen tilbage med en levende fange. Ved forhør fandt gruppen ud af at den overlevende quaidu kaldte sig Gulnarr Pheldresh. Gulnarr var meget opsat på at overleve og samarbejdede meget med sin tilfangetagere og føjede sig alle deres beskeder og gav dem ret i alt. Halvor var meget betaget og Gulnarr roste da også Halvor for hans visdom. Jadel var betydeligt mere mistænksom over for den tilfangetagne Quaidu troldmand.
Efter lidt vortering hvor også fangen fik lidt ord ind besluttede gruppen sig for at bringe Gulnarr til baronen af Ralpik, og således kunne han forhøre fangen og derefter afgøre hans skæbne.
Gulnarr forsikrede gruppen om at bestemt ville modtage enhver dom fra baronen med værdighed da de jo både havde overlistet og nedkæmpet ham og de derfor var værdige modstandere han gerne ville miste livet imod.
Fremme ved Ralpik fik gruppen overdraget fangen til borgmesteren Felix Blumenkrantz som fik Gulnarr smidt i en særlig sikret celle i byens fængsel. Og nu ville Felix vise fangen til Baronen samt hente et par erfarne forhørsledere.
Gulnarr bød gruppen farvel og på gensyn, han takkede for deres bamhjertihed og gjorde hvad han kunne for at overbevise gruppen om de havde gjort det rette.
Jadel var bekymret for de havde lavet en fejl. Halvor var sikker på det var det rette valg. Som belønning kunne Felix overdrage heltene medaljen/ordenen “Ritter aus Ralpik” og en pose penge som de alle tog i mod.
Derefter hentede gruppen Killian De Tomaso som havde ventet på et hotel i Ralpik mens gruppen færdiggjorde deres forretninger med borgermester og baron i byen. Killian var glad for at se gruppen og glædede sig til at komme afsted videre mod byen Fayette.
Rejsen gik ganske fredeligt. Der blev hyret et skib i byen Selkteb der ville komme forbi Belatane hvorfra rejsen til Fayette ville være let.
Ved ankomst til Belatane var der lidt rod på havnen hvor Malim kom i slåskamp med et par lokale havefolk og Halvor fik vist et par stykker hvordan man kan flyve med magi.
Derefter gik det sydpå med vogn og heste. Vognen mistede et hjul en af dagene med Peder havde forset den slags og havde reservehjul med, så det var et meget lille problem. En gruppe omvandrende garker angreb karavanen men blev meget let nedkæmpet og den 5. juli rullede vognen ind Fayette. Killian takkede for rejsen og betalte gruppen de penge han havde lovet dem hvorefter han drog ind på Olav's Kro for at opsnappe de nyeste rygter i byen.
Vi stoppede her.

Epilog: I Ralpik var baron Selbswegger meget betaget af hans nye eksotiske fange. Gulnarr talte sagte og kløgtigt fra sin celle, den fremmede Quaidu havde megen viden han gerne delte med sin nye mester. Baronen lyttede opmærksomt på Quaduens vise ord.

Shadow World tid: 05-juli-6073 til 10-juli-6073
DK tid: Lørdag den 14. september 2024 kl. 16:00 - 00:30
Til stede var: Halvor Sursøn, Shin'Lo og Gandolfo Innocente

I landsbyen Fayette sad Halvor på Olav's Kro og drak et krus middelmådig ale Krofatter Olav ellers var ganske stolt af. En anden gæst i kroen bemærkede at denne ale var alt for gammel og var blevet sur af at stå ikke koldt nok.
Halvor satte sig hen til den vidende mands bord og introducerede ham selv. Manden ved bordet fortalte han hed Gandolfo Innocente og kom fra Meluria, Gandolfo kendte godt lidt til det at brygge ales så han kunne godt smage den ikke helt holdt.
De to samtalede lidt ved bordet og Halvor blev meget imponeret over hvor mange ting Gandolfo vidste til og kunne finde ud af. Gandolfo kendet også lidt til byens gadeliv og havde hørt klubben FRG havde en god ciderbar i byen de måske skulle give et besøg?
Så de lod de sure ales stå og gik over til FRG Cidery som vist havde en frisk blommecider på tønden i dag. Gandolfo kendte en del til blommesorter så han glædede sig til at smage deres cider.
På den anden beværtning fik de to en god cider og faldt i snak med en elver der så lidt malplaceret ud der. Eleven kaldte sig for Shin'Lo og sagde han kom fra Namar-Tol som ligger langt borte, helt på Emer.
Under snakken fortalte Halvor om hans knibe han og et par følgesvende var endt i - De var nemlig ikke fra dette plan men et meget nærliggende et og var strandet her via en skyggeportal de havde ødelangt. Og nu søgte Halvor en vej hjem til hans eget plan.
Gandolfo som kendte noget til portaler var meget interesseret, elveren Shin'Lo var også underholdt af historien. Halvor fortalte han søgte et æssence foci som lå her i nærhenden, formentlig omkring en “Navigator stone” som måtte være i nærheden af beyn her.
Efter lidt snak med lokale fik de nys af, at omkring byen Chaylot lå denne sten eller obelisk Halvor søgte.
Det blev besluttet at rejse derud straks, på vejen overnattede de et dejligt sted og fik lavet mad på en fin flad og stor sten som de fandt i næheden og fik slæbt hen til lejren. Der kunne Halvor så opvarme stemen med magi og de fik en fin aftensmad. Senere på aftenen opdagede de at de var en gravsten de havde flytte….. De besluttede at de om morgenen inden de drog videre ville sætte stenen tilbage.
Om natten blev gruppen overfaldet af nogle garker der nok kunne lugte din fine mad. Heldigvis blev de 5 garker nedkæmpet og gruppen kunne rejse videre -De glemte dog at sætte stenen tilbage.
Gruppen ankom til Chaylot og begyndte at søge stenen, efter en dagstid blev den fundet inde i skoven et par mil fra byen og eksperimentet kunne begynde.
Dog skulle stenen først renses, den var ret tilvokset og mosbegroet. Der var vist ingen der benyttede den for tiden. Stenen som under mos og planter viste sig at være i fin form, og man kunne læse hvilke ord der skulle ytres for at tilkalde en Navigator. Der var faktisk også 5 symboler som Gandolfo kunne fortælle kom fra de 5 navigator guilds der udgjorde konklaven af navigators.

Halvor fik opstillet sine remediger til at udføre eksperimentet og kastede besværgelsen, Shin'Lo bemærkede at han så ud til at trække på nogle andre kræfter end bare ren essence? Halvor mente det måtte være noget der blev set forkert, denne her slags magi var ganske ufarlig når man blot vidste hvordan man skulle omgåes den.
Portalen blev åbnet og magien fastholdt den åben -portalen var stabil… for nu. Halvor gik nærmere den summende portal og begyndte at studere grænsen mellem portalen og stedet de befandt sig. Gandolfo og Shin'Lo nærmede sig portalen og Halvor advarede dem at denne portal førte til et meget fjernt sted og de ikke skulle begive sig igennem den. Portalen førte til hvad der mest af alt mindede om en steppe med få vækster som kunne minde om tørre træer eller gigantiske grå kantareller. Væksterne var spredt tyndt ud og jorden var grå med sorte sten. Der var små sorte plamager rundt omkring der mest mindede om skimmelsvamp. Vejret var diset og lyset var som en grå dag i Wuliris der var ingen lyskilde at se bare den grå himmel og det grå landskab, det lugtede af ozon men om det var portalens gnister der dannede det eller lugten på den anden side var uvist…
Mens halvor studerede kanten opdagde Shin'Lo noget bevæge sig imod portalen. Flere væsner havde opdaget protalen og begyndte at nærme sig. De var også grålige og humanoide men med grove træk som en slags hårkløs super-gark, ganske muskoløse, omkring 5'5“ helt sorte øjne og skarpe tænder, de havde køller med, en i hver hånd men de holdt afsand til portalen der så ud til skræmme dem.
Gandolfo andarede om at dette kunne blive farligt og Halvor hellere måtte lukke portalen. Halvor var enig og begyndte at lukke den, men det gik langsomt -som om noget på den anden side holdt den åben?
Et af væsnerne kastede en sten mod portalen uden at ramme men dette gjorde de andre omkring den mere modige og de begyndte nu at nærme sig -der var mere end 10 væsner og Shin'Lo tog beslutningen at sparke til remedierne Halvor havde opstillet. Dette kombineret med Halvors igangværende lukning af portalen fik endelig lukket den helt.
Halvor takkede og fortalte de have havde været tæt på den 1. pale som er et mål planarrejsere benytter for at måle hvor langt borte hjemmefra man er. Halvors plan eller “pale” er hvad man kan kalde for 0.00 lige nu er han nok i pale 0.01 eller 0.02 og hans studeren af portalens kant havde givet ham den info. Det beroligede Halvor. For et så nærtliggende plan kan faktisk spontant smelte sammen med hans eget så der var ingen hastværk med at komme hjem til 0.00 lige nu -Det kunne i princippet ske en nat han sov uden han opdagde det.
De to andre var ikke helt sikre på hvad Halvor talte om, men det lyd betrykkende.
Mens de gik og samlede stumperne fra eksperimentet sammen lød der pludselig et som et lille lyn fra stenen og blev færst bange for at dæmonerne fra det andet plan var kommet igennem. Men det viste sig en ældre herre i sort tøj og hat med en masse magiske symboler borderet ind i tøjet var ankommet til stenen via en teleport spell.
Manden var først lidt uinteresseret i dem men opdagde så at stenen var renset, han forklarede dem at konklaven ikke betalte nogle for at gøre den slags så der kunne ikke forlanges honorar for det.
Efter han fandt ud af de ikke var ude på at tage penge fra ham, virkede han mere rolig. Han fortalte han hed Aldus Woleus og var en Navigator ansat i Pathmasters of Hulgan og der var tid til det 5. års tjek alle sten gennemgår for at sikre de står optimalt i forhold til de æssenceflows de følger, sådanne flows kan godt rykke sig og så skal stenen også rykkes.
De småsnakkede lidt med Aldus gik rundt og målte og ofte kiggede op i himlen med sin kiggert.
Han spurgte lidt ind til hvad de lavede der, Shin'Lo var hurtig til at sige de blot var på vej rundt for at se Eastmeadow og så var kommet omkring denne sten. Aldus virkede ok med den forklaring og bød dem kort efter farvel og forsvandt med en blink fra stenen.
Gruppen drof tilbage mod Chaylot og mødte på vej tilbage mod byen en par folk med trillebører der kørte sten fra en ruin på en bakke ikke så langt væk ned til byen. En af dem der bare gik med hed Henk-Jaan og fortalte han overvejer at flytte til Chaylot da det virker som en by en mand som ham kan skabe sig en godt liv i. De syntes Henk-Jaan var rimelig selvfed men han ville gerne byde gruppen på en øl på det gode sted “Øl & Mos” der ligger i byen.
Vi stoppede da gruppen nåede ind på det lille ølhus.

Shadow World tid: 10-juli-6073 til 14-juli-6073
DK tid: Torsdag den 17. oktober 2024 kl. 16:00 - 23:30
Til stede var: Halvor Sursøn, Shin'Lo, Peder Tomasen, Malim Naruum og Jadel Irsang

På ølhuset “Øl & Mos” i Chaylot sad Halvor og Shin'Lo og talte med Henk-Jaan da Malim og hans kæreste Esmaralda dukkede op på kroen. Esmarelda ville gerne ud og Øl & Mos er berømte for deres fine ale og lækre mos, så Malim var blevet overtalt til at de godt kunne drage derhen.
De 5 talte lidt sammen og nød et krus ale inden Henk-Jaan skulle hen og se på starinlys i byen. Esmarelda syntes de skulle invitere Malims venner på middag ved dem i Fayette Village så gruppen hastede mod byen og nåede frem ved aftenstid hvor Malim hentede brød og pølser på Olav's Kro. Olav sagde Malim og hans venner skulle komme igen i morgen tidligt for der var en gæst der gerne ville se dem.
Tilbage i huset var Peder også kommet til. Peder mindes dengang Peders fanklub havde skur ca der hvor Malim og Esmaraldas nye hus ligger og Malim bad ham holde kæft og alt var som det plejede.
Huset er stort nok til alle kunne sove der, Peder foretrak dog at sove i sin skurvogn.
Om morgenen stødte Jadel til som havde været rundt i byen og blandt andet set Endolfins hus som Jadel var meget betaget af.
Henne på kroen hvor krofatter Olav havde bedt dem komme, var der nemlig en gæst fra Ralpik der meget gerne ville tale med ridderne derfra -Som jo var dette selskab minus Shin'Lo. Fyren fra Ralpik; et bud ved navn Bruno Reichleitner fortalte at baronen og hans forhørsmestre med moderat fysisk pres havde fået skurken Gulnarr til at tale over sig og røbe de havde en agent i byen Lenbruck der via baronen i Soller arbejdede på at gøre det ret kølige forhold mellem U-Lyshak og Saralis til en varm krig som ville passe fint i Ulors planer hvis ikke det blev stoppet!
Så det ville være en oplagt opgave for ridderne at finde denne forædder og få personen fjernet inden der blev gjort irreversibel skade.
Det tog ikke lang tid før gruppen havde pakket deres ting og rejste imod Belatane for så at tage vejen langs søen der ville føre gruppen til Lenbruck.
Det var en fredelig rejse..… Bortset fra de 4 skovtrolde som angreb gruppen om natten men de blev stoppet af sværd, pile og karate-hug, Halvor holdt sig dog noget afsides i denne kamp, men Shin'Lo var ferm med sine spark og undvigeryk.
Gruppen nåede som planlagt til Belatane og derfra drog de næste dag videre imod Lenbruck.
I Lenbruck havde gruppen en kontakt; Neela præsten Rurik Bester der kunne bringe dem diskret ind i baronens hjem uden der ville fattes mistanke, så efter ankomst til byen mødtes de ved aftenstide med præsten og lagde en snedig plan for hvordan de skulle afsløre den hemmelige agent.
Planen var således:
Først skulle Rurik skaffe Jadel et job blandt tjenestefolket på slottet, på den måde ville han kunne lære lidt om hvad der skete på slottet og få inside informationer desuden ville han lettere kunne snige sig ind på værelser om natten og undersøge ting, hvis han var ansat der.

Resten af gruppen skulle derefter (et par dage eller 3) angive at komme i officielt erinde fra Rhakhaan. De skulle udgive sig for at være embedsmænd fra Rakhaan som havde fået til opgave at styrke båndet imellem Saralis og U-lyshak, så de tre stater kunne gå i fælles front imod Unlife og uro. Udsendingen er spydspidsen der skulle gøre det diplomatiske klima venligt stemt… Af samme grund ville der om kort tid komme penge og gaver fra Rakhaan som ville kunne bruges til at styrke båndet imellem staterne.

Den sidste del af planen er så at lokke de forræderiske agenter til at reagere på planerne om at de tre nationer vil styrke de diplomatiske forbindelser.. f.eks et mord på Rhakhaans udsendinge.. udført af en Saraliner på U-lyhaks territorie ville være et godt bud på hvordan der kunne sås splid imellem parterne… og da Rakhaans udsending Halvor kun havde én rådgiver Shin'Lo og blot to ubevæbnede tjenere (Malim og Peder) med, ville Halvor jo umiddelbart ud som et let mål.

Planen begyndte at udforme sig, alle syntes det var en fin ide.. Halvor var lidt bekymret for om det mon var for usikkert?
Ruric fik Jadel introduceret som en fattig men ærlig erlini der søgte job, alt Jadels grej blev gemt ved Neela templet mens jadel klædte sig simpelt tøj (og et par skjulte ting eller to) og kom i tjeneste ved Baronen af Soller.
Jadel fik job i husets køkken som petit escuelerie (opvasker og rengørring i køkkenet) mens de andre fik detaljerne på plads omkring deres ankomst.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 14-juli-6073 til 18-juli-6073
DK tid: Torsdag den 31. oktober 2024 kl. 17:00 - 23:00
Til stede var: Halvor Sursøn, Shin'Lo, Peder Tomasen, Malim Naruum, Gandolfo Innocente og Eduardo Lagrange

Gruppen var klar på at besøge Baron Ulric de Verdan af Soller og finde ud af hvem forræderen ved hoffet kunne være?
Det viste sig hurtigt at Halvor var ked af at udgive sig for at være fra Rhakhaan da han ikke syntes han kendte nok til at kunne udgive sig for at være derfra. Efter at have drøftet situationen frem og tilbage besluttede gruppen sig for at udgive sig for at være folk fra et handelskonglomerat i stedet hvis primære mål var at øge samhandel mellem U-Lyshak og Saralis. På den måde ville de stadig være en trussel for forræderens ønske om splid mellem de to riger, uden at nogen kunne regne ud de ikke var fra Rhakhaan.
Præsten Rurik Bester havde fået besøg at en vens søn fra Lidessa i Meluria ved navn Eduardo Lagrange som havde behov for at være lidt væk fra hjemlandet en tid. Eduardo havde kedet sig lidt i præstegerningen med fader Bester og derfor spurgte Rurik Bester om Eduardo ikke kunne tage med gruppen. Da deres aktiviteter nok var lidt mere i stil med det Eduardo kunne.
Det var fint med resten af gruppen og siden Rurik Bester sagde god for ham blev han budt velkommen i gruppen.
Det blev aftalt at gruppen tog følgende roller: Halvor udgav sig for at være lederen, Shin'Lo var bogholderen, Gandolfo og Eduardo var forretningsanalytikere og Malim og Peder spillede vagter.
Jadel som allerede var ved hoffet skulle nok blive informeret om ændringen af planerne inden længe.
Gruppen kom frem til Stormhøjen som godset hedder og fik foretræde. Ved hjælp af lidt trækken i trådene fra Rurik Bester fik gruppen plads på godset som gæster. Ud over en række stampersonale på godset var der også besøg af en troupe af kunstnere der havde været på besøg snart to måneder. Baronen og hans hustru var meget kunst interesserede og nød ofte besøg af diverse kunstnere som de også støttede flere gallerier og museer i både Lethys og Cynar.
Gruppen vurderede meget hvem der kunne være forræderen? Uden helt at kunne sige hvem det præcist skulle være.

Der var flere mistænkte:
Sir Garroth Blackwood: Garroth taler ofte grimt om Saralis, virker ikke som om er bekymret for krig hvis det skulle komme til det.
Rådsmand Malachai Thrane: Virker ikke til at stole på baronerne af Saralis. Hvisker tit baronen i øret.
Liliane du Roir: Leder af musikanttruppen, Lilliane har en næsten magisk sang der kan få alle til at drømme sig derhen hun ønsker. Det er suspekt nogen kan det.
Lady Elira de Verdan: Hustru til baronen… det gør hende suspekt, og hun læser mange bøger.
Fader Aldred Stryer: Baronens herbalist, er altid til stede. Siger næsten intet, er altid i nærheden af baronen, og skuler ofte vredt på især Shin'Lo.

Gruppen havde ikke definitiv kunne udpege en skurk endnu og måtte grave sige dybere ind i mysteriet.
En af dagene hørte gruppen via Baronen at byen Ranhem nord for Lenbruck i området mellem U-Lyshak og Saralis kaldt Westenfold på Jaiman, havde sendt en mand til Baronen af Lenbruck for at bede om hjælp, byen lå jo egentlig uden for Soller, men de havde problmer med spøgelser.
Dette var noget kommandanten af Lenbruck: Sir Garroth Blackwood meget gerne ville undersøge og vise U-Lyshaks fane i området. Baron Ulric de Verdans rådgiver Malachai Thrane havde advaret om at sende soldater ind i Westenfold da dette kunne giver problemer med baronerne af Saralis da de kunne se dette som en greb efter kontrollen med området?
Så gruppen tilbød de gerne ville undersøge det i stedet, da deres vagter faktisk var habile krigere hvis der skulle vise sig at være noget alvorligt galt i Ranhem der ikke kunne løses med diplomati eller handelstalent.
Det var en løsning både Malachai og Garroth kunne leve med. Så baron Ulrich takkede for tilbuddet og gruppen drog afsted nordpå…
Vi stoppede her

Shadow World tid: 18-juli-6073 til 20-juli-6073
DK tid: Torsdag den 28. november 2024 kl. 16:30 - 23:30
Til stede var: Halvor Sursøn, Shin'Lo, Peder Tomasen, Malim Naruum, Allan Østerby og Jadel Irsang

Kort inden afrejse fra Lenbruck opsnappede eventyren Allan at hans venner var på vej til en by der have problemer med udøde, og det ville han rigtig gerne løse. Og da Eduardo hellere ville blive tilbage ved Rurik Bester og hoffet for at snuse rundt var det ikke svært at finde plads til Allan i Malim og Peders vogn.
Så gruppen drog imod Ranhem, på vej mod byen blev gruppen en nat angrebet af gobliner med ildpile der satte ild i vognen. Halvor kastede en tåge ud der skræmte dem væk mens de fleste fra gruppen jagtede dem helt bort. Peder var meget utilfreds med han var eneste der gjorde noget for at slukke ilden i vognen og brokkede sig en del over det på resten af turen mod Ranhem.
Fremme ved byen fik gruppen forhørt sig om hvad der var sket. Det viste sig at byen havde haft besøg af en lille flok musikanter der havde underholdt byen et par dag imod de kunne få mad og husly. Disse musikanter havde sunget flotte sange om heltemod og fordums skatte i gamle krypter og en stor del af byens befolkning besluttede sig for at få den gamle mølle restaureret og det kunne de gøre men skatte fra skæbnens kammer.
Så en flok raske og nu ganske modige mænd drog ud til det gamle gravkammer og fik kastet forseglingerne til siden så de kunne komme ind i krypten og hente skatte og rigdomme til byen. Byens folk tænkte andre musikanter ville synge sange om deres heltedåd i fremtiden.
Inde i krypten mødte de dog hurtigt udøde og sindrige fælder, så det blev et kort visit hvor byens helte tog hvad de kunne finde af værdi, inden de måtte flygte ud igen.
Missionen var derfor en moderat succes -Der var kommet nogle ting af værdi ud, men desværre langtfra nok til at det kunne bekoste møllens genopbygning. Så planen blev skrinlagt og gravkammeret glemt.
Et par uger efter begyndte udøde at vise sig omkring byen og et par udødekrigere drog hver nat igennem byen og skræmte rædsel, en dag havde 8 stærke mænd fra byen konfronteret de udøde vagter og efter en hård kamp hvor flere af dem kom til skade fik de nedkæmpet de onde væsner.
Desværre skulle det vise sig at de natten efter var tilbage ved fuld styrke

Shadow World tid: 20-juli-6073 til 20-juli-6073
DK tid: Torsdag den 12. december 2024 kl. 17:00 - 01:00
Til stede var: Halvor Sursøn, Shin'Lo, Malim Naruum, Allan Østerby, Jadel Irsang og Gandolfo Innocente

Gravhøjen havde en østlig og en vestlig del. Gruppen gik igang med at rense den østlige del for ghouls og udøde. Den unge knægt Hubert Greave fra Ranhem drog som den eneste fra byen med ned i krypten. Der var mange hårde kampe på trange arealer og gruppens hårdeste krigere havde svært ved at komme frem og få betydning for kampenes udfald. men dette gjorde at de mindre vandte krigere som Jadel, Halvor og Gandolfino fik vist deres værd i kamp.

Shadow World tid: 20-juli-6073 til 21-juli-6073
DK tid: Onsdag den 25. december 2024 kl. 16:30 - 23:30
Til stede var:Malim Naruum, Allan Østerby og Gandolfo Innocente

Efter de hårde kampe i krypten ved skæbnens kammer, trak en del af gruppen sig tilbage mod byen for at komme til hægterne, men Malim, Allan og Galdolfino mete stadig de havde noget at byde ind med. Knægten Hubert Greave fra landbyen Ranhem havde også mod til at fortsætte.
Flere kamre blev undersøgt og det kom til kamp mod skeletvogtere, det var ikke let da de ikke var flerer og på et tidspunkt fik Hubert da også et banesår der måtte helbredes hvis ikke Hubert skulle falde i krypten.
Gruppen drog derfor tilbage til Ranhem med den sårede Hubert der blev afleveret ved sin far Thaddeus Greave hvor han kunne komme til hægterne med hjælp fra nogle urter Malim havde givet ham. I byen var resten af gruppen men de havde tømmermænd og blev inde på deres værelser på kroen Den Hvide Høne. Det forhindrede ikke de 3 andre i at undesøge de hjemsøgte steder nærmere og spore skeleterne der kom næsten hver nat. Sporene førte om på den anden side af Glansøen hvor gruppen efter lidt søgen fandt en meget mystisk sort lampe hængt oppe i et træ. Det viste sig lampen var warded af en en besværgelse som var lige ved at koste Galdolfino livet, men de fik lampen ned.
I lampen brændte en svag isblå flamme og den var besat med runer og kranier. Det belv besluttet at knuse den og med en række velplacerede slag med diverse våben endte den sorte lampe som en flad bunke skrammel uden den mindste anntydning af magi længere.
Tilbage i Ranhem fandt gruppen også 3 sære små papirlapper med apokkryffe runer på, Galdolfino havde svært ved at læse dem og ærgerede sig over det da han ellers nok ksyntes han før havde hørt om sådan små sedler?
Galdolfino stak de tre lapper papir i lommen og gruppen drog ind på kroen for at vente på natten, om der mon ville komme udøde nu? Det gjorder det ikke. Det så ud til at den knuste lampe havde løst det konkrete problem.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 21-juli-6073 til 27-juli-6073
DK tid: Lørdag den 25. januar 2025 kl. 17:00 - 23:30
Til stede var: Allan Østerby, Gandolfo Innocente, Halvor Sursøn og Shin'Lo

Det lod til at Malim havde fået samme maveonde som Peder og Jadel, for Malim have pludselig ikke lyst til at komme ud nu. Heldigvis var både Shin'Lo og Halvor friske igen, så de var klar på at finde ud af hvad der skulle gøres nu.

Premissen var grundlæggende stadig den samme: Ved hoffet i Lenbruck var der en forræder der ønsker krig mellem kongerigerne U-Lyshak og Saralis, altså der er grundlæggende altid splid mellem de to lande, men det er ikke decideret krig.
Ved hoffet havde Baron Ulric de Verdan bedt gruppen drage ud til byen Ranhem i Westenfold som inkoqnito udsendinge -Altså de skulle ikke sige de kom fra baronen af Lorne da det ville kunne gøre Saralis vrede.
I byen viste det sig ret klart at det band der nu boede ved baronen i Lorne var på en eller anden måde var involveret i de problemer Ranhem var i nu.
Gruppen diskuterede om de skulle drage tilbage til Lenbruck og anholde bandet eller om de skulle undersøge gravkammeret noget mere, der var jo stadig udøde dernede og krypten var vidt åben.

Efter en snak med Ranhems leder Eldric Vayne, blev det besluttet at tage ud til gravkammeret en gang til for at undersøge om man kunne forsegle krypten igen så der ikke væltede onde skabninger ud over hele Westenfold. Eldric og en mand ved navn Thomas Bo der var bekendt med bygninger, projektledelse og konstruktioner, samt en ret tavs arbejdsmand de kaldte for Kjeld-Skovl drog med ud for at finde ud af hvor krypten kunne styrtes sammen henne, så den kunne lukkes.
De vidste godt det så nok ikke ville være permanent, men hvis de kunne holde dem nede i f.eks. 100 eller 200 år ville det være et problem for fremtiden de ikke skulle bekymre sig om mere. Shin'lo pointerede det var en dum plan, for 150 år var jo lige om lidt.

De papirlapper Gandolfo havde stoppet i lommen dagen før, opdagede Shin'lo havde runer på sig. Shin'lo og Halvor kunne desværre ikke læse dem da det var gamle apokryffe runer det drejede sig om her. Gandolfo havde slet ikke selv opdaget runerne, men gav begge ret i at disse runer var svære at tyde. Allan kendte også lidt til runer, da han i sin ungdom i Wuliris havde brugt tid på at tyde runesten når han gik rundt på stepperne og hyrdede får for sin familie… Det viste sig Allan godt kunne ryde disse runer. Det var en slags runer der tiltrak udøde, jo flere lapper man havde på sig jo flere/stærkere udøde ville føle sig tiltrukket af dem.
Allan mente de kunne benytte disse til at lokke de udøde frem til dem i stedet for at gruppen skulle gå ind til de udøde. Rækkeviden var Allan lidt i tvivl om, men udøde burde kunne mærke dem inden for ½ mil eller deromkring. Om tiltrækning blev stærkere jo tættere på de var var Allan i tvivl om?\\

Gandolfos bestikkasse

Men denne ekstra viden begav gruppen sig afsted. Gandolfo puttede de tre papirlapper i sin fine bestikkasse fra Bazilar og satte kassen i sit bælte.
Effekten af de små sedler viste sig hurtigt zombierne de mødte i gravkammeret stormede direkte imod Gandolfo hver gang der viste sig en mulighed for at angribe ham. Det kom meget bag på den stakkels Gandolfo der ikke havde forberedt sig på at være så populær ved de udøde så Gandolfo kom slemt til skade og gruppen måtte tage tilbage til Ranhem efter første træfning.
Dagen efter drog de afsted igen. Denne gang bar Allan Gandolfos “fine” bestikkasse og nu gik det langt bedre. Allan stillede sig i et hjørne så ikke for mange kunne slå på ham, og mens flere udøde prøvede at komme til Allan kunne resten af gruppen organisere sig strategisk i forhold til de udøde.
Kampen gik meget godt og gruppen fik nedkæmpet de udøde, eneste offer var Gandolfos magiske præst der blev flået af et skelet med en økse og kortet præsten kom ud af gik til Gandolfos store fortrydelse i stykker. Det ville tage Gandolfo mange dage at lave et nyt spillekort så den magiske præst igen kunne hidkaldes.
Da de udøde i den østlige del af kammeret var gjort stille, kunne et centralt rum i den fløj styrtes sammen og forsegle de udøde i mange år.
Gruppen gik imod den vestlige fløj, og det gik egentlig også ganske godt, men gruppen manglede snart urter og magi og måtte trække sig tilbage til Ranhem igen. Klar til det endelige angreb.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 27-juli-6073 til 28-juli-6073
DK tid: torsdag den 6. februar 2025 kl. 17:00 - 22:45
Til stede var: Allan Østerby, Halvor Sursøn, Peder Tomasen, Jadel Irsang og Malim Naruum

I Ranhem var Halvor og Allan i gang med at ryste flere fra gruppen ud fra deres kroværelser. Gandolfo var gået i gang med sit malegrej så han kunne genskabe sit magiske spillekort med præsten. Gandolfo mente det ville nok tage mellem 7 og 14 dage (5 stk. mindst delvist succesfulde rolls med painting før kortet er genskabt - Et rul om dagen. ved absolute failure er det helt forfra). Så Gandolfo ville ikke med i dag.
Shin'Lo havde fået ondt og havde lagt sig på sir værelse. Han havde ikke lyst til at komme ud nu. Jadel sagde han var ved at være frisk, han skulle dog ordne et par ting, så ville han støde til de andre hvis de gik til gravkammeret.
Malim var dog nu kommet ud af sit kroværelse, Malim påstod hårdnakket han ikke havde haft ondt i maven de sidste par dage, men det troede ingen af de andre på, de havde hørt ham vånde sig gennem væggene på kroen. Kort efter kom også Peder til. Han havde også haft ondt, og boet i vognen men følte sig nu rask igen.
Halvor og Allan satte de andre ind i deres opdagelser om de små sedler og Gandolfos bestikkasse samt planerne om at sammenstyrte hulen så byen Ranhem blev fri for de uddøde i en lang periode.
Med viden om let at kunne styre de udøde havde gruppen godt mod, og fik hurtigt fat i Eldric som er byens de facto leder, projektleder Thomas og Keld-Skovl. Så de kunne komme ned i krypten og få styrtet et centralt kammer i vestfløjen sammen.
Vestfløjen starter med en lang tunnel som projektleder Thomas advarede imod da han før var gået i en fælde i den tunnel. Gruppen kom til et par fælder. Den ene fik Malim desarmeret nogenlunde, Halvor var ikke sikker på det var nok så han lavede en magisk plade henover som de fleste kunne bruge. Allans muldyr der var blevet trukket med derned Kunne dog ikke bruge pladen og måtte gå over fælden der ikke gik af da Malim havde desarmeret den. Længere fremme var der en syrefælde man kunne løbe under. Det kostede et par bedrolls og nogle tæpper livet. Kjeld-Skovl fik lidt af en syre forbrænding men ikke noget der stoppede gruppen eller Kjeld.

Tunnelen endte med en stor mosaik. Mosaikken er gammel, revnet flere steder, men den bærer stadig sin historie, den bredte sig over hele endevæggen i et slags rum mellem de to døre, den var flot skabt af gamle stenfliser i nuancer af blå, guld og mørkerød. Den skildrede et dramatisk øjeblik i Vestfoldens historie.
Centralt i billedet står Renn, klædt i en purpurkappe med et bredt sværd hængende ved sin side. Hans hånd er rakt ud, og han griber blidt Roselils fingerspidser i en gestus af pagt – et løfte, der både kan tolkes som en forlovelse og en ed om troskab. Hans ansigt er bestemt, men blikket bærer spor af bekymring.
Roselil er prydet i en lang, sølvhvid kjole, der ser ud til at bevæge sig, som om den fanger et vindpust fra en anden verden. Hendes øjne er blide, men der er en sorg i hendes blik – en forståelse af en skæbne, hun ikke kan undslippe. Omkring hendes hoved er der indfældet små stykker perlemor, der får hende til at skinne med et næsten overjordisk skær.
Lidt bag Renn, i skyggen af den centrale scene, står en skikkelse afbilledet. Den er mindre i størrelse, men tilstedeværelsen er alligevel markant. Skikkelsen er afbildet i en mørk blå kappe, hænderne foldet som en vismand, men hans øjne er smalle, og hans mund synes at forme ord, ingen kan høre. Det er uvist, om han velsigner Renns beslutning – eller hvisker forbandelser under åndedrættet?
I baggrunden, på den fjerne venstre side, kan man skimte Brön, Renns halvbror. Han er klædt i sær og tung rustning, med en hånd på skæftet af sit sværd. Hans ansigt er en skygge under hjelmen, men hans tilstedeværelse kaster en uro over hele scenen. Bag ham rejser sig en mur af flammer som et varsel om den krig, der vil splitte landet.
Ved et nærmere eftersyn af mosaikken fandt Halvor skjulte symboler i kunstværket: små knogler vævet ind i mønstrene ved fødderne på vismanden i baggrunden, en halvt udslettet runeinskription nær Roselils hånd, og dybt i flisernes mønster dannede der sig nærmest et utydeligt øje – et enkelt, vågent øje, der lader til at observere dem, der nærstuderer kunstværket. Halvor følte en kuldegysning gå igennem sig.

Efter at have studeret mosaikken længe blev Allan træt af at høre om symbolik, æstetik og gætterier og spurgte Thomas hvilken dør de skulle åbne, Thomas prøvede at undgå at svare men efter lidt pres fra Allan foreslog Thomas at de åbnede den venstre dør.
Det var en stor stendør og Allan begyndte at mase den op, døren var på en måde løst den bandt i hvert fald en del, men Allan var stærk og da den gik på klem suste der en iskold vind ind i mellemgangen og man kunne ane et blåt skær fra rummet. Allan lukkede hurtigt døren igen og gruppen talte om hvad de skulle gøre. Malim var ikke glad for udsigten til at skulle fryse.
Gruppen tog sig sammen og krigerne Allan, Peder, Malim og Halvor bevægede sig ind i den frysende krypt. Rummet var stort, badet i blåligt lys. I den ene ende af rummet var der en en scene med to stejle trapper op til. på scenen var et blåligt spøgelse nærmest lænket til gulvet i magiske bånd, ånden våndede sig og slog sig i lænkerne til ingen nytte.
På den modsat væk gik en række låger op og iskolde blolåge zombier kom til syne. Deres blik rettede sig hurtigt mod Gandolfos bestikkasse der sad i Allans belte.
Halvor råbte at Allan skulle søge til hjørnet så ville han kaste en lokal tordensky foran Allan så zombierne skulle igennem den.
Allan fór ned i hjørnet og Halvor placerede skyen tæt på Allan.
Malim, Peder og Halvor bevægede sig imod spøgelset på scenen mens Allan trak zombierne ned til sig.
Flere låger åbnede sig og en Zombie kom i kamp mod Malim da den ikke kunne komme forbi ham. Nede ved Allan var tordenskyen ikke placeret optimalt så zombierne kunne komme uden om den og på den måde var kun én af dem inde i skyen mens Allan kæmpede imod dem.
Spøgelset på scenen fik nu blik for de indtrængende i rummet og løftede nærmest magiske tentakler ud af dens ryg, de samlede sig i luften og hamrede med fuld styrke ind i Peder som en frossen lynkugle, lynkuglen ramte præcist og ville have dræbt en mindre mand i det skud, men Peders rustning modstod slaget som var det en mild brise der havde ramt ham. Nu gjaldt det om at komme hurtigt op til spøgelses så de kunne besejres med de trukne magiske våben. Så mens Allan beskyttet af den lokale elektriske storm holdt en folk zombier hen gik de tre andre målrettet imod den sande fjende.
På samme tidspunkt Malim, Peder og Halvor nærmede sig det gustne spøgelse på scenen med de frosne lynkugler, fløj en velplaceret pil ind i rummet og gennemborede en zombie der ellers var på vej ned efter Allan, kort efter trådte Jadel ind i rummet, den lette elver havde været lidt forsinket, men var nu klar til kamp med flitsbuen i hånden og et vast blik ind i rummet vidste Jadel hurtigt hvor han skulle koncentrere sine pile, Jadel indså zombierne var latterlige, og dem kunne enhver nedkæmpe, den sande fjende stod på scenen.
Som Halvor, Malim og Pder kom op på scenen åbnede der sig endnu tre luger og ud trådte 3 store frosne skeletter i flotte men gamle Vestenfoldsrustninger og store stridshamre i hænderne. De søgte at beskytte det isblå gespenst midt på scenen.
Spøgelset i midten gjorde hvad den kunne for at forsvarer sig og sendte endnu en dødelig iskile mod krigeren Peder, endnu engang ramte kilen meget præcist hjertet og endnu engang blev banesåret afværget af Peders formidable rustning.
Kort efter var de 3 krigere inde på livet af spøgelset, men da der blev slået ud efter spøgelset kastede det en besværgelse der beskyttede mod både Peders og Malims slag. Kun den unge Halvor fik et slag ind med fuld styrke fra hans håndøkse, og nu var skelet krigerne fremme for at beskytte deres mester. Malim skreg til Allan han skulle komme op til dem og tage slag fra skeletvogterne og spøgelset, men Allan var presset op i et hjørne af zombier og tordenskyen. Jadel kæmpede for at komme op på scenen så han kunne angribe fjenderne men som Jadel kom op fik et skelet hugget Halvor i ryggen så han faldt om på stedet. Jadel skulle koncentrer sig om at redde Halvor og så måtte Malim og Peder klare de 3 skeletter og det farlige spøgelse.
Det blev en hård kamp, Jadel fik reddet Halvor og begyndte at skyde pile på skeletterne, Peder fik spøgelset slået ned, men fik endnu et banesår fra et skelet der dog med helt utrolig held lykkedes at blive absorberet af hans rustning. Som det sidste skelet faldt trådte Allan op på scenen. Kampen var vundet, freden var genoprettet.
Efter kampen sundede gruppen sig. Der var ikke mange skatte at finde i rummet. Der var spredte guld og sølvpenge i små kamre der holdt zomber og skeletter, skeletterne havde godt udstyr der godt kunne sælges og så var der beholderen der havde lænket spøgelset så det ikke kunne flytte sig. Nede i beholderen var der en stor skål, nærmest en suppeterrin med runer på og lidt knogler samt indtørrede kødstykker i. Beholderen virkede meget magisk. Der var et navn på skålen Æsner Velmorn. Der var lidt magiske stave og en enkelt rod: Aqua Arcanum som Halvor snuppede da den havde en daglig vandkugle der passede perfekt i Halvors planer. Der var desuden også en særdeles smart spade der kunne foldes sammen og ikke vejede meget, der blev grint en del af spaden som Malim modvilligt tog. Endeligt fandt Halvor også en meget gammel og helt utrolig skrøbelig bog som nærmest forstøvede som han rørte ved den. En side faldt ud af bogen uden at gå fra hinanden, Jadel tog forsigtigt siden i lommen.
Noget skuffet over ikke at have fundet bedre loot og måske lidt pinlige over deres ringe taktisk besluttede gruppen at drage tilbage til Ranhem for at beslutte hvad de skulle gøre nu. Projektleder Thomas mente godt rummet med mosaikken kunne sammenstyrtes og på den måde blokere den sidste dør.
Jadel tog et grundigt kig på Mosaikken og konstaterede der var en hemmelig indgang her! Resten af gruppen turde ikke åbne for nyt lige nu. Jadel var MEGET fristet, men han var dog ikke Thorleif så han gik med til at drage tilbage til byen.
Tilbage på Den Hvide Høne (Kroen i Ranhem) kiggede Halvor og Jadel sammen nærmere på den gamle side fra den meget skrøbelige bog. Det var en slags dagbog fra en Æsner Velmorn. Formentlig ham hvis spøgelse de lige havde nedkæmpet, og medbragt hans jordiske rester i skålen de også havde med. På siden stod der følgende:

Atter i aften måtte jeg tøjle min skuffelse og skjule min foragt bag velvalgte ord og sænket blik. Renn lytter, men han ser ikke klart. Han tøver, dvæler ved svagheden i sit kød og blod, mens hans bror samler styrke i vest. Hvor mange flere af vores soldater skal kastes i jorden, før han forstår? Jeg tilbyder ham evighedens hær—krigere, der aldrig kender træthed, aldrig vakler, aldrig frygter døden, for de har allerede overvundet den. Det er ikke mørkets vej, men nødvendighedens. Han siger, at han vil tænke over det. Jeg ved, at han mener 'nej'.
Men værre end Renns tøven er hendes blik. Roselil. Lys, ren, uopnåelig. Hendes stemme skar igennem mig som en dolk, da hun talte imod mig, imod min lære. Hver eneste af hendes ord var en dom, hver rynken i hendes pande en afvisning af mig. Hvordan kan hun ikke se, at jeg gør dette for dem? For ham? For hende?
I nat vil jeg finde søvnens porte tunge at åbne. Mine tanker kredser om hendes ansigt, hendes øjne fulde af fordømmelse. Hvad vil der kræves for at vende hendes blik? Måske, når Renn falder, vil hun endelig forstå, at jeg var den rette. Den stærke. Den, hun burde have valgt

Fra Æsner Velmorns dagbog

Nu bemærkede Peder at skålen faktisk var ret kold at røre ved og at han kunne ane en svagt blåligt skær i bunden af krukken. Halvor tog en kig og prøvede om han kunne mærke magi.. Der var helt sikkert magi på spil her… Noget koldt og blåt var begyndt at samle sig i skålen, så gruppen besluttede sig for at ædelægge den. Efter at have rådført sig med den gamle vise kone Margot Whistlewind blev det besluttet at Jadel og Halvor skulle knuse den i krypten så dens ondskab ikke smittede den gode jord omkring Ranhem. Det blev gjort og da de to knuste skålen kom der ganske rigtigt en meget fæl og klæbrig sort røg frem. JAdel kastede sin nye bedroll vædet i olie ind i rummet og stak ild til den. Derefter drog Jadel og Halvor tilbage til de resten af gruppen i Ranhem. De skulle nu beslutte hvad de ville gøre i morgen.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 28-juli-6073 til 29-juli-6073
DK tid: torsdag den 20. februar 2025 kl. 17:30 - 23:30
Til stede var: Allan Østerby, Halvor Sursøn, Peder Tomasen, Malim Naruum, Gandolfo Innocente og Shin'Lo

Gruppen var klar til at vende tilbage til Skæbnens kammer nu. Gandolfo og Shin-Lo's maveone var gået over så de var også klar igen. Desværre havde Jadel nu fået det dårligt og blev tilbage på Den Hvide Høne i Ranhem.

Gruppen var endnu engang i selskab med Projektleder Thomas, Kjeld Skovl og Eldric Vayne fra Ranhem, det gik hurtigt med at komme frem til graven og ned til t krydset med mosaikken. Efter lidt votren belv det besluttet at åbne døren til det nordlige kammer inden gruppen ville forsøge at åbne mosaikken for enden.
Der blev lagt en snedig plan med stunclouds og luskede baghold som ville ramme enhver der kom ud af norddøren. Allan stillede sig længst væk med madkassen såldes de udøde ville gå imod ham og gennem stunclouden og de andres angreb og på den måde være svækkede når de nåede frem.
Døren til kammeret blev åbnet, der var mørkt derinde, men Shin'Lo kunne med sit elverblik se rummet var bygget som det sydlige kammer med et podie for enden. Men der var ingen bevægelse herinde kun stilhed…… Pludselig kom der bevægelser fra skyggerne og Shin'Lo råbte “Contaaaact!” mens han fór ud af rummet. Gruppen gjorde sig klar, og kort efter kom en større mængde tombghuls ud, de gik lige imod Allan, planen gik som håbet.. Men inden de nåeede frem kunne Malim ikke dy sig og begyndte at nedkæmpe en af dem, dette bragte uorden i rækkerne og Thomghuls spredte sig for at nå Allan, men denne spredning gjorde at de kom i kontakt med andre eventyere og begyndte at angribe dem. Halvor kastede skyen foran Allan der stillede sig helt ned i et hjørne. Men kun få nåede frem nu de var engageret andre steder, og nu var skyen i vejen for Allan.
På trods af den fejlslagne plan lykkedes det gruppen at nedkæmpe føste gruppe. Da der ikke kom flere frem mod Allan, gik hele gruppen forsigtigt ind i det nordlige kammer. Derinde kom det igen til kamp, denne gang imod de farlige skeletter kendt som tombguards, disse var flankret er flaminmg skulls der angreb med lette ildkugler. Det blev endnu en kamp, men heldigvis var der ikke rigtig en plan gruppen kunne ødelægge selv da de ikke havde lavet en, og endelig blev den sidste nedkæmpet uden nogle eventyerer faldt. Gruppen var forslået og delvist drænet, men de var i live. Det nordlige kammer indeholdt Renn Blumhardts grav, men da den blev åbnet viste den sig uden et lig? Der var dog stadig nogle gravskatte og især to ting skildte sig ud. Renns beskyttende kappe og han legandraiske sværd "Flame of the Westenfold" (nummer 78 på listen).
Gruppen fik fordelt skattene nogenlunde, og ved lodtrækning fik Malim sværdet og Allan fik vist kappen?

Derefter drog gruppen tilbage til Ranhem for at komme sig inden de skulle åbne det sidste kammer.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 29-juli-6073 til 31-juli-6073
DK tid: torsdag den 20. marts 2025 kl. 18:00 - 23:30
Til stede var: Allan Østerby, Halvor Sursøn, Malim Naruum, Gandolfo Innocente og Jadel Irsang

Dagen efter viste det sig at nu var også Peder blevet og Shin'Lo blevet syge med den maveonde så mange havde været ramt af.
Men det afholdt ikke flokken fra at drage tilbage til skæbnens kammer i selskab med Projektleder Thomas, Kjeld Skovl og Eldric Vayne

Gruppen fik åbent porten i mosaikken og nedkæmpet nogle vogtere uden større besvær, Kjeld fik dog en waterbolt i maven men overlevede heldigvis.
Inde i kammeret fandt gruppe to sarkofaglignende kapsler, den ene indeholdt resterne af en person der virkede til at have været død i mange hundrede år, mens den anden indeholdt hvad der lignede et perfekt opbevaret lig af en elverkvinde.
Det viste sig at det måtte være Roselil der lå her og den ødelagte sarkofag måtte være Renns, Gandolfo vurderede at Roselils sjæl var blevet fjernet fra hende men dette udstyr burde have muligheden for at føre hendes sjæl tilbage hvis den beholder sjælen var overført til kunne findes.
Gruppen kiggede forgæves efter den i krypten. Gandolfo vurderede desuden at hvis den anden sarkofag kunne genoprettes ville dette udstyr være istand til at overføre livskraft fra en person til en anden og derved forlænge livet betragteligt for en dødelig.
Udstyret skulle dog genskabes og så skulle der findes en person der ville give sit liv (eller noget af det?) for en andens.
Det var en langsigtet plan så gruppen besluttede sig for at skjule indgangen som var dem sammenstyrtet og skulle de så komme omkring Roselils sjæl en dag kunne de i det mindste genoplive hende.
De fandt desuden også en Zornt i en lille rum i Renns sarkofag.
Halvor foreslog de måske kunne blive klogere på maskineriet vha. af de meget skrøbelige noter, som måske ville kunne tydes på Nomikos biblioteket -Gandolfo sagde han også var bekendt med at restaurere bøger, men ikke var helt sikker på om dette ville være over hans niveau?
Gruppen vendte derefter tilbage til Ranhem hvor vi sluttede.

Shadow World tid: 31-juli-6073 til 3-august-6073
DK tid: torsdag den 3. april 2025 kl. 18:30 - 23:00
Til stede var: Allan Østerby, Malim Naruum, Jadel Irsang, Peder Tomasen og Toshiro Asahoshi

Med skæbnens kammer vel lukket for forseglet, kunne gruppen nu forlade Ranhem og vende snuden tilbage mod Lenbruck. Desværre var Gandolfo og Halvor var blevet syge, og Shin-Lo var stadig ramt af maveonde.
Men Peder var blevet rask igen så han og de andre drog afsted mod Lenbruck for at konfrontere truppen og måske finde ud af om de alle mon var i ledtog med Gulnarr Pheldresh.
Ved slottet lagde gruppen en plan der skulle lokke bandet i en fælde hvor håbet var de kunne lokke bandet til at angribe gruppen hvis truslen fra gruppen virkede reel.
Jadel gik i gang med at sprede rygter ved bandet da han ved hjælp af Rurik Bester arbejdede undercover som tjener på Ulric de Verdans gods.
Jadel fortalte blandt andet følgende til bandet og baronens datter Éloise de Verdan:

• Allan var ægte helt af folket der altid var god ved dyr og børn, Allan sagde aldrig nej hvis nogen bad om hjælp. Dette fik især Clara Marchant til at se meget op til Allan.
• Malim var en fæl fyr der ene og alene tænkte på penge og eget helbred, han holdt især af at slå sine tjenere han havde mange af på hans gods i Mutn'bzu. Malim var dog en dygtig kriger men flygtede hurtigt hvis det blev farligt for ham, han foretrak altid at angribe de svageste først.
• Peder var grundlæggende en god gut, men ikke ret smart og sov en hel masse, Peder var god til at tage imod slag når det kom til kamp.
• Toshiro var en iskold morder fra Emer der kun havde opgaven for øje, en gang havde han brændt et børnehjem med mange døde og sårede uskyldige blot for at lokke en 3. person frem Toshiro så dræbte med hans spidse gift stiletto og forlod stedet uden at skænke de uskyldige en tanke. Toshiro var også kedt på emer som “The Ghostface killer”.
  
• Men farligst af dem alle var mesterdetektiven og krigskunsteren Shin-lo fra Námar-Tol -Shin-Lo havde desuden for længst regnet ud hvad der foregik og ville snart ankomme til Godsset hvor han ville lægge alle kortene på bordet om hvad der foregik.
  

Med denne forklaring håbede Jadel (og gruppen der ikke var helt klar over hvad Jadel havde sagt), at bandet om natten ville prøve at myrde nogle af dem.
Det endte dog med at bandet i natten stak af fra godset. Gruppen bemærkende om mogenen at to af bandets medlemmer: Clara og Rémy ikke så ud til at have forberedt en flugt. Da ikke alle deres ting ikke var pakket ned. De andre 3 medlemmer: Henri, Marceau og Liliane havde pakket alt deres ned, så de måtte have vidst at de ville flygte i natten. Vi stoppede her.

Shadow World tid: 3-august-6073 til 6-august-6073
DK tid: mandag den 21. april 2025 kl. 16:00 - 22:30
Til stede var: Allan Østerby, Malim Naruum, Halvor Sursøn og Shin'Lo

Nu da Liliane du Roir og hendes troupe i løbet af natten var forsvundet fra Baron Ulric de Verdans slot i Lenbruck, var gruppen i tvivl om hvad de skulle gøre.
Rurik Bester foreslog gruppen de forsøgte at fange troupen, Ruriks folk i byen havde set Lillianes flok var taget ud af byens vestport og formentlig havde retning mod byen Tranon eller Pugny.
Éloise de Verdan fortalte gruppen af hun havde overhørt Henri Gallois tale om byen Celebi.
Det blev vurderet af hvis bandet var på vej mod Celebi ville de nok rejse imod Tranon da det måtte være hurtigste vej. Der løber foruden floden Nereis også en udmærket vej fra Tranon til Celebi.
Det viste sig at være svært at holde tempoet oppe, da flere i gruppen faktisk ikke var de bedste til at ride, man da det var en eftersættelse blev den evne pludselig ganske vigtig. Gruppen kom til Tranon, hvor de fik støvet op at de ganske rigtigt var på rette spor efter bandet, ca. en dagstid bagud. De næste par dage gik med ok fart, men ikke imponerende hurtigt. Håbet var bandet var lige så dårlige som gruppen til at ride.
En eftermiddag opdager Allan spor af kamp ved en ødelagt lejr. Det lader til at være bandets lejr der er blevet overfaldet af gobliner og lugrokier om natten? -Sporene viste at bandet og deres heste var sluppet væk men én fra bandet var blevet ført bort af lugrokierne, de viste sporene tydeligt. Da der var en tabt tværfløjte ved sporet blev det hurtigt klart at det måtte være Clara Marchant der var blevet bortført her.
Det var muligt at tracke dem, men Malim ville gerne videre og nu var der jo kun 4 at kæmpe imod senere så det var win. Halvor var ikke sikker på Clara var medsammensvoren så han tænkte de måske godt kunne gå efter den bortførte. Shin'Lo var ikke bekymret for Clara, hun var jo trods alt bare menneske og ikke engang adelig. Allan derimod ville ikke lade Clara i stikken. Clara havde været venlig over for Allan og dette var ikke glemt. Så Allan insisterede på de fulgte sporene, hvilket gruppen så gjorde mens Malim brokkede sig over at resten af bandet nu fik endnu mere forspiring mens gruppen tumlede rundt efter lugorkier og gobliner i skoverne i det nordligste Lorne.
Sporene var nogenlunde lette at følge, og da der ind imellem var kastet ting som en broche, et hårspænde og en kappeknap i guld, var det let at vurdere at de var på rette vej…
Sporene førte til en udpost bevogtet af lugrokier og gobliner. Gruppen sneg sig tættere på, og angreb så. Det blev en intens kamp, men grønhuderne var ikke i stand til at gøre stor modstand mod de trænede krigere og deres magi, og på et tidspunkt var alle fjender nedkæmpet. Udposten blev gennemrodet og der var klare spor af at en eller to havde været fanget her, for ikke så længe siden, men nu ført endnu længere nordpå.
Halvor bemærkede at an af goblinerne ikke var døde og fik den ide de skulle vække ham og få trukket informationer ud af væsnet. Den stakkels goblin gjorde hvad den kunne for at overleve og omend den Rhaya var ganske ringe kunne den tale Lugrok med Malim. Goblinen der kaldte sig Yaan bad for sit liv og lovede at føre gruppen derhen hvor de ville hvis de ville lade lille Yaan leve lidt mere…
Yaan kunne fortælle hans leder, en stor lugrok ved navn Lashit natten før var mødtes med et barsk udseende menneske med tatoveringer og de havde aftalt et angreb på nogle mennesker der holdt lejr. I angrebet skulle en pige dræbes men ellers skulle de lade de andre slippe væk.
Lashit besluttede sig senere for at bortføre denne pige, da hun kunne sælges som træl i f.eks Lu-Nak og på den måde ville Lahits bande få dobbelt betaling.
Goblinen Yaan fortalte pigen og en mand de havde fanget i skoven dagen før var blevet ført til den gamle ruin Kelnor Tower ved Nereis flodens sydlige bred. Yaan førte gruppen frem til Kelnor Ruinen.
Vi stoppede her

Shadow World tid: 6-august-6073 til 10-august-6073
DK tid: mandag den 1. maj 2025 kl. 16:30 - 23:45
Til stede var: Allan Østerby, Malim Naruum, Halvor Sursøn, Shin'Lo, Toshiro Asahoshi og Jadel Irsang

Gruppen stod klar i den mørke nat uden for Kelnor Tower. Goblinen Yaan havde lovet at føre gruppen ind i tårnets kældre via en grotte der kunne nås fra floden.
Flere i gruppen var bekymrede for om Yaan ville lokke gruppen i en fælde? Og hvordan skulle de i det hele taget komme igennem den lange undervandstunel uden at drukne? Malim var sikker på han ville overleve da han pralede med han kunne holde vejret i 6 minutter uden at få sved på panden. Det kunne de andre i hvert fald ikke. Men til alt held havde Allen en meget stor mængde magiske urter i sin tornyster der gjorde man kunne trække vejret under vand som en anden fisk -Alle i gruppen fik en urt bortset fra Malim, ja selv goblinen Yaan fik en urt.
Gruppen sneg sig ind og kom uset ind i nedre grotter ganske som goblinen havde sagt de ville. Gruppen (Jadel og Shin'Lo var ikke stadig uden for, da de ikke kunne findes da gruppen gik ind i tårnet) lagde en plan og fik lokket nogle lugroki vagter ned i grotterne og angreb dem dér, inden de kunne råbe alarm til de andre.
Da Lugrokier var nedkæmpet kom Shin'Lo også frem fra undervands tunnelen og slog sig til flokken.
Ovenpå var der en gruppe gobliner der sad og spillede kort uden at ænse at gruppen sneg sig ind på dem. Med et kastede gruppen 3 fireballs midt på bordet, Allan og Malim med bomber og Shin'Lo med fireball fra sin staff. De forvirrede og brændende gobliner blev hurtigt nedkæmpet sammen med to tililende lugrokier.
I rummet var der også to fanger og en lænket hund. Den ene af fangerne var en bonde der hed D'jan Plough og den anden var Clara Marchant. Fangerne blev befriet og gruppen sneg sig ud igen, og stak hurtigt af fra Tårnet inden alle de andre lugrokier opdagede at de var blevet plyndret.
Et stykke derfra fortalte Clara følgende:
“Tak. Virkelig. Jeg havde faktisk ikke troet, jeg ville slippe væk i live, selvom jeg havde lagt ledetråde.”
Clara sendte et blik især mod Allan – øjnene strålede en smule, trods trætheden.
“Allan, da du trådte frem fra flammerne og røgen, og væltede den lugrok med ét slag… Jeg tror, mit hjerte glemte at slå. Du var… det lyder fjollet, men du var som en ridder i en gammel sang. Jeg følte du kæmpede… for mig.”
Clara så væk og rødmede let, tog sig sammen og sagde så mere alvorligt.
“Der var noget, jeg hørte, natten før vi blev angrebet. Henri og Lillian… de troede, jeg sov. De talte lavt, men jeg hørte hendes stemme tydeligt. Hun spurgte, hvorfor de ikke red hurtigere? – og Henri sagde, det var fordi 'den forbandede pige ikke kunne følge med'. Han mente mig, selvfølgelig.”
Clara kiggede ned på hendes fødder.
“Men jeg tror det vigtige var, hvad han sagde bagefter. Han sagde:
’Vi må nå Egon Theilmann, han er i byen et sted. Hvis vi ikke får fat på ham, så mister vi momentet.’
Og Lillian svarede, at det allerede var ved at glide dem af hænde.”
Clara så forvirret ud, så lidt skyldig.
“De red for langsomt på grund af mig… og det generede dem. Jeg ved ikke, hvem den Egon er, men… det lød som om, han er nøglen til, hvad de vil i Celebi. Måske en forbundsfælle? Eller nogen, de vil udnytte?”
Clara sank en klump og fortsatte mere sagte:
“Jeg ved ikke, hvor de er nu, men hvis de stadig vil finde ham… så har I måske en chance for at finde ham først.”
Med denne viden drog flokken nu endnu mere stålsat imod Celebi. På vejen blev gruppen faktisk forsøgt overfaldet af en anden flok lugrokier som dog blev nedkæmpet med godt hjælp fra Jadels spidse pile (Jadel var kommet til kort efter gruppen havde forladt Kelnor Tower).
Resten af rejsen gik godt, og gruppen kom igennem byen Essnau inden de nåede frem.
Vi sluttede uden for Celebi i U-Lyshak hvor Clara Marchant fortalte hun havde en kusine Jannin der vist stadig boede i byen, selvom hun havde haft hårde tider. Det kunne være hun vidste noget, og uanset kunne Clara bringes dertil for ar være lidt mere i sikkerhed?
Goblinen Yaan var ret utryg ved at skulle ind i en storby og klynkede lidt.

Shadow World tid: 10-august-6073 til 12-august-6073
DK tid: torsdag den 15. maj 2025 kl. 16:30 - 23:00
Til stede var: Allan Østerby, Malim Naruum, Halvor Sursøn, Khiber "Shin'Lo" Nibara og Peder Tomasen

Inden gruppen ville gå ind i byen aftalte de med goblinen Yaan at han skulle vente på dem i skoven tæt ved byen, han skulle gemme sig ved et gammelt træ og afvente gruppen hentede ham når de rejste videre.
Gruppen kom ind i Celebi hvor de startede med at placere Clara Marchant sikkert ved hendes kusine Jannin som boede i byen.
Allerede ved Jannin hørte gruppen om Henri Gallois som havde banket en lokal glædespige, og nu sad forslået sammen med Rødfjer som havde bragt pigen til Jannin, da Jannin havde helende hænder og kendte meget til urter og kogekunst.
Det tog noget tid at finde ud af hvor bandet gruppen jagtede gemte sig, men de fik dem opsporet. Det lod til at bandet også havde mistet Rémy Dufresne så det nu kun var Liliane du Roir, Henri Gallois og Marceau Leclerc tilbage der skulle mødes med den mystiske Egon Theilmann.
Gruppen fandt ved hjælp at lidt moderat pres på havnefoged Halric Doan, ud af bandet og hr. Theilmann skulle mødes på havnen en nat på et tidspunkt, så gruppen besluttede sig for at lægge et baghold når de mødtes så de kunne fange dem alle.
Inden bagholdet fik Halvor tilmeldt sig en optagelsesprøve i La Fontaine Guild og Malim sneg sig fra gruppen hen til byens vagtkontor og advarede byvagten om at der ville komme kamp på havnen snart og de skulle forberede sig på at pågribe banditter. Bvagten tog ikke Malim særlig alvorligt selvom Malim flere gange sagde hans navn?
Bvagten formanede Malim om han ikke måtte slås eller lave ballade i byen og hvis der var skurke på havnen skulle vagterne nok tage sig af det, men Malim insisterede på der var ballade i farvandet så byvagten sagde de nok skulle holde ekstra øje dernede de næste par aftner.
På den anden aften skete der endelig noget.
Tre skikkelser mødtes på molen og mødtes med to andre, der var ingen tvivl om at 3 af dem var Liliane, Henri og Marceau. De to andre var fra et større skib ved molen.
Flæden var lagt, gruppen var klar til at springe til….

Vi stoppede her.

Shadow World tid: 12-august-6073 til 17-august-6073
DK tid: torsdag den 15. juni 2025 kl. 16:30 - 23:00
Til stede var: Halvor Sursøn, Khiber "Shin'Lo" Nibara, Peder Tomasen, Jadel Irsang og Toshiro Asahoshi

Det viste sig faktisk at inden de 3 skurke fra Lilianes band dukkede op, var Allan blevet bekymret for om den lille Clara mon var sikker nok ved sin kusine? Så Allan var lige gået hen for at tjekke til dem, gruppen fik at vide de ikke skulle begynde at slås før Allan var tilbage.
Og da Malim blev utålmodig af at vente, ville han undersøge om vagterne mon var på plads et sted i nærheden? Det viste sig der i hvert fald var et par vagter, der tog fat i Malim da han luskede omkring. De begyndte at udspørge Malim om alle mulige ting, mens Malim ville vide om de var klar. Det foregik et stykke fra havnen og tog tid, det endte med at Malim kom på stationen igen for at forklare forfra.

Heldigvis dukkede elveren Jadel op, og det var heldigt for netop som Allan og Malim var borte viste bandet sig på havnen.
Planen måtte nu justeres. Der var bedre dække af pile nu, men selvom Jadels pile nok var spidse og tit ramte plet, var de nok ikke helt det samme som to af de bedste krigere i landet: Malim og Allan. Gruppen havde dog stadig Peder med sig der bemandede den mægtige arbalest i husvognen.
Toshiro indledte angrebet ved at stavre rund på havnen som en fuld Udahir fra Mur Fostisyr, der langsomt nærmede sig molen og de 5 samtalende mennesker. Imens var Halvor, Jadel og Peder klar til at lade magi, pile og arbalestskud regne ned over fjenden fra sikker afstand (ca 80 fod). Khiber (Shin-Lo) nærmede sig skurke gruppen og lod dem pludseligt vide han var Shin-Lo, sendt fra Orv Cibur på Námar-Tol for at stoppe deres onde gerninger. Spillet var ude, de var afsløret og de øjeblikkeligt skulle med og komme for en dommer i Ralpik i Saralis. Shin-lo ville love dem sikkerhed indtil dom.
Dette fik Liliane og Marceau til hurtigt at kaste shield spells og Henri trak økse og broadsword med lynets hast.
Nu bekendte Toshiro kulør og kastede en sudden light direkte på Lilliane, spellen var desværre så dårligt placeret at kun sort uheld ville kunne få en lille goblin til at misse med øjene. Desværre for Marceau var han ude for dette uheld og blev blændet af lyset.
På samme tid fløj en pil fra Jadel og en lightningbolt mod Maceau, mens Peder sendte et skud fra arbalesten direkte imod Liliane. Lynkilen træf godt og brændte Marceaus arm hårdt så han faldt til jorden, Jadels pil ramte også godt men gjorde mindre skade.
Peders skud blev med lethed afvist af Lilianes hånd der med magi bøjede skuddet væk mens den rasede imod hende.
Kort efter begyndte sømænd på skibet (der var i hvert fald 10 på dækket og sikkert det samme antal under) at samle våben mens kaptajnen og bådsmanden trak sig tilbage mod deres besætning. Det var uvist hvad der nu skulle ske, men det ville blive meget farligt at kæmpe imod de 20+ krigere lige om lidt, så Jadel trak en særlig pil med en særlig socket frem fra sit pilekogger.
Jadel sagde til Peder “Dette er en universal monster socket, jeg håber der kommer en Wyvern frem” hvortil Peder sagde, “Hvis der også kommer en Wyvern så er vi smuttet!”.
Jadel lod pilen flyve og den ramte jorden i mellem bandet og båden -Og ud af de magiske gnister sprang en vild grøn og lyslevende bevinget Wyvern…. Midt i Celebi stod der nu et frådende monster på havnen og undrede sig over hvordan den var endt her.
Det arrige grønne bæst så sig forvirret omkring og så så sin fjende, en gusten søslange der snoede sig om et nærliggende skib (Skibet havde et flot sejl med en søslange påmalet… Wyverns er ikke specielt kloge) måtte have gjort dette og den hidsige øgle fór afsted i et mægtigt spring og angreb skibet Liliane og kompagni havde tænkt sig at rejse med.
Alle på molen stoppede op og kiggede på det besynderlige syn… Sømændene på skibet forsøgte desperat at få den ophidsede grønne wyvern væk men den splittede tømmer, klæde, rig og enhver der kom for tæt på.



Shin-Lo sagde nu til Lilliane “I vil ikke kæmpe mod os, vi har arbalester, lynkugler og beastmasteres med flere wyverns samt mig.. Shin-Lo af Orv Cibur!….”
Liliane bad hendes folk stoppe, vi kan ikke kæmpe imod disse giganter, spillet er ude. Shin-lo fik os.
Gruppen fik hurtigt bundet og gennet den tilfangetagne flok ind i vognen inden byvagterne kom frem. Og byvagterne kom skam stormende kort efter, hurtigere end man skulle forvente. De gik straks i gang med at få jaget den vilde wyvern væk og slukket de brænde der var opstået i kaoset.
Gruppen hastede ud af Celebi og satte kursen mod Ralpik som de ville nå via havnen i Lenbruck.
På vejen mod Lenbruck hold Jadel sig hele tiden ude for synsvide af fangerne så de ikke ville opdage at Jadel var tjeneren og så regne ud af Shin-lo nok ikke var nær så farlig som de nu troede.
Halvor fik spurgt lidt ind til hvorfor de ville krig og Liliane forklarede kort og lidt usammenhængende noget med hun ikke brød sig om at at modkongen Jiax Alizon af Saralis havde tilranet magten ved at få sin bror myrdet, og at han glemte det stolte saralinske folk i nord og deres gamle alliancer med Nomarierne i Dragonsfang mountains, og Nomarierne var især presset for tiden, og havde i desperation søgt hjælp fra deres gamle allierede i forsvaret af deres hovedby i Dragonsfang mountains uden Jiax havde sendt så meget som 100 frikorps soldater mod nord.
En aften på vejen blev gruppen angrebet af 15 gobliner der vedholdene stormede frem, og i bedste goblin stil forsøgte de at tage en ud af gangen ved at omringe denne. Det lykkedes heldigvis ikke og goblinerne blev alle nedkæmpet. Desværre faldt Halvor da en heldig goblin fik et yderst velplaceret slag ind med sin rustne stridsøkse. Slaget brød igennem skjorte og brystkasse og kløvede Halvors hjerte i to dele og Halvor faldt stendød til jorden. Goblinens økse sad dog fast i Halvors brystkasse så den trak Halvors magiske økse -der dog var ualmindeligt ringe for alle andre end Halvor. Goblinen blev kort efter nedkæmpet.
Gruppen gav halvor en lifekeeping de fandt på Liliane og drog videre imod Lenbruck.
Fremme ved Lenbruck blev planen ændret da gruppen ikke ville rejse til Saralis med den døde Halvor, Jadel sagde han havde en sidste Zornt han gerne gav Halvor, men inden det blev aktuelt tilbød Baron Ulric de Verdan at han hans Shaal tempel i byen nok kunne få Halvor helet siden de havde været så kloge at give Halvor en lifekeeping.
Baronen betalte gruppen 60 platinstykker for fangerne der nu afventer dom i byen Lenbruck. Shaal klosteret havde en guddommelig afgift på 500 guldstykker hvis de lykkedes at redde Halvor. Rurik Bester som er cleric forberedte ritualet der heldigvis endte som en succes. Så Halvor blev efterladt på Shaal klosteret i Lenbruck hvor han om 100 dage kan træde ud fra igen som levende. Det vil sige Halvor er tilbage igen den 27. november 6073.
De sidste 10 platinstykker blev lagt i Peders vogn. Vi stoppede her hvor gruppen var indlogeret på Gråskægs Kro i Lenbruck.

Epilog:
Krigeren Malim blev endelig sat fri af Celebis vagter efter flere gange at have forklaret det ikke var hans Wyvern der var gået amok, og han ikke havde noget med det at gøre overhovedet!, desuden havde han jo været med dem hele tiden??… Og desuden kunne Celebi godt glemme alt om nogensinde at blive venskabsby med Mutn'bzu efter den her behandling… Huar!

Et andet sted, i en skov lidt uden for Celebi sidder goblinen Yaan og venter på om han mon bliver hentet snart?….

Shadow World tid: 17-august-6073 til 20-august-6073
DK tid: torsdag den 24. juli 2025 kl. 16:30 - 23:30
Til stede var: Votan Zotol, Orion Van de Klavenveldt, Allan Østerby og Malim Naruum

Gruppen ville rejse imod Fayette Village i herrdet Eastmeadow da der snart var stort kræmmermarked i byen.
På vej derhen kom gruppen igennem byen Belatane,
I byen indgik gruppen en byttehandel med Hubert Grossmann fra Fontaine lauget i Belatane, hvis de ville fange en lærling ved navn Tamlin Auvray der var stukket af med et sært artefakt kendt som Nevaloths Spejl.
Hvis de ville det, måtte Votan gerne låne en bog med så han kunne studere en spell list, bogen skal dog afleveres tilbage i Belatane eller til Solange Carbonneau Robic i herredet Sagemoor i Eastmeadow.

Gruppen jagtede Tamlin til en ruin af et fyrtån ikke så langt fra Belatane hvor han havde forskanset sig med en række dæmoniske væsner som han åbenbart så som Orhans engle og eventyrene så Tamlin som dæmoner.

I løbet af kampen stak Tamlin af ind i den mørke tætte skov.
Vi stoppede her

Shadow World tid: 20-august-6073 til 25-august-6073
DK tid: torsdag den 7. august 2025 kl. 16:30 - 23:30
Til stede var: Votan Zotol, Orion Van de Klavenveldt, Allan Østerby og Malim Naruum

Gruppen fuglte efter Tamlin og han blev sporet og fanget efter en kamp mod hans dæmoner. Tamlin blev ført tilbage til det La Fontaine Guild han kom fra i Belatane hvor han blev sat under særligt opsyn i deres kælder.
Gruppen fik en belønning (At Votan måtte låne en bog) og drog derefter mod byen Fayette hvor blandt andet Malim havde sit hus.

Shadow World tid: 25-august-6073 til 30-august-6073
DK tid: torsdag den 21. august 2025 kl. 16:30 - 23:30
Til stede var: Votan Zotol, Orion Van de Klavenveldt, Allan Østerby, Malim Naruum, Peder Tomasen og Jadel Irsang

I Fayette Village pralede Malim med at han kendte herremanden af hele Fayette, det viste sig dog hurtigt flere af de andre også kendte Sir Elor Blacke, og havde rejst på eventyr med ham hvilket Malim aldig havde prøvet.
Efter lidt nulleren rundt i byen hørte gruppen om at herremanden af Larice: Sir Carson Duclos søgte eventyrere til at hjælpe ham, derfor drog gruppen til Sarton som er hovedbyen i Larice (og faktisk gammel hovedby i hele Eastmeadow inden Belatane blev baronbyen.
Ankommet til byen og nærmere bekendt med opgaven, som var at opsnuse en smuglerkreds fra Apres eller Rhakhaan langs Bellarionfloden, mistede det meste af gruppen interesse for den slags opgaver. Allan ville dog gerne lave en roklub ved Beellarionfloden hvis gruppen kunne finde en fed ruinborg ved breden at lave klubben i?
Al den snak om ruiner og vand fik Allan og Peder til at tale om at gruppen snart skulle vende tilbage til Westercastle i det vestlige U-Lyshak for at få hævn over den hule/ruin ved havet hvor flere i gruppen en gang for mange år siden havde lidt et svidende nederlag til genfærdet Heenk van Heller og dets udøde kumpaner.
Ikke alle var 100& overbeviste om det var en god plan, Malim udtrykte klart bekymring for at tage derhen igen andre sagde ikke meget, men Jadel var bestemt klar på eventyr i farlige huler og så blev beslutningen taget. - Tilbage til hulen ved havet!
Gruppen rejste mod syd imod van Hellers hule, og vi stoppede her.

Shadow World tid: 30-august-6073 til 02-september-6073
DK tid: torsdag den 4. september 2025 kl. 16:30 - 23:00
Til stede var: Votan Zotol, Allan Østerby, Malim Naruum, Peder Tomasen og Q'aylef T'paw

Da gruppen nu havde retning imod Van Hellers hule i Westercastle var det ret meget stik syd. I Eastmeadow er Khine-floden ikke så stor endnu at det ville være let at få gruppens skurvogne og heste med på en pram, så gruppen besluttede sig at rejse imod storbyen Chayren i Clearice og derfra tage en flot pram hele vejen til Cynar og så ud til Van Hellers hule (hulen ved havet).
Gruppen rejste igennem Soller og undgik blandt andet at åbne en ruin på trods af at både Allen og Peder fra fristet, men Malim, Votan og Q'aylef holdt de to vilde krigere på sporet.
En aften da gruppen kiggede efter et sted at sove i det sydlige Soller spottede Votan en bondegaard de kunne parkere ved. Bondemanden og hans familie var noget overraskede over det selskab der ankom, men turde selvfølgelig ikke byde gruppen velkommen. Bondemanden tilbød dem de kunne sove i stuehuset så ville han og familien sove i laden. Det ville hverken Malim eller Peder høre tale om så de sagde de gerne ville sove i laden, men hvis det var muligt at få en bid aftensmad med ville de gerne betale for det.
Bonden og hans familie slappede derefter betydeligt mere af og to af børnene spurgte under maden ind til vognen de var kommet med. Peder var hurtig til at sige det var hans og at han var en berømt eventyrer og karetkører.
Ungerne blev vilde efter at se noget og Peder tog derfor vognen ud på marken og kørte den vildeste opvisning nogen i gruppen og bønderne nogensinde havde set. En af ungerne udbrød “Han er jo den rene karetkonge!!” Hvortil Q'aylef sagde “Ja, de kalder ham Mister Swing-king i Rhakhaan” og således fik Peder tilnavnet: Karetkongen - Mr. Swing-king.
Dagen efter rejste gruppen videre og da de var ude af Soller og inde lenet Clearice fortsatte gruppen direkte imod Chayren. På vejen kom gruppen igennem igennem den store Badvinskov der ligger centralt i Clearice. Her blev gruppen overfaldet af en folk wood gargoyles der dog blev nedkæmpet uden større besvær.
Gruppen fandt senere en kro i skoven kaldt “Subutais krus”. Vi sluttede her hvor gruppen altså var inde i Badvinskoven i det sydlige Clearice ikke så langt fra Khinefloden.

Shadow World tid: 02-september-6073 til 06-september-6073
DK tid: torsdag den 27. november 2025 kl. 17:30 - 22:45
Til stede var: Votan Zotol, Malim Naruum, Peder Tomasen, Francis "Salamanca" Castigliano og Toshiro Asahoshi

Allan og Q'aylef var rejst tilbage for at hente noget de havde glemt ved bondefamilien i Soller, så på kroen i Badvinskoven sad nu kun Malim, Peder og Votan.
Peder talte om at når de fik nedkæmpet Heenk van Heller og hans kumpaner i hulen ved havet, ville det blive en stor dag, og glæden ved endelig at få hævn over gespenstet muligvis ville smage endnu sødere end gensynet med Peders tabte mithriløkse “Axe of Seagold” som han mistede til Heenk i samme hule for mange år siden.
Malim var stadig ikke solgt på ideen men var klar nok på at tage til Cynar og se om man kunne gøre en god handel og slappe af med lidt god mad og civilisation.
Votan sagde intet, men en gut oppe i baren var interesseret i at høre nærmere om det der mithril, for det kiggede han nemlig efter til sit næste warriorblade. Personen i baren viste sig at være Frank der var ude med hans Armsmaster kollega Toshiro, de var egentlig taget imod Fayette da de havde hørt om et marked der snart ville være i byen. Men nu så de så deres gamle bekendte Peder, Votan og Malim her i “Subukais krus”.
De satte sig hurtigt sammen ved bordet og drøftede planerne Peder mente de sagtens kunne nå ned til havet og tilbage til Fayette inden markedet. Da Frank hørte nærmere om planen, havde han ikke lyst til at gå ned i en våd og klam undead hule efter nogle skatte Malim sagde var væk for længe siden, Votan mistede også modet og Toshiro sagde ikke rigtigt noget. Så nu var der kun én der virkelig ville til hulen ved havet! Peder insisterede på at det altså var planen de var rejst afsted for og det skulle hverken gamle eller nye rejsende lave om på. Peder forbandede at Allan var smuttet!.
Toshrio foreslog et kompromis, hvis nu alle drager til Cynar. Så kan vi derfra beslutte om vi alle vil videre mod hulen. Peder indgik modvilligt planen mens han mumlede noget om ”..rigtige eventyrere og helte“.
På Kroen lærte gruppen også noget om den legendariske Subutai som kroen havde taget navn efter. Subutai var en tyv og bueskytte fra det fjerne Emer som for mange hundrede år siden “hærgede” på disse kanter. Subutai kunne ikke lide byer og holdt mest af de store vider og at løbe rundt i landet, han havde aldrig ridedyr eller stor oppakning. Han delte derfor gerne ud af skatte han stjal fra de onde (og rige) til de fattige i området og blev på den måde lidt af en legende på egnen. Det siges at Subutai alligevel lykkedes med at gemme en stor skat beskyttet af vand et sted i Clearice.
Gruppen overnattede “Subutais krus” og dagen efter drog de imod imod storbyen Chayren for derfra tage en flot, stor og bekvemmelig pram hele vejen til Cynar, hvor de så kunne handle og nyde livet og så endeligt beslutte sig for hvad ville.

På rejsen videre igennem Badvinskoven kom gruppen efter en dag til et sted hvor 3 mennesker kæmpede desperat imod en bunke skovtrolde og gobliner. Den ene person var i en væltet kørestol som Malim grinte meget af. De to andre kæmpede desperat for deres liv. Gruppen kunne ikke komme forbi slåskampen så de besluttede sig for at blande sig og angribe skovtrolde og gobliner.
Goblinerne havde et par shamaner med, der kastede magi men Votans lyn og plasmakiler var langt stærkere. Modstanderne blev nedkæmpet og den eneste der virkelig tog skade var Peders trækhest ved navn “Nummer 3”, men selv Nummer 3 blev reddet.

Efter kampen viste det sig at gruppen havde reddet krøblingen Erik Butyrum og hans to mandetjenere Hubert og Jon. Erik skældte meget ud på Hubert og Jon og kaldte dem uduelige da de ikke engang kunne nedkæmpe lidt af skovens væsner.
Erik var på vej imod byen Vorlane i Vorn og ville gerne hyre gruppen i stedet. Så Erik fyrede straks Jon og Hubert der så lidt slukørede ud (og tilmed lidt gennembankede). Gruppen kunne godt tage Erik med til Vorlane for en pris, men han måtte side på bagperronen af vognen og han skulle desuden genansætte Jon og Hubert for gruppen var ikke hans tjenere.
Erik mumlede noget om at der manglede en rampe på vognen og det burde være ulovligt at lave vogne på den måde i 6073 der slet ikke tog hensyn til folk med mobilitetsudfordringer.
Der var meget brok undervejs og flere gange var gruppen ved at kaste Erik Butyrum af vognen, og droppe lønnen, men de holdt ud og nåede frem til byen Chayren hvor gruppen overnattede og søgte nem og sikker flodtransport til Vorlane og derefter Cynar.
Desværre var det ikke udpræget let at finde en pram der lige nu kunne tage dem med, dog var der om et par dage en stor slidt stenbrudspram der godt kunne laste dem, men den var hverken særlig komfortabel eller billig. Så efter noget diskuteren blev det besluttet at rejse over Khinefloden og tage vognen og heste ind i Vorlaine hvori byen Vorlane er hovedstad så de kunne aflevere Erik og hans tjenere og på samme tid komme nærmere Cynar… Og hulen ved havet!
Vi stoppede her.

Kort sagt:
Gruppen er lige nu på vej imod Vorlane for at aflevere Erik Butyrum- Det bør være simpelt, der er ikke mange problemer i hovedlenet i Vorn. Derefter vil de alle imod Cynar.
Men hvad der sker derfra er uvist? Gruppen er på ingen måde enige om de faktisk vil til Heenk van Heller og hans kumpaner i hulen ved havet, så rejsen er usikker og inden længe skal gruppen træffe en beslutning eller bryde op

Shadow World tid: 06-september-6073 til 11-september-6073
DK tid: torsdag den 11. december 2025 kl. 17:15 - 23:00
Til stede var: Votan Zotol, Malim Naruum, Peder Tomasen, Francis "Salamanca" Castigliano, Toshiro Asahoshi, Allan Østerby og Wilbur of Kelfur

På vej imod i byen Vorlane, som er hovedstad for hele hertugdømmet Vorn, rendte gruppen ind i en flok fæle zephyr hunde, gruppen havde ikke mødt den slags væsner i mange år men de fleste kunne huske at bæsterne kunne blæse med ild, og det kunne de skam, men i nærkamp er hundene knap så farlige så efter noget kamp blev flokken slået ned og gruppen kunne fortsætte imord Vorlane.
Det tog lidt tid at komme ind i byen da byporte var lukkede ved ankomst, men dagen efter kunne den besværlige Erik Butyrum og hans to tjenere afleveres og gruppen modtog deres betaling. Erik noterede at rejsen med dem havde været en 4 ud af 10 oplevelse.
Gruppen fik logeret sig ind kroen Silden som var et nyt lidt low-class hotel men med meget fin betjening. Ejeren af stedet blev kaldt Cutlass af sine venner, Cutlass er en ambitiøs yngre smart fyr med ambitioner om en kæde af kroer over hele U-Lyshak når først Silden bliver stort.
Udover logi blev byens butikker besøgt og der blev handlet en del.
Gruppen forsøgte desuden at få nogle flere informationer omkring Heenk van Heller og hulen ved havet, hvilket bragte gruppen omkring Lord Boshkar af Vorn slot i byen.
Der rendte gruppen ind i fader Wilbur flere ellers havde sagt var død under en ekspedition til Zor Wastes eller fængslet et sted i Meluria?
Wilbur havde dog bare været i Nomikos og nu ved hoffet i Vorn i en længere periode, hvor han havde studeret Sødragens Yaarths kult og var derigennem blevet godt bekendt med enkehertuginden Hedwig Traudel som er mor til Lord Boshkar og meget interesseret i religion og historie. Gruppen mødte kort Hedwig der pænt og høfligt hilste på gruppen.
Wilbur ville gerne med til Hulen ved havet og se nærmere på ham Heenk og hans bande af udøde væsner, så gruppen pakkede deres ting og drog imod byen Cynar som næsten ligger på vejen til Westercastle som er det len Hulen ved havet findes i.
Vi stoppede som gruppen forlod Vorlane.

Shadow World tid: 11-september-6073 til 15-september-6073
DK tid: torsdag den 22. januar 2026 kl. 19:00 - 23:30
Til stede var: Votan Zotol, Peder Tomasen, Allan Østerby og Wilbur of Kelfur

Gruppen rejste fra Vorlaine og ind i lenet Cynaria hvori hovedstaden Cynar ligger.
Peder mente de i byen måtte kunne finde en der vidste mere om Hulen ved havet og Heenk van Heller, det syntes Wilbur var en god ide. Allan var nok lidt mere til at bare gå imod vest til gruppen nåede havet og så se efter ham Heenk der.
Rejsen til Cynar gik ganske fint, og gruppen ankom ved nattetide men en by som Cynar lukker aldrig så gruppen kunne rejse ind. Heste og vogne blev placeret bed stutteriet Stald Palle der har specialiseret sig i opstalde ridedyr og vogne.
I byen fik gruppen handlet og rodet rundt, Votan søge forgæves efter nogle magiske bøger ved byens La Fontaine Guild, og resten kiggende våben og rustninger ved Tyron arms der har en afdeling i Cynar.
Peder fik sporet lidt gadehandlere op der kunne skaffe Gort, Kylan og andet godt, så der blev handlet lidt.
Disse gadehandlere kunne også hjælpe med at spore en tracker til hulen ved havet, så gruppen tog til Cynar Rouge guild som ganske rigtigt havde en fyr ved navn Nestor Bernard der kendte meget til Westercastle og det lens kyster.
Desværre var Nestor ude på en opgave han ikke var vendt tilbage fra, så måske var de kommet i problemer eller måske var de bare langsomme. Det var en hule lidt nord for byen et par yngre såkaldte geomancers gerne ville se nærmere på. Hulen som hedder Bellher Overhang var kendt for at være en lokalt foci hvor magien er lidt mere kraftig (og uforudsigelig) end andre steder så Bellher Overhang havde en tendens til at tiltrække forskellige numerologer og toldmænd fra tid til anden.
Gruppen gad ikke vente på Nestor så de blev guided ud til Bellher Overhang en god halv dags ridt fra byen. Derude var gruppen ganske rigtigt kommet i knibe og blevet fanget af dæmoniske væsner der åbenbart havde sære planer med fangerne, for de var ikke blevet dræbt men stuvet i et bur.
Dæmonerne blev nedkæmpet og det viste sig det muligvis var en af geomancerne: Uffe Indixium der havde lavet en stabil portal til et fjernt plan ved et uheld. Det var egentlig bare meningen at der skulle tappes energi fra det fjerne plan via en meget lille portal, men åbningen var vokset og vokset og så var de her sære og vrede væsner pludselig kommet ud af protalen og havde overmandet gruppen og studeret hulen og den portal Uffe havde lavet.
Efter dæmonerne var nedkæmpet og fangerne sluppet fri tog det Uffe og hans kollega Torben Ihlvozohor lidt tid at lukke portalen igen, men det lykkedes heldigvis og Uffe og Torben lovede at forberede sig bedre hjemmefra inden de en anden gang ville forsøge sig med deres “uendelig energi” projekt.
Nestor Bernard var glad for at blive reddet så han ville gerne gratis føre gruppen til kysterne ved Westercastle hvor han havde en ret god fornemmelse af hvor Heenks hule måtte være.

Gruppen drog tilbage til Cynar og vi stoppede her.

Kort sagt:
Gruppen er klar til at rejse imod Westercastle sammen med Nestor Bernard for at finde Heenk van Heller og hans hule.
Der mangler muligvis lidt proviant, men ellers er gruppen klar og Nestor skylder Votan, Peder, Allan og Wilbur en tjeneste så det vil ikke koste noget at blive ført til hulen. Nestor vil dog ikke selv gå ind i hulen. Det er han færdig med efter oplevelsen med Uffe og Torben.

Shadow World tid: 15-september-6073 til 23-september-6073 kl 21:30
DK tid: Lørdag den 14. februar 2026 kl. 17:00 - 01:00
Til stede var: Votan Zotol, Allan Østerby, Francis "Salamanca" Castigliano, Toshiro Asahoshi og Olix von Flyndern

Gruppen når frem til hulen og begiver sig ind i den…

Shadow World tid: 23-september-6073 til 23-september-6073 kl 22:30
DK tid: Torsdag den 23. februar 2026 kl. 18:15 - 01:00
Til stede var: Allan Østerby, Orion Van de Klavenveldt, Toshiro Asahoshi, Wilbur of Kelfur, Peder Tomasen og Malim Naruum

Gruppen kæmpede sig ind i hulens centrale kammer, der var 3 veje herfra ud over den de kom ind af. Syd, Øst og Vest.
Gruppen valgte den østlige tunnel og kæmpede sig den vej.

Kort sagt:
Opgaven er ret simpel, find nok loot til at alle er tilfredse og kom levende ud. Det er bonus hvis Heenk van Heller kan nedkæmpes, men da han er en wight er han hårdt bundet til stedet og kan derfor ikke komme efter nogen hvis de forlader hulen uden at have nedkæmpet Heenk selv.

Shadow World tid: 23-september-6073 til 24-september-6073 kl 00:15
DK tid: Torsdag den 14. april 2026 kl. 17:00 - 01:00
Til stede var: Allan Østerby, Orion Van de Klavenveldt, Toshiro Asahoshi, Wilbur of Kelfur, Peder Tomasen, Malim Naruum og Votan Zotol

Gruppen kæmpede sig igennem den østlige del af hulen, og kom i kamp med edderkopper og selvfølgelig en masse undeads.
Heenk van Heller havde fanget en person ved navn Claude van Cleef gruppen fik befriet. Claude var glad for at blive sat fri. Han var blevet fanget af Heenk fordi hans familie var rig og Heenk derfor forventede at han kunne få løsepenge for ham. Det blev så ikke til noget da gruppen fik Calude befriet. Det viste sig at Claude var ret god til låse selvom han kom fra en rig familie, og han kunne hjælpe gruppen med at åbne et skrin de havde fundet tidligere. I det skrin fandtes en ring “The dragon eye punch ring”.
Claude valgte ikke at følge med gruppen men at drage tilbage imod Gennetou i Apres hvor han kom fra. Gruppen ville altid være velkomne i Madisson Manor i Gennetou hvis de skulle komme forbi.
Gruppen kæmpede sig videre i østfløjen som endte “blindt” i en skakt der førte længere ned, skakten lignede mest en mødding hvor affald blev kastet i, man kunne høre havets rumlen dernede fra.
Wilbur fik ondt i maven og Roog fulgte med ham udenfor så Wilbur ikke stod alene uden for hulen og havde det skidt. De tog dog ca 1 mil væk fra indgangen i nogenlunde sikkerhed.
Vi stoppede her.

Kort sagt:
Opgaven er den samme, og ret simpel, gruppen skal finde ud af om de vil drage tilbage til det centrale ankomst rum og derfra gå videre af den vestlige eller sydlige tunnel. Eller belutte at de har fundet nok loot så alle er tilfredse og kom levende ud.
Det er selvfølgelig en klar bonus hvis Heenk van Heller med hans Mithriløkse kan nedkæmpes, men da han er en wight er han hårdt bundet til stedet og kan derfor ikke komme efter nogen hvis de forlader hulen uden at have nedkæmpet Heenk selv.

Shadow World tid: 24-september-6073 til 01-oktober-6073
DK tid: Torsdag den 30. april 2026 kl. 17:30 - 23:45
Til stede var: Allan Østerby, Orion Van de Klavenveldt, Toshiro Asahoshi, Peder Tomasen, Malim Naruum og Votan Zotol

Mere info nok på vej….

Shadow World tid: 01-september-6073 til 03-oktober-6073
DK tid: Torsdag den 28. maj 2026 kl. 17:00 - 23:30
Til stede var: Jadel Irsang, Wilbur of Kelfur, Kartagg Wolfbasher, Ni-Girda Ushlink, Endolfin Griffelin, Vulgar Ardon, Orion Van de Klavenveldt, Bendolin Griffelin, Malim Naruum, Elor Blacke, Joag Reineken, Allan Østerby, Ossig of Delphi, Eduardo Lagrange, Votan Zotol, Valkor Leartes og Khiber "Shin'Lo" Nibara, Joxer Teh Mighty og Robin van der Baasweiler.

Mange mange fremmødte karakterer til markedsdagene i Fayette Village, alle andre end Jesper spillede 4 characters den aften.
En del NPC's gæstede også denne aften:
Juzlin Benve Blacke, Sheora Lílian Campos Fernado, Rurik Bester fra Lenbruck, Olav Hansen, Sir Packard Banter og Eldrine Gwynnestri Glynfaren.
Endolfin og hans fætter Bendolin begav sig efter markedet på vej imod Lu-Nak og Bleu forrest, for at mødes med familie.

Shadow World tid: 03-oktober-6073 til 06-oktober-6073
DK tid: Torsdag den 11. juni 2026 kl. 18:00 - 23:00
Til stede var: Valkor Lâertes, Joag Reineken, Elor Blacke og Justinian au Toulett

Det var ikke let at finde ud af hvad folk ville, men til sidst blev det besluttet at undersøge smuglerierne i Sarton.
Så gruppen dog til Sarton og nedkæmpede en flok trolde og lidt gobliner i skovene i Eastmeadow.
Vi stoppede da gruppen nåede frem til Sarton.

Shadow World tid: 06-oktober-6073 til 09-oktober-6073 kl 23:15
DK tid: Torsdag den 25. juni 2026 kl. 17:00 - 22:30
Til stede var: Valkor Lâertes, Joag Reineken, Elor Blacke og Justinian au Toulett

I sarton mødte gruppen tilfældigt en kvinde ved navn Gerda Møller som fortæller om hendes brors gård hvor hun blev beskudt af grøn ild fra nogle slemme mænd. Justinian forsøgte at hele Gerdas sår, men det var dybt og hun ville nok halte meget længe. Dett gad Valkor ikke så han stak Gerda et herb fra hans pose som på ingen tid helede såret. Gerda Møller var meget beæret og Valor fortalte at hun nu var en del af Lâertes familien og derfor fra nu skulle blive kendt som Gerda Møller Lâertes!
Gruppen drog derefter til Sir Davian Montrel for at høre mere om opgaven med smuglerne. Det viser sig at Davian henviser til selvsamme gerda som nok er blevet angrebet af smuglerne. Davian fortæller de har en kontakt ved navn Patrice Gardet i byen Orlême i nabolenet Apres som han gerne vil have de kontakter.
Gruppen vil dog helst starte med at undersøge stedet Gerda blev angrebet så gruppen tager Gerda med op til hende bror Eskild Møller der er roebonde en dagsrejse nord fra Sarton.
Ved Eskild finder gruppen spor af smuglere og tracker dem ind i Eastmeadow hvor spores desværre forsvinder på en større vej.
Derefter tager gruppen til Orlême for at skaffe kontakt til Patrice.
Efter nogle forviklinger i byen får gruppen etableret kontakt med Patrice Gardet som de mødes med i Goodrest Cemetery and Park om natten.
Vi stopper her.

Shadow World tid: 09-oktober-6073 til 15-oktober-6073
DK tid: Torsdag den 9. juli 2026 kl. 17:00 - 23:15
Til stede var: Valkor Lâertes, Joag Reineken, Justinian au Toulett, Robin van der Baasweiler, Jaques Bent, Kartagg Wolfbasher og Fortunatrix Doxelin.

I Goodrest Cemetery and Park i Orlême mødte gruppen i hemmelighed med Patrice Gardet. Patrice fortalte gruppen at han var kommet i kontakt med smuglerne fordi han havde kontakter til Southstone Mining Group der havde kontrakt i et Bauixitbrud i det vestlige Wayfront. Bauxit er jo i sig selv ikke en ulovlig malm at transportere, men Patrice fandt ud af at smuglerne åbenbart havde kontakt med en alkymist der kunne hjælpe med at omdanne simpelt Bauxit til det man kalder Sort-bauxit. Sort-bauxit er en ustabilt, mistænkt for at være magisk-interdimensionelt og generelt en farlig form for bauxit som er strengt forbudt i hele U-Lyshak, da det blandt andet tilfældigt han nedbrydes til hvad der ligner sand og gas, og ofte gør folk omkring det uforklarligt og uhelbredeligt syge, med symptomer ingen magi eller urter kan hele.
Patrice havde godt nok ikke selv set noget Sort-bauxit, men havde til et møde i dølgsmål, engang mødt en sær alkymist der kaldte sig Dethleff Messer der var meget interesseret i de malm-prøver Patrice havde medbragt og havde mumlet noget om at det ville være perfekt at opkoncentrere til sort stadie?
Patrice foreslog to ting, enten kunne gruppen rejse til stenbruddet i Wayfront og se hvad der skete der, eller også kunne Patrice indkalde hans kontakt, en meluriansk smugler ved navn Sepp Infantino under påskud af at f.eks en agent fra Kontoret for Indre Fred og Provinsiel Orden var på sporet af dem.
Gruppen ville overveje mulighederne og mødes med Patrice dagen efter når de havde besluttet sig for hvilken vej de ville forfølge.
Elor havde til sin store skræk opdaget at byens kendte vinhandel “Vallière Wines” kun havde “La Fayette Controllee” og den simple “La Fayette” og altså ikke havde de rigtig gode flasker fra Chateau Fayette, og derfor ville Elor meget gerne lige suse hjem og hente et par af de gode flasker og præsentere for ejeren. De andre i gruppen forstod ikke helt Elors prioriteringer, men Elor forsikrede dem at han hurtigt ville være tilbage.
Så Elor drog afsted i hast samme nat. Det efterlod Joag, Justinian og Valkor der drog tilbage til Den Glade Svane for at få et krus øl og lidt søvn.

Tilbage på herberget var der stadig lidt folk i stuen der lyttede til en hostende bard, mens en brovten Saraliner syntes den bard skulle have bank for at spille så dårligt og på samme tid smitte folk men hans tydelige sygdom. Det viste sig at den brovtne Saraliner var ingen ringere end Robin van der Baasweiler der fra Juzlin havde fået at vide gruppen var i Orlême, så han var draget efter dem for at se hvad de havde gang i.
Barden blev inviteret ned til bordet af Valkor, og barden fortalte han hed Jaques Bent og var fra den lille by Gaillot i Eastmeadow. Han forsikrede gruppen om han altså ikke var sug, han havde vist bare en form for allergi for hårdt stegt svinekød. Barden kendte også godt Elor som en ret streng herremand. Jaques fortalte desuden af han var blevet inspireret, da han havde hørt om eventyrlivet fra hans gode ven Durul Salthandor fra samme by, der selv havde været eventyrer i mange år og rejst på store eventyr med folk som Malim Naruum og Peder Tomasen.
Joag syntes at mindes han engang havde mødt en særling der hed det navn et sted i Saralis, som var med til et raid på tårn eller noget i den stil. Joag havde ikke set ham siden? Måske var det ikke samme person?
Da Jaques gav udtryk for at han gerne ville prøve eventyrlivet selv og besluttede gruppen at tage ham med, på trods af Robins protester, Valkor var enddog meget gavmild og gav den tilfældige bard et thetium broardsword?

Om morgenen besluttede gruppen sig for at de ville møde den melurianske smugler Sepp Infantino og på den måde få nogle informationer ud af ham, da gruppen fortalte dette til Patrice, ville han gå i gang med at få sat et møde op, men bad dem lave et godt cover så Sepp eller hans kumpaner ikke ville ane at Patrice var involveret i bagholdet.
Gruppen overvejede at udgive sig som politi fra Orlême, men Jaques foreslog at han tog kontakt til byens underverden (som skjalde jo ofte er lidt bekendte med) for at se om de ikke kunne få lavet falske dokumenter som agenter for Kontoret for Indre Fred og Provinsiel Orden, så illusionen om at de var ordensmagten var total. Justinian var meget imod at gruppen skulle udgive sig for at være noget de ikke var, og især at skulle udgive sig for at være ordensmagt! Men hvis gruppen starks efter destruerede alle de falske dokumenter og Justinan ikke selv skulle lyve kunne han gå med til det.
Jaques fandt efter lidt søgen i byen en knægt der hed Charlie der kendte til en Meluriansk Skriftfalskner og Plattenslager ved navn Franke DeMaio der godt kunne hjælpe med opgaven.
Mødet mellem Patrice og Sepp Infantino blev sat op i en gammel ruin kendt som Svanekemøllen, om 2 dage og dokumenterne bestilt, der ville dog kun være tid til at lave et forfalsket dokument til gruppen.

Da der kun var et og Justinian var den eneste der kunne tale laranian ordentligt måtte Justinan imod sin vilje spille agenten Gaétan Chevalier.
To dage senere ved eftermiddagstid drog gruppen ud imod Svanekemøllen et par timers rejse nord for byen. På vejen derud så de en haid og en ogre der var ved at lave lejr. Det viste sig at være deres venner Kartagg og Futte der også var rejst imod Orlême for at finde gruppen. De to slog hurtigt følge og gruppen gemte sig et godt stykke væk fra ruinen i en lille lund, så de ikke ville blive opdaget let. Patrice drog ind i ruinne og aftalen var at når Sepp Infantino ankom og var gået ind i møllen, skulle gruppen straks suse hen imod den så de kunne være fremme inden 10 minutter var gået og pågribe smuglerne.
Gruppen ventede og ventede og endelig ankom der nogle til ruinerne, det lignede en 5-6 stykker. der gik ind. Gruppen for afsted og da de kom frem råbte Justinian pludseligt at “De alle var blevet anholdt og spillet var ude”. Joag blev noget vred over deres baghold nu gik i vasken.
Det kom da også hurtigt til kamp.
To af Sepps fire håndlangere trak hurtigt våben og påkaldte sig noget de kaldte “Boon of Tjiin-kai” som gav dem virkelige store overarme, mens de blokerede indgangen. En anden løb hurtigt i dækning bag Patrice og Sepp og hans nærmeste bodyguard trak sig i dækning bag en væg.
Patrice blev ramt af et ætsende skud der tydeligvis kom fra Sepp, og han faldt på knæ i smerte. Håndlangeren der gemte sig bag Patrice råbte til Sepp han skulle styre sig, hvis skuddet havde ramt ham var han blevet meget vred.
Robin og Joag tog den ene vagt, mens Valkor, Futte og Jaques gik på den anden. Kartagg var ved at brase igennem mure men gik målrettet efter Sepp.
Det blev en blodig kamp. Robin fik hurtigt taget den ene vagt ud med et velanbragt slag på dennes hals, Valkor og Futte baksede betydeligt mere med deres modstander. Efter at have nedkaldt “Boon of Tjiin-kai” slog vagterne virkelig hårdt, og når de benytter 2 håndøkser hver giver de meget skade.
Imens Joag og Robin fløj videre ind sammen med Kartagg stod Valkor, Futte og Jaques tilbage med den livsfarlige kultistvagt. Det så ikke godt ud, men så brød Jaques ud i en paralyserende sang som ramte et meget ømt sted i kultisten for lammelsen var komplet og Futte og Valkor kunne hurtigt begynde at hakke modstanderen ned mens Jaques sang holdt ham paralyseret.
Sepp kastede om sig med ætsende kugler der ramte Kartagg flere gange, hver gang Sepp skød en skud så det ud til at også at skade Sepp selv, hvert skud flænsede hans egen hud og så ud til at give betydelig smerte.
Det lykkedes at nedkæmpe alle fjenderne, Sepp blev dræbt af en vældigt slag fra Kartagg og det lykkedes Joag at tage en fange. Nemlig yngstevagten som ikke kunne påkalde sig Tjiin-kai kræfter eller noget som helst i det hele taget, den skræmte vagt fortalte (under moderat psykisk pres) og magiske trusler at Sepp var i kontakt med en vinhandler fra Reinland ved navn Helmuth som de smuglede den Sorte-bauxit til ham, da han var ved at oprette en gruppe supersoldater eller noget i den stil, i Saralis eller U-Lyshak? Af skatte fandt gruppen lidt penge og urter, samt en bunke high-steel handaxes, et yderst sjældent beskyttende skulderpanser (+5 db) der kun lod sig kombinere med de aller tungeste rustingstyper (AT:15, 16, 19 og 20). Både Valkor og Kartagg var interesseret i det. Valkor fordi han en dag ville købet sig en større rustning og Kartagg fordi han allerede bar en sådan rustning. Gruppen gav panseret til Kartagg der senere fik det tilrettet ved en smed så det passede hans store rustning.
Der blev også fundet 6 stykker sort-bauxit som Jaques puttede i lommen. Jaques mindede også Justinian om han gerne ville have sit forfalskede dokument igen, som Justinian gav til Jaques, da Jaques lovede han nok skulle få det dokument destrueret inden længe… “Ja ja, lige om lidt kan du tro” forsikrede Jaques.
Gruppen bemærkede at Sepps lig efter ca 10 minutter blev til røg som var han dæmon og slet ikke menneske.
Gruppen drog derefter tilbage til Orlême, Kartagg fik besøgt Ferronnerie Dumas og fik tilrettet sit panser og vi stoppede her.

Kort sagt:
Det kunne tyde på den umiddelbare smuglertrussel er stoppet med Sepps død, men hvad med ham Helmut i nord? Hvem er han og hvad er hans planer?
Og hvad med producenten af Sort-bauxit? Altså Southstone Mining Group og alkymisten Dethleff Messer? Skal der gøres noget ved det?
Gruppen kan rejse både imod nord og syd, spillet er åbent.

Shadow World tid: 15-oktober-6073 til 22-oktober-6073
DK tid: Torsdag den 23. juli 2026 kl. 16:30 - 23:00
Til stede var: Valkor Lâertes, Justinian au Toulett, Robin van der Baasweiler, Jaques Bent, Kartagg Wolfbasher og Sir Elor Blacke.

Gruppen besluttede sig for at undersøge Terrencour Bruddet og Dethleff Messers forbindelse til det. Bruddet ligger i det sydlige Wayfront, så der var en ganske lang rejse foran gruppen.
Gruppen begav sig ved morgengry afsted sydpå fra hovedbyen Orlême. Rejsen ned igennem Apres gik fredeligt og gruppen nåede ind i lenet Wayfront som i øjeblikket, sikkert og stabilt ledes af Yaarth ærkepræsten Clement “Den Lysende” Richards, i fraværet af en baron af lenet. Justinian bemærkede at det sikkert ville være godt, hvis flere len generelt blev ledt mere i samhørighed med gudernes evige vilje, fremfor menneskers ofte midlertidige og kortsigtede begær. Elor valgte at overhøre dette.
Rejsen gennem Wayfront gik også ganske fredeligt, gruppen overnattede i den lille landsby Borlès ikke langt fra Rochview wilds, hvor de hørte om skovmænd der om natten tog geder og får fra landsbyens marker. Gruppen undersøgte dette og fandt en gruppe garker og et par ogarks der var i gang med at stjæle får. Det kom til kamp og garkerne blev let nedkæmpet af den kompetente gruppe.
Indbyggerne i Borlès var meget taknemmelige og gruppen fik fyldt deres madpakker, øltønde og vandskind i byen, og var altid velkomne der i fremtiden.

Et par dage efter ankom gruppen til minebyen Steinmark om aftenen.
Steinmark er en lille mineby, der er vokset sig op som Terrencour Bruddet er vokset. Byen fungerer som hjem for størstedelen af minearbejderne, håndværkerne og deres familier, mens mange tilrejsende også overnatter der, når arbejdet ved bruddet varer flere dage.
Byen ligger kun få mil fra det åbne brud og er præget af støv, vogne, malm, hamren fra smedjen og et konstant mylder af minefolk. Selvom den kun er en mindre bebyggelse, er der næsten altid liv, da arbejdet ved Terrencour Bruddet foregår fra solopgang til solnedgang.
I Steinmark finder man blandt andet:

• Den Knækkede Hakke (byens store kro)
• Prøvehallen og lagerbygningerne
• Fournier herbalist og sundhedshus
• Smedjer til værktøj
• Arbejderboliger
• Fangebarakker til Greyrock-fangerne
• Et lille Yaarth-kapel med Brother Emmerich i spidsen
• Southstone Mining Groups administrationsbygning

Gruppen fandt hurtigt ind på Den Knækkede Hakke, Jaques Bent faldt hurtigt i snak med den joviale gut Pietro Salvi fra Bazilar City i Meluria. Der kunne fortælle en del om hvad der rørte sig i byen, Pietro havde været lidt uheldig i kortspil så Jaques stak ham et par sølvstykker så Pietro kunne holde sig ovenpå til heldet vendte.
Pietro betroede Jaques, at Signe Falk der ejer Den Knækkede hakke, engang skulle have kastet tre minearbejdere ud af Den Knækkede Hakke på samme tid, hvoraf den ene blev kastet ud gennem et vindue. Da Jaques spurgte til, om det nu var helt sandt, svarede Pietro: “Vinduet er i hvert fald blevet skiftet!”
Derudover fortalte Pietro at nogle af de gamle minefolk påstår, at der findes ældre skakter under bjerget, som Southstone ikke har gravet i, og at det siges at der ligger en glemt nomariby dernede et sted i dybet. Gruppen hørte også at Southstone angiveligt taber penge på Terrencour, men fortsætter alligevel med at hælde penge i bruddet. Pietro mente derfor, at “De leder efter noget andet end kobber og røde sten, jeg stoler ikke helt på dem”.
Gruppen gik med den mere eller mindre troværdige information fra den lokale og snakkesalige melurianer til køjs på det værelse de havde lejet.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 22-oktober-6073 til 30-oktober-6073
DK tid: Torsdag den 20. august 2026 kl. 17:00 - 23:00
Til stede var: Valkor Lâertes, Justinian au Toulett, Robin van der Baasweiler, Jaques Bent, Sir Elor Blacke, Jadel Irsang og Fortunatrix Doxelin

Gruppen besluttede sig for at undersøge Terrencour Bruddet og Dethleff Messers. forbindelse til dette.
Det blev gjort på flere måder, Jadel sneg sig ind på lagerområdet hvor Dethleff arbejdede og boede, og Fortunatrix og Jaques tog arbejde ved Southstone Mining Group hvor de begge kom på natholdet som var perfekt da Jadel så ville have mulighed for at snige sig rundt hvis de to andre vagter på natholdet (Toke og Fjalar) blev distraheret.
Gruppen kom et laksativt i nogle øl, Jaques og Futte så tog med på vagten, og Toke og Fjalar var helt klart med på at drikke en enkelt øl på vagten.
Planen lykkedes og de to rigtige vagter stod hurtigt i kø ved dasset, mens Jadel fik undersøgt boligen Dethleff og to andre boede i, Jaques undersøgte laboratoriet.
Konklusionen var at der nok ikke blev lavet noget ulovligt på lageret, som sådan men de opdagede at Dethleff havde gemt en del bauxit i hans taske, der var adskillige kilo. Ingen kunne se forskel på den bauxit Dethleff havde taget imod de tons af malm der lå på lageret?
Men gruppen vidste nu at Dethleff stjal fra lageret, men værdien af et par kilo bauxitmalm kunne vist regnes i en håndfuld bronzestykker så det var ikke for malmværdien han stjal det.
Gruppen noterede dette og gjorde ikke mere ved det.
Et par dage efter ville Dethleff holde en uge fri ved noget familie omkring Roeshal, og gruppen besluttede sig at følge efter ham.
Så da Dethleff forlod Steinmark i retning imod Berndorf (eneste vej fra Steinmark), luskede gruppen efter et par mil bagude.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 30-oktober-6073 til 2-november-6073
DK tid: Torsdag den 3. september 2026 kl. 18:30 - 23:00
Til stede var: Valkor Lâertes, Justinian au Toulett, Robin van der Baasweiler, Jaques Bent, Sir Elor Blacke og Joag Reineken

Gruppen som dog var manglende Jadel og Fortunatrik der begge skulle have efterset udstyr og derfor blev tilbage i Steinmark, fulgte efter Dethleff Messer på god afstand, heldigvis fulgte Dethleff de større veje, så det var ikke underligt at rejse samme vej, og desuden holdt gruppen flere mils afstand, således at Dethlef ikke ville fatte mistanke men så de stadig kunne se ham og hans hest samt muldyr der trissede afsted på vejen.
Dethleff forlod hovedvejen imod Berndorf og tog en mindre vej imod byen Fallowmere og lenet Annaghdown, gruppen var ikke helt sikker på hvor Dethleff mon var på vej hen, men Jaques havde overhørt at Dethleff havde nævnt byen Roeshal og Rochview Wilds på Kroen, så hvis han var på vej imod Fallowmere passede det meget godt.
Undervejs overnattede Dethleff (og derved også gruppen) i den lille bygd Flint, kroen havde nogle tilhørende skure som folk kunne leje, Dethleff havde lejet et og gruppen lejede et på hver side af hans hus.
Natten og overvågningen gik fint, gruppen stiftede bekendtskab men en særlig der kaldte sig Ole “Frozen” Jansson, han fortalte han var en lokale ice-magent og arbejdede med at løst kuldens mysterier, når han fik fri fra sit normale mark arbejde. Joag brød sig ikke om han kastede magi om sig, sådan hele tiden, da det er så let at mærke når der har være magi i gang og det tiltrækker altid uønsket opmærksomhed.
Gruppen fulgte videre efter Dethleff og i Fallowmere slog han selskab med to brede krigertyper og derfra rejste de østpå imod Essholz. I Fallowmere hørte gruppen også rygter om at der i Montsay var udbrudt en slem hestepest, som vist allerede nu havde spredt sig til Rogat, og at ærkepræst Clement "Den Lysende" Richards allerede nu var ved overveje tiltag for at stoppe spredningen i Wayfront.
Som gruppen fulgte efter Dethleff og de to krigere på vej imod Essholz, var der efter en små 15 mil fra Fallowmere at de 3 rejsende tog lille sti ind i selve Rochview Wilds? Sporet var ringere at ride på så dethleffs gruppe trak herefter deres heste, kunne Joag se på deres spor. Gruppen der fulgte gjorde det samme, og holdt sig på afstand med stadig så tæt at de ikke mistede sporet.
Ved aftenstid søgte de tre fulgte og deres 4 ridedyr ind i en lade de lukkede forsvarligt.
Gruppen af eventyrere fandt en hule ikke så langt derfra hvor de kunne trække deres heste ind, det viste sig at være en god ide at gå i læ, for i de tidlige morgentimer angreb en gruppe trægargoyler gruppen, de forsøgte at komme ind til hestene, men da var alle godt forsvaret og de fæle gargoyler blev nedkæmpet eller jaget på flugt.
Dagen efter rejste Dethleffs selskab videre ind i Rochview Wilds, og gruppen fulgte efter. Vi stoppede her.

Shadow World tid: 2-november-6073 til 7-nooember-6073
DK tid: Lørdag den 19. september 2026 kl. 14:30 - 00:00
Til stede var: Valkor Lâertes, Justinian au Toulett, Jaques Bent, Sir Elor Blacke og Joag Reineken

Robin havde efter kampen med gargoylerne fået en slem skramme han tænkte han måtte få undersøgt nu, så han besluttede sig for at ride ud på vejen imellem Fallowmere og Essholz, for at se om der måske var en healer at finde, han ville måske støde til gruppen senere.

Gruppen nedkæmpede 6 forrest trolls

Gruppen stoppede i Roeshal