Shadow World tid: 27-dec-6072 til 11-jan-6073
DK tid: søndag den 17. April 2022 kl. 15.00 - 22:00
Til stede var: Elor Blake, Francis Salamanca, Toshiro Asahoshi, Valkor Leartes og Oliver "fede" Langheim

Gruppen bestående af Elor, Fancis, Toshiro, Valkor var samlet til det ugentlige rådsmøde på Routledge Manor hvor de er rådmænd. Juzlin Benve Blacke og Hannah Pavalier var også tilstede som rådmænd. De resterende 6 rådmænd var ikke tilstede denne dag. Olliver Langheim der ikke er rådmand i herredet Deepwinter fungerede som dørmand og vagt.
En råddag i herredet foregår på den måde at folk kan få foretræde for herremanden og/eller dennes råd. Typisk er det trivialiteter som problemer med markskel eller skatter der skal bedes om udsættelse for, men ind i mellem kommer der også et par mere interessante møder.
Denne dag kom blandt andet en yngre mand ved navn Michael Barnes der gerne ville lave en madbod langs hovedvejen i herredet. Hovedvejen kører fra Holbridge i øst til Winterdeep i vest og skærer på den måde gennem hele herredet. Der lå en gang en kro nogle mil uden for Deepwinter som desværre brændte ned for en 10 år siden. Michael ville gerne søge om tilladelse til at stille sin vogn der og sanke træ i de nærliggende lunde/skove. -Gruppen diskuterede om man burde genopbygge kroen i stedet men endte med at give Michael tilladelse til at stille sin bod op. Så kunne man med tiden vurdere behovet for at etablere en fuld krostue på ruten.
En mand ved navn Adolph Hamett ville gerne etablere en pels og læder butik i Winterdeep da han mente huder og skind fra Ly-Aran måtte være let tilgængelige der. Det tog ikke lang tid for gruppen at tillade dette. Valkor tilføjede dog at hvis han lavede et gaveri i byen skulle selve garvningen foregå uden for byen da det var noget af en stinker. Olliver tilføjede at det også skulle foregår i den del af åen der havde forladt byen da det også farvede vandet en del. Det var intet problem for Adolph. I første omgang ville han starte med blot pelse og så købe garvet læder fra andet steds.
Senere trådte en gruppe på tre personer ind: James Dunlop, Wilbur Kumax og Eber Schumacher. De ønskede at få lov til at prøvemine i bjergene mod syd, de havde planer om at grave omkring 5 mil vest for den gamle mineby Fellburn. De havde en ide om at de ville kunne finde bly og sølv, og endda muligvis mithril i området. En geomancer i Lethys havde udset stedet de skulle grave. -Efter en kort votering fik de 3 håbefulde gravere lov til at påbegynde deres eventyr. Hvis det viste sig at blive en givtig mine ville alle tjene godt på det. De tre virkede dog ikke synderligt erfarne i at drive mine eller virksomhed. De fortalte de var tre eventyrvenner der nu ville kapitalisere de penge de havde tjent og få et mere sikkert og stabilt liv fra nu af.
Sidste interessante person den dag var en Emeric Bissonnette som er regnskabsauditør sendt af de kongelige skatkamre i Cynar. Juzlin tog sig hurtigt af Emeric og herredets regnskaber, Juzlin tænkte hun måske kunne tage et par fif med hjem til Fayette bagefter.
Efter et par dage ville guppen ud og se hvordan det gik med James og venners mineudgravning. Så gruppen tog omkring Fellburn hvor Olliver blev noget træt af byens lidt “rustikke” stand. I Fellburn havde James og hans selskab fået samlet et sjak der dagen efter rejste mod det sted minen skulle etableres.
Det viste sig hurtigt det her mineeventyr hurtigt kunne blive bøvlet da ingen af de 3 have stor erfaring med at lave miner og stabilisere tunler og den slags. Heldigvis kunne nogle af gutterne fra Fellburn lidt af det. Francis kunne med noget trylleri hjælpe minegruppen i gang ved at på magisk vis at hakke sig godt ind i bjerget i nogle små smalle gange der dog skulle skovles bagefter. Den store hjælp blev vel taget imod -James var meget interesseret i den måde Francis gjorde det på.
Om natten blev der fundet sport af Garker og O'garker, det rystede Olliver en del så han på et tidspunkt troede Francis var en gark så et javelin blev kastet efter ham og Olliver giok berserk og for ud efter fjenden der ikke fandtes. Francis havde for sjov kastet en del darkness omkring sig i natten (ikke at det gjorde nogen forskel da det jo allerede var nat) og løb ud i mørket og skjulte sig for den vilde berserker.
Dagen efter rejste gruppen mod Winterdeep og stoppede ved Michaels bod for at smage på varerne og se hvordan det fungerede. Gruppen besluttede at det ikke gav mening at opføre en kro 5 mil uden for byen. Sådan en kro burde ligge mere midt mellem byerne.
Derefter tog gruppen ind til Winterdeep. Besøgte Ivanna Lambert Charney, hun var ved at pakke så hun kunne rejse mod Norek og besøge sin datter Amandine Lambert der. Hun ville tage ud forbi Routhledge Manor på vejen mod Norek og besøge sin søn.
Der var rygter om en træfning mod lugrokier ved Blackton hold for to dage siden, så selskabet red derud for at se nærmere på det. Det viste sig en lille gruppe (scouts iflg Elor og Olliver) lugrokker var blevet set omkring befæstningen, der var blevet udvekslet pile i begge retninger hvorefter lugrikierne have trukket sig vestpå igen. Igen havde fulgt efter dem. Gruppen besluttede sig at tracke dem og mens Francis gik efter sporet fulgte de andre fire eventyrer ham fra deres heste i mageligt tempo. Det viste sig at de 3 lugrokier hvor den ene var såret var blevet overfladet af en manticore på deres flugt. To af lugrokierne var blevet dræbt og den sidste var stukket af ud mod Minnetou Bowles sumpene i Ly-Aran.
Gruppen vendte snuden mod Blackton Hold igen og ville derfra afvente om lugrokierne havde tænkt sig at angribe.
Vi stoppede da gruppen nåede Blackton Hold.

Shadow World tid: 11-jan-6073 til 14-jan-6073
DK tid: torsdag den 28. April 2022 kl. 18.00 - 23:00
Til stede var: Elor Blake, Francis Salamanca, Toshiro Asahoshi, og Allan Østerby

Ved Blackton hold var det blevet aften og gruppen bestående af Elor, Francis og Toshiro logerede ved tårnet. Det viste sig deres fælle Allan Østerby også var kommet til samme tårn da han havde hørt om lugroki angreb -Noget Allan ikke ville gå glip af.
Omkring tårnet var også en gammel kending. Kæltringen kendt som Ly-Aran Tom, gruppen havde før haft problemer med ting Tom havde bragt til Deepwinter fra Ly-Aran. Men Tom var også en af de personer med størst erfaring i hvordan man begår sig i det ugæstfrie Ly-Aran, så dagen efter spurgte gruppen om Tom ville følges med dem in i det gamle fortabte rige. Først var Tom lidt betænkelig da de jo havde historie sammen fra tidligere, men kæltringen vurderede at selvom de her 4 fyldte betydelig mere end blot ham selv var den beskyttelse de kunne yde også blandt det bedste i hele herredet.
Så Tom og gruppen drog ved morgengry ind i Ly-Aran for at finde ud af hvad der skete med de Lugrokier der havde angrebet Blackton Hold et par dage før og hvis gruppen så kunne sætte Tom af i byen Trashbag ville alle få noget ud af det.
Der gik ikke mange timer før Tom spottede nogle mystiske sport Francis helt sikket kom fra netop 7 lugrokier i pladerustning og en bakketrold der i sidste nat havde gået forbi her. Allan var helt sikker på at Francis fandt på sludder og ville følge sporet så de kunne tælle dem.
Gruppen fulgte sporet til en ruin af en gård hvor lugrokierne have slået lejr for dagen. Det blev besluttet at angribe dem mens det var dagslys så bakketrolden ikke kunne komme ud og kæmpe.
Angrebet startede godt. Elor skød løs på afstand mens Frank, Allan og Toshiro bevægede sig imod laden. Lugrokierne kom ud og kæmpede med både morgenstjerner og buer. En heldig pil fra en lugroki ramte Frank i øjet så han faldt død om. Gruppen tøvede lidt om de skulle flygte eller fortsætte. Men Elor råbte de skulle fortsætte (som jo var let nok for ham at sige siden han stod i meget god afstand og ikke fik mange slag). Ly-Aran Tom og Allan fik slæbt Frank tilbage mens Toshiro og Elor holdt lugrokierne tilbage.
Da Allan igen kom i front vendte slaget og lugrokier og trolden blev nedkæmpet.
Heldigvis havde en i gruppen en lifegiving så Frank ikke skulle begraves på stepperne i en simpel grav.
Det viste sig Lugrokierne et par dage for inden havde slået en anden gruppe ihjel der holdt lejr i samme ruin. Og blandt de efterladenskaber fandt gruppen et brev. Der gik ikke mange minutter før brevet var åbnet og læst, brevet kan ses her:filarions_brev.pdf
Ud fra brevet kunne gruppen regne ud at byen Trashbag var i fare, de kunne også læse på konvolutten at brevet var stilet til en Carahir Umeric.
Ly-Aran Tom kendte godt byens leder Tommy De'Luca som er både kromand og byleder. Tommy ejer den eneste kro i byen “Stuen”. De andre navne sagde ikke Ly-Aran Tom meget, men han kendte dog godt lidt til minotauren Konnuran som han havde hørt om, ikke et rart bekendtskab.
Dagen efter ankom gruppen til Trashbag og de tog hurtigt kontakt til Tommy De'Luca som var meget glad for hjælpen og advarslen. Tommy mente godt at have hørt navnet Carahir på kroen, vistnok en elver som også var jæger, men han var ikke sikker.
Gruppen ville gerne hjælpe Tommy og Trashbag med deres problem og som tak gav Tommy en Nyasani til gruppen, urten kunne bruges både af Allan og Frank som begge kun havde et øje, efter en hurtig omgang sten-saks-papir fik Allan urten og fik dermed fuldt syn tilbage. Tommy havde en til de gerne måtte få når faren var drevet over.
Det blev besluttet at finde Carahir og så ud fra ham lure hvad næste skridt skulle være.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 14-jan-6073 til 19-jan-6073
DK tid: torsdag den 12. Maj 2022 kl. 18.30 - 01:00
Til stede var: Elor Blake, Francis Salamanca, Toshiro Asahoshi, og Mati Aviokki

Gruppen overvejer hvad der skal gøres mens de bor i byen Trashbag. Om de på nogen måde kan finde Carahir Og hvad skal de gøre når Carahir så dukker op?
Det bliver overvejet om Franks minotaur i flaske kan aktivere den ukendte forræder fra brevet?
Matti forsøger at jage lidt rundt uden for Trashbag, for at vurdere mulighederne i området, men der ikke meget vildt tæt på byen. Man skal adskillige mil udenfor for at finde vildt. Der er tre biotoper hvor jægerne tage hen. Bakkerne/bjergene -Altså Red Hills, andre tager ud på stepperne Og en sidste gruppe jæger i skovene/sumpene mod nord.
En af jægerne Robert Heetkamp fortalte han var eftersøgt i U-Lyshak da han var indblandet med en indbrudsbande i Norek som alle var fanget bortset fra ham, han holder nu lav profil i Ly-Aran en tid.

Endelig, efter nogle dage dukker Carahir op i Stuen en formiddag, Stuen er den kro Tommy De'Luca ejer. Han spørger efter om der er kommet post til ham, hvilket der ikke er da gruppen holder brevet han skulle modtage.
Frank beslutter sig for at prøve at gøre sig venner med Carahir, og efter noget besvær og en good-cop, bad-cop manøvre med Matti begynder Frank at komme nærmere på Carahir. Under en løbetur rundt om byen støder Toshiro til og de tre løber og snakker. Carahir fortæller han er jager og meste jæger fjerkræ men også kan lide at jage øgler hvis skind kan sælges til folk som Lisa Balcescu der har en butik i byen, eller måske til Ly-Aran Tom, men han er mere kræsen end Lisa.
Elor introducerer sig selv som krigeren Biril Kevin, da han er bekymret for at blive genkendt.
Gruppen får langsomt vundet Carahirs tillid, og sådan lidt tilfældigt spurgt ind til om han også har hørt om Konnuran den fæle minotaur? Carahir fortæller han godt har hørt om ham fra en af hans bekendte der vistnok rejser rundt med Konnuran i Red Hills ikke så langt væk fra byen her.
Det er en halv-elver kvinde ved navn Shalheira, men Carahir har ikke set hende i lang tid og er ikke udpræget vild med at skulle vandre i Red Hills med de risici det indebærer.
Gruppen får overtalt Carahir til at tage dem med på jagt hvor gruppen sporer nogle kæmpeædderkopper der der findes og nedkæmpes. Under kampen virker Elor Matti ganske inkompetente så Carahir får indtryk af at Frank er lederen og klart førstekriger i slænget. Carahir er meget imponeret over Frank!
Da de alle er tilbage i Trashbag skal der aftales hvad planen nu er. Så gruppen mødes med Tommy De Luca og de går i gang med at ligge en plan. Frank er ret sikker på Carahir ikke er ond, de fire andre ved ikke helt. Der er ikke noget der tyder på Carahir er ond og når han får brevet er hans opgave egentlig også bare at komme væk fra byen inden den falder.
Efter en del diskussion bliver det besluttet at første skridt må være at finde forræderen i byen. Så de tænker at vise et billede af en minotaur med med brænderne flail. Der er ingen illusionister i byen eller gruppen så Elor drager til Winterdeep og finder en kunstner til at male det for dem og så hænger gruppen en række eftersøgt plakater op i byens kro og deriblandt billedet Konnuran.
Vi stopper da Elor når tilbage til byen med de nye eftersøgt plakater.

Shadow World tid: 19-jan-6073 til 29-jan-6073
DK tid: torsdag den 26. Maj 2022 kl. 14.30 - 00:00
Til stede var: Elor Blake, Francis Salamanca, Toshiro Asahoshi, Mati Aviokki, Peder Tomasen og Jorval Thytison

Elor undercover som Beril. Personen der skal åbne porten findes da han ser plakaten af Konnurans på kroen. Gruppen rejser ud i landskabet for at søge spor efter Konnurans bande, dog uden held. Gruppen møder på en strand en Gratar task force de kommer i slåskamp med og får nedkæmpet. I kampen virker Carahir ikke synderligt imponeret over andre end Frank da Biril fumler rundt med sin bue og skyder pile meget tæt på sine venner.

Shadow World tid: 29-jan-6073 til 06-feb-6073
DK tid: torsdag den 16. Juni 2022 kl. 16.30 - 01:00
Til stede var: Elor Blake, Francis Salamanca, Toshiro Asahoshi og Peder Tomasen

Gruppen patruljerer i området vest for Trashbag og hører så pålidelige rygter om at en større gruppe er på vej. Det viser sig at være Konnurans warband der nærmer sig. De har både beastmen, horribars med ud over gobliner og lugrokier.
Der lægges en stor plan for, at porten skal forblive lukket og hvordan tårnene skal besættes. To mægtige abalester opstilles i hvert sit tårn med Peder og Allan som skytter. Et scouting task force der sendes i forvejen af angriberne bliver nedkæmpet omkring husene uden for Trashbags bymure. Vi stopper da hovedgruppen kan ses på en bakke ikke langt fra byen.

Shadow World tid: 06-feb-6073 til 08-feb-6073
DK tid: tirsdag den 21. Juni 2022 kl. 15.30 - 00:00 og onsdag den 3. august 2022 kl, 15:40 til 00:30
Til stede var: Elor Blake, Toshiro Asahoshi og Peder Tomasen og Allan Østerby

Vagternes ånde sås som små tåger, denne kolde mørke vinter morgen i Ly-Aran. Byens milits, beboere og gruppen stod klar ved den Nordlige port. På en høj Nord for byen kom Konnurans mægtige skikkelse til syne, ved hans side stod to store trolde, gryntende Lukrokier og urolige gobliner. De rykkede tættere på og ud af mørket kom også beastmen og andre væsner med onde hensigter. Pilene begyndte at flyve fra palisaderne og blev besvaret fra tusmørket. Planen var at de skulle tro, at porten ville åbne sig og så blive fanget i pile regn tæt ved porten. Monstrenes fremrykning gik hurtigt og pludselig stod de ved porten, overraskelsen da porten ikke gik op var stor, det varede dog kun et øjeblik, da trolden der stadig var i live svingede sin mægtige mattock og porten faldte med bare et slag. Slaget var nu i en ny og uventet fase. Militisen gik modigt imod de store væsner og kæmpede bravt. Peder, Allan og Toshiro hoppede ned fra tårnet og gik i kamp imod styrken som nu var igennem porten. Konnuran knuste hurtigt to vagters krop med sin brandende flail. Elor lod sine dyre magiske pile flyve imod angriberne fra sit tårn. Byens beboere fandt modet da deres familier pludselig var i voldsom farer og gik til angreb. Byens samlede modangreb slog langsomt men sikkert alle Konnurans lakajer ned og til sidst stod han tilbage, han flail sendte sikkert og brutalt en sjæl til guderne hver gang han svang den. Han trak sig ud af byen og ingen kunne følge hans lange skridt, kun Elors pile. Konnuran havde kun fire skridt for at være i sikkerhed bag bakken nord for byen, da en pil fandt vej igennem hans aventail og borede sig ind i hans nakke, der faldte Konnuran og hans plage af det Vestlige Ly-Aran endte der. Hans hovede hænger nu på en Peder og Malims vogn til skræk og advarsel til andre minotaure som skulle få gode ideer. Trashbags beboere og borgmester Tommy De'Luca var taknemmelige for at deres by bestod. Gruppen fik belønning og var nu hurtigt på vej til Routledge Manor for at samles med de andre eventyrer som kom fra Nord. Her blev det besluttet at eventyrene i to grupper skulle rejse imod Nord for at stoppe angrebet på Reineken

Shadow World tid: 08-feb-6073 til 13-feb-6073
DK tid: torsdag den 11. August 2022 kl. 17.30 - 00:00
Til stede var: Allan Østerby, Q'aylef T'paw, Endolfin Griffelin og Malim Naruum

En af grupperne der rejste mod Reineken fra Routledge Manor bestod af Malim, Allan, Endolfin og Q'aylef de ville drage til bryggeriet og på vejen rejse igennem Velenna i Lorne for at se om der ville være spor af kulten der.
Rejsen gennem Stonebeach gik fredeligt og ganske hurtigt. Det ændrede sig da de nåede til Oakburn. Der blev rejst langs kysten da det var den korteste rute omend vejene langs kysten var af ringere kvalitet end dem længere inde i lenet.
En sen eftermiddag nåede gruppen en lille fiskerlandsby kaldt Slywharf i herredet Gossons, de var velkomne til at overnatte i byen men de skulle huske at slukke alt lys inden mørket faldt på, for der var fæle gratar pirater der huserede langs de ret ubevogtede kyster. Og når mændene i byen var på havet var byen et let mål for de grådige og griske gratars.
Gruppen mente nemt de kunne håndtere lidt gratars og satte en baghold op. Så da mørket faldt på tændte de lys i byen og skjulte sig nede omkring byens mole.
Og ganske rigtigt kom en opputunistisk gruppe af grønne, gule og enda en enkelt sort gratar kaldt Jataz listende ind mod byen på simple tømmerflåder -Gratars er fremragende svømmere så deres tømmerflåder er primært til at transportere deres grej, men de ret dovne grønne gratas nyder dog at slappe af på flåderne mens de mere flittige gule skubber dem frem gennem vandet.
Dette snigangreb blev dog helt forpurret af et par velplacerede bomber midt i flåderne og derefter en hurtig nedkæmpning af angrebet. Ingen af heltene eller byens beboere kom til skade ved angrebet. Kun få grønne gratars der aldrig kom op af vandet slap levende fra det.
Gratar lederen Zuujoxl svor hævn fra deres rede, da hun hørte om nedslagtningen af hendes yngel, især tabet af den modige Jataz fik Zuujoxel til at overveje hendes levevis et kort øjeblik.

Shadow World tid: 13-feb-6073 til 16-feb-6073
DK tid: torsdag den 28. August 2022 kl. 14:30 - 23:30
Til stede var: Allan Østerby, Q'aylef T'paw, Malim Naruum og Jorval Thytison

Gruppen blev angrebet af flere gratars, mødte kaptajn Mondern Leeman af det flyvende skib Excelsior fra Sel-Kai. Gruppen hjælp sklibet med et problem. Gruppen fik et lift til Cynar.. På vejen bombede de gratarflåden

Shadow World tid: 16-feb-6073 til 25-feb-6073
DK tid: torsdag den 8. september 2022 kl. 18:30 - 24:00
Til stede var: Allan Østerby, Q'aylef T'paw, Malim Naruum, Jorval Thytison og Endolfin Griffelin

Gruppen rejste mod Fayette Village for at samle viden om Tornens orden samt måske finde flere at tage med imod Ulor woods hvor den orden vist holder til?
På vejen gjorde gruppen stop i lenet Cavron hvor de besøgte byen Toulet med baronen Toldan Westwood som flere fra gruppen var bekendte med. En elver ved navn Dildonhalhir ville gerne følges med gruppen, men gruppen efterlod ham i Toulet, mon vi ser mere til Dildonhalhir i fremtiden?
Toldan var glade for at se dem og gruppen hjalp med at fjerne en mindre necromancer og hans udøde i en lund i lenet.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 16-feb-6073 til 10-mar-6073
DK tid: torsdag den 22. september 2022 kl. 17:30 - 23:00
Til stede var: Allan Østerby, Q'aylef T'paw, Malim Naruum, og Endolfin Griffelin

Fra Toulet i Cavron rejse flokken mod Fayette Village, der var tæt ved og få dage senere var de fremme i byen.
Flere eventyrere var samlet i byen så der blev udvekslet erfaringer og viden. Endolfin drøftede Tornens orden med Juzlin Benve Blacke og ud fra diverse skrifter erfarede de at Tornens orden var en gammel Iloura kult skabt af elvere og druider for at passe bedre på dyr og planer og lære folk hvordan man både høster og sår så naturen ikke kommer ud af balance.
I følge en del tekster så det ud til at kulten stoppede sit virke for omkring 500 år siden af ukendte grunde. Men andre kilder skrev at kulten var blevet mørk og dyster og havde opgivet håbet om at lære folk i byerne noget men i stedet nu bare ville fjerne byer og lade naturen vokse vildt og frit over hele Jaiman. Der var en endda rygter om at en Dragonlord havde involveret sig og placeret en kvindelig elever højt i kultens ledelse.
Så hvis kulten eksisterede i dag var den nok ikke helt som den skabere for flere tusinde år siden havde forestillet sig.
I følge de oplysninger gruppen havde måtte kulten holde til omkring Ulor woods i dag. Allan ville også gerne til den skov. Men det var for at finde Brönt's tomb som skulle befinde sig i skoven. Ridderen Brönt var en eventyrer der skabte sig en formue på sine rejser og købte sig den legendariske Armor of Brön samt hans stridskølle “Eternal glory” der kunne hamre så hårdt som en lynkile når brugeren måtte ønske det.
Så afsted gik det imod Ulor woods.
I skoven blev gruppen jagtet af nogle harpies der flere gange forsøgte at angribe dem. Til sidst fik gruppen dog slået dem ned. Det kostede dog Endolfins kalv livet.
Gruppen nåede en høj i skoven hvor endolfin genkendte runer der lignede noget fra Tornens orden. Der var en aktiv ward kørende på en sted. Gruppen flækkede stenen og slukkede warden, de fandt aldrig ud af hvad den mon gjorde?.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 10-mar-6073 til 15-mar-6073
DK tid: torsdag den 6. oktober 2022 kl. 17:00 - 23:30
Til stede var: Q'aylef T'paw, Malim Naruum, Endolfin Griffelin, Robin van der Baasweiler og Jadel Irsang

I Ulor woods stod gruppen på bakken hvor de havde knust stenen. Malim var ikke tryg ved at stå og glo der hvor de med stor sandsynlighed lige have gjort tydeligt opmærksom på deres tilstedeværelse. Allan og Q'aylef ville søge mod nord for at finde Brönt's Tomb mens Malim og Endolfin ville drage mod Reineken for at se om de kunne snuse nogle suspekte gutter op fra Tornens orden, der muligvis ville være i området.
I Reineken var der launch party for Red Dragon Ale III som var den nyeste Ale lavet i samarbejde med dragedræberen Robin vand der Baaswiler, Robin havde ønsket det var en ale med frisk koriander så det havde de prøvet at lave.
Til festen kunne mand møde selveste Robin VB og Malim og Endolfin stillede sig i kø for at få en autograf, foran dem stod en meget ivrig erlini elver de pludselig genkendte som ingen ringere end Jadel der ikke havde været set på vejene i flere år. Q'aylef var også ankommet, mest for at spionere på Reinieken men også lidt for at møde hans ven Robin. Allan var stadig ude i skoven på jagt efter Bröns grav.
Efter festen og lidt brok over et forsvundet limited edition Red Dragon Ale Stein drog gruppen op til selve bryggeriet hvor de mødtes med Alexander Reineken der dog kunne berolige dem med at alt var roligt. De fik en guidet tour med juniorbrygger Anhodir Wynriss der havde været med til at lave Red Dragon Ale III sammen med Robin.
Alexander foreslog gruppen at de drog til Getesh hvor de havde et bibliotek der muligvis kunne sige noget om Tornens orden. Desuden ville de nok også kunne finde en ranger i byen der ville kunne lede dem på sporet af ordnen.
Så gruppen nu bestående af 5 drog glade afsted mod Getesh. Rejsen til byen ikke helt uden problemer, på vejen så de en anden gruppe rejsende være omringet af og under beskydning af 7-8 lugrokier.
Gruppen sneg sig ind på lugrokierne fra 3 sider. Jadel og Q'aylef lagde sig på ca 150 fod og begyndte at beskyde lugrokierne bagfra. Malim sneg sig ind til de belejrede rejsende og Robin og Endolfin drog direkte imod lugrokierne. Det blev en vild kamp og Endolfin fik lige efter han havde aktiveret sin Inspirations en pil i hovedet og desværre dækkede hans læderhjælm ikke og Endolfin faldt stendød til jorden.
Resten af gruppen og de rejsende fik sammen nedkæmpet lugrokierne. Heldigvis havde Jadel en særlig elever genoplivelsesurt der kunne redde Endolfin for at tilbringe evigheden i Eissas haller.
Gruppen nåede Getesh efter nogle dage og brugte lidt tid i byen på at støve viden op. Endolfin fik kontakt til en ældre garlon ranger ved navn Leif-Ole Brodersen, Leif-Ole kendte lidt til de maskeklædte elvere i Ulor Woods som han havde set på sine rejser i skoven. Han ville gerne føre Endolfin og hans fælge derhen. Men Leif-Ole advarede Endolfin om at han ikke var sikker på de maskeklædte elvere var gode.
En af dagene mødte de en spradebasse fra Celebi ved navn Constantin Dany Delafose II som var udsendt af selveste Lord Vodfrey Insval III af Lorne. Han havde vigtige forretningsopgaver i byen han ikke ville fortælle mere om, men hertugen af Lorne havde bekostet en parade i Getesh et par dage efter og det hele skulle blive mægtig fint.
Til paraden hvor gruppen også var til stedte (gratis øl og stegte grisehuder) blev Constantin dog myrdet af en fæl snigskytte fra et tårn. Constantins rejsefælle Roméo Gaumont råbte straks 300 guldstykker til den der fanger morderen… Gruppen kastede øl og flæskesværd fra sig og for efter morderen. Desværre slap denne væk, personen bag maske, var meget let på tå, og benyttede en long door formular til sidst for at slippe væk.
Gruppen kunne bagefter ud fra spor vurdere at morderen var en ret let person iført moderigtige KJ kvindestøvler. Alt tydede på en kvindelig elever.
Efter al tumulten blev liget af Constantin fragtet til byens lighus hvorefter en unavngivet heksejæger ville rejse fra Port Saral og studere liget og derefter finde og straffe de skyldige.
Romeo var bestemt ikke tilfreds med det og krævede liget udleveret øjeblikkeligt, så han kunne bringe hans ven hjem til Celebi. Men ingen måtte komme ind til liget før heksejægeren var ankommet. Det ville gå omkring 12 dage til han ville være i byen.
Jadel og Q'aylef sneg sig samme aften ind i lighuset og studerede liget. De konstaterede at pilen der havde ramt Constantin tilmed var forgiftet. Så have skuddet ikke været dødeligt ved selve såret var ofret formentlig død kort efter af giften. De sneg sig begge ud kort efter og fortalte gruppen om deres viden.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 15-mar-6073 til 19-mar-6073
DK tid: torsdag den 20. oktober 2022 kl. 16:00 - 23:00
Til stede var: Q'aylef T'paw, Malim Naruum, Endolfin Griffelin, Robin van der Baasweiler, Jadel Irsang og Joxer Teh Mighty

Hørt på gadehjørnet fortalt at Kloak Maren.
En falden Paladin under navnet Enfoldigfin, havde skaffet forfalskede papire hvori han kaldte sig for den kendte Paladin Jadel Irsang… under dette navn og med de forfalskede dokumenter narrede han og hans stumme enuk tjener sig adgang til fængselsbygningen.
En snu og hæderlig Fangevogter kaldet Ronald fattede dog mistanke og med list fik han den faldne Paladin til at indrømme at hans ægte navn var Endolfin Griffelin…
Desværre var det forment at hindre fangeflugten, da den enfoldige sorte enuk havde lydt hans herres bud og havde borttaget fangen (en ond necromancer) som skulle have været udleveret til Den ærværdige heksejæger Joak. I ly a forvirring og bestikkelser forlod den afskyelige Endolfin og hans halte halvnøgne neger-tjener bygningen.. sandsynligvis hjulpet af den necromancer de hjalp på fri fod…
Det forventes at Heksejægeren Joak Jernhånd vil nedkalde sin hævn over disse nattens ransmænd og optage jagten Snart vil Endolfin og hans kasterede slave være at finde i gabestokken på torvet i Getesh til spot og spe !!

Shadow World tid: 19-mar-6073 til 23-mar-6073
DK tid: torsdag den 3. november 2022 kl. 20:30 - 24:00
Til stede var: Q'aylef T'paw, Malim Naruum, Robin van der Baasweiler, Jadel Irsang og Joag Reineken

Mere info muligvis..

Shadow World tid: 19-mar-6073 til 23-mar-6073
DK tid: torsdag den 3. november 2022 kl. 20:30 - 24:00
Til stede var: Q'aylef T'paw, Malim Naruum, Robin van der Baasweiler, Jadel Irsang og Joag Reineken

Mere info muligvis..

Shadow World tid: 19-mar-6073 til 23-mar-6073
DK tid: torsdag den 3. november 2022 kl. 20:30 - 24:00
Til stede var: Q'aylef T'paw, Malim Naruum, Robin van der Baasweiler, Jadel Irsang og Joag Reineken

På vej mod Getesh mødte gruppen en anden flok eventyrere der var i kamp mod nogle lugrokier og gobliner. Da vores gruppe trådte til fik de ganske hurtigt has på logrokier og gobliner. Malim brugte mest tid på at dirigere kampen og beodre gruppen rundt. Flokken de var kommet til undsætning tænkte Malim var gruppens BattleMasterog en kvinde i den flok ved navn Sabine sendte kærlige øjne til Malim.
Mere info muligvis..

Shadow World tid: 23-mar-6073 til 24-mar-6073
DK tid: torsdag den 13. november 2022 kl. 19:00 - 24:00
Til stede var: Q'aylef T'paw, Malim Naruum, Robin van der Baasweiler, Jadel Irsang og Endolfin Griffelin

Kamp ved borgporten og i borggården, gruppen når frem til indgangen til hovedbygningen af Bröns keep
Mere info muligvis..

Shadow World tid: 24-mar-6073 til 24-mar-6073
DK tid: torsdag den 15. december 2022 kl. 19:00 - 00:30
Til stede var: Malim Naruum, Robin van der Baasweiler, Jadel Irsang og Votan Zotol

Gruppen kæmper sig ind i Bröns keep, kommer til den store trappe hvor der kæmpes mod mange skeletter. Jadel looter og agroer en bunke undeads på 1. sal
Gruppen konstaterer at en fløj af 1. sal er spæret af med magiske wards, der holder dæmoner indespærret.
Gruppen vælger ikke at bryde forseglingen.
Mere info muligvis..

Shadow World tid: 24-mar-6073 til 24-mar-6073
DK tid: torsdag den 05. januar 2023 kl. 19:00 - 00:30
Til stede var: Malim Naruum, Jadel Irsang, Allan Østerby og Endolfin Griffelin

Nedre vestfløj tømmes for undeads. En Gnoll Necromancer ved navn Cralazar The Eradicator og hans lærling er i gang med tilkalde en stor undead.
Kampen afbryder ritualet og monsteret fra den udøde dimension slipper halvt igennem ude af kontrol, monsteret knuser necromanceren inden portalen lukker og monsteret forsvinder tilbage til sin dimension.
Lærlingen bliver dræbt af gruppen.
Malim spiser senere af den knuste Necromancer, de andre vil ikke smage
Mere info muligvis..

Shadow World tid: 24-mar-6073 til 24-mar-6073
DK tid: torsdag den 26. januar 2023 kl. 18:00 - 23:30
Til stede var: Jadel Irsang, Allan Østerby og Endolfin Griffelin og Robin van der Baasweiler

Gruppen ryder kælderen i Bröns keep. Beslutter sig for ikke at åbne for dæmonerne på 1. sal.
Endolfin med Rosamotahedronen dræber 80% af alle undeads i kampene.
Gruppen tager deres loot og forlader borgen
Mere info muligvis..

Shadow World tid: 24-mar-6073 til 26-mar-6073
DK tid: torsdag den 2. februar 2023 kl. 18:00 - 24:00
Til stede var: Allan Østerby, Endolfin Griffelin, Robin van der Baasweiler, Toshiro Asahoshi, Joag Reineken og Elor Blake

Getesh Trading Company - Roberto Jules
Vej mellem Getesh og Celebi
Besøg ved Alyethlone sancturary i Wyvern forrest
Rangers of Getesh - Ranger Leif
Getesh river camping - Drummond Mance
Alyethlone sancturary - Madame Darunia Qijeon - religiøs leder
Alyethlone sancturary - Revalor Keyrieth - vagtchef
Alyethlone sancturary - Elmer Roynore - ceremonimester

Shadow World tid: 26-mar-6073 til 28-mar-6073
DK tid: torsdag den 23. februar 2023 kl. 19:30 - 24:00
Til stede var: Endolfin Griffelin, Robin van der Baasweiler, Toshiro Asahoshi, Joag Reineken, Elor Blake og Jadel Irsang

Da gruppen sidste gang fik gjort Madame Darunia Qijeon i Alyethlone sancturary opmærksom på at de ikke havde fjernet en ædelsten fra necromancer gnollen Cralazars kranie passede det hende åbenbart ganske godt. Nu var det heller ikke nogen hemmelighed at elverne i Alyethlone sancturary ikke havde samme mål som byen Getesh.
Gruppen besluttede sig at haste tilbage til byen hvor de få dage forinden havde indkasseret en fin dusør for hovedet af Cralazar The Eradicator. Så gruppen brød hurtigt op slevom elverne i Alyethlone gjorde deres bedste for at holde på dem lidt længere. Endolfin nævnte også at det var lagt vigtigere at jage undeads end tilfældige dæmoner. Men gruppen kom om ikke andet afsted mod Getesh.

Ved aftenstid nåede de alle sikkeret frem til Getsh River Camping der ligger på anden anden side af den store Artolia flod. Gruppen overnattede der, og dagen efter kom bådmanden Benny Quarto og sejlede dem over. Benny fortalte om hans 4 børn og de trængsler det giver at være eneforsørger, Endolfin gav Benny et par guldstykker ekstra som Benny takkede mange gange for.
I Getesh var borgmester Finn Fleischman ikke lige til at finde, så gruppen måtte trække en nummer. Jadel hørte at man ved skranke 7 kom hurtigt frem, så de trak et nummer dertil. Da de nåede frem til skranken viste det sig at det var kloakering og vand, og embedsmanden Hanno Schricker i skranken blev noget forfærdet da de gruppen ville tale med vagtformanden Yannick Sacher som jo ikke var tilknyttet kloakering og vand. Det var lige ved at eskalere til håndgemeng da en soldat råbte der var brug for vagter ved byens lighus da der igen var ballade der (der havde for under en uge siden været brand i samme bygning).
Gruppen var hurtigte til at komme derned og en større folkemængde havde samlet sig. Kloakmaren var hurtig til at udpege den beskidte y'kin Malim som personen der måtte havde lavet ballade….Igen! Dette kvitterede Maliom for med et spark i maven på Maren så hun tabte sine krykker og kastede formiddagens billige øl op på Malins sko. Malim gik tilbage til sin kro for at vaske sig!

Folk der arbejde i lighuset var åbenbart blevet sære og havde forskanset sig derinde, der kom også mystiske lyde som havde de magi derinder og byvagten var ved at samle folk nok til at storme ligehuset.
Elor førte imens flokken af venner om på siden af lighuset hvor han med mystiske kræfter åbende en portal gennem muren og gruppen skyndte sig igennem inden portalen lukkede sig. Inde i lighuset kom der mange kampe mod en stor bunket dæmoner og besatte funktionærere. Dæmonerne var af typerne: Ice demons, Fuzzy demons og Thorned demons.. Men de var dårligt et match for gruppen og især Joag der virkelig kunne knuse dæmoner som var de snefug under en brændene mace. De andre i gruppen kæmpede også en brav kamp men det var tydeligt at det var Joag der bedst forstod sig på at knuse dæmoner. Eldolfin nævnte de nu også hellere ville kæmpe mod undeads da det var mere i Rosas smag og i ørvigt meget vigtigere at få nakket end nogle random dæmoner i et lighus.
Gruppen kæmpede sig effektivt og koordineret igennem dæmonerne og fik da også fat en basat funktionær der bar hovedet af Cralazar The Eradicator mens den spyrde plasmablots og balls omkring sig.
Den sidste funktrionær blev nedkæmpet og ædelstenen der havde medført så meget ballade blev vristet ud af kraniet.
Joag kiggede på stenen med stor forsigtighed og vurderede det var en meget magtfuld sjælden smaragd der helt sikkert ville kunne blive et stort våben i de kommende meget mørke tider. Joag sagde “Smaragden er Reanns Lys som vi fandt, da vi drog til Getesh, præcis som forudsagt af Kortene. Vi har brug for den i Kampen mod Mørket, hvis Lyset skal vinde. Når Mørket er besejret er dens formål er opfyldt, og Reanns Lys vil destruere sig selv.”
Endolfin mente bestemt ikke at smaragden benænvt “The destroyer of souls” var god at have i nærheden af sig og den måtte øjeblikkeligt destrueres eller som minimum gemmes meget meget godt væk hvor ingen levende eller døde kunne nå den igen.
Så gruppen var ret splittet om hvad der skulle gøres og de endte med at få den lagt i et skrin af bly, stål og granit med to låse. Jadel var rigtig god til at finde en smykkesmed og fik fundet skrinet med de to nøgler.
Stenen blev lagt i skrinet og Jadel sikrede sig at begge nøgler virkede og var nødvendige for at kunne åbne og låse skrinet. Så Jadel lagde stenen i og låste det. En nøgle blev givet til Elor, en nøgle til Endolfin og skrinet til Joag.
Joag var tilfreds han kunne mærke stenens vægt og fornemme den styrke gennem skrinet, han gik gennem Getesh mod kroen holdene skrinet tæt til kroppen, men han vurderede hvor god han mon var til at dirke små låse op.
Endolfin var lige bag ved Joag, tre skridt bag ham. Hele tiden.Endolfin knugede sin staff i den ene hånd og den lille sølvnøgle Jadel havde givet ham i den anden. Eldofin stirrede stift på Joag, frygtsom for at noget fælt havde bidt sig fast i hans gamle ven. Det var en trøst at knuge sin staff tæt ind til sig denne dystre dag.
Elor vandrede efter de andre, han havde smidt nøgen i bunden af sin rygsæk og overvejede nu om der mon var en bedre kro i byen, og at han i hvert fald ikke gad møde den dårligt talende Y'kin mere.
Toshiro var ikke bekymret for den sten.. Ting er ikke gode eller onde, ting dræber ikke, væsner drøber.. Ting er ting, de kan bruges godt eller ondt. Toshiro fulgte efter for at se hvor dette mon bar hen.
Jadel gik noget bag gruppen, han ville se om der mon var både mod Cynar, han havde forretninger i den by, der var noget med en buemager der kunne lave gode våben der. Jadel tænkte ikke meget over smaragden han var sikker på den var i de bedste hænder nu.
Robin blev tilbudt en middag af en Oli Köhler fra Getesh Tranding Guild siden Robin nu i praksis havde ryddet lighuset for monstre ene mand. Da Robin hørte der tilmed var luxus knödel med Reineken øl holdt han sig ikke tilabage og drog hen til Getesh Trading Guild.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 26-mar-6073 til 12-apr-6073
DK tid: fredag den 3. marts 2023 kl. 17:30 - 00:30
Til stede var: Endolfin Griffelin, Toshiro Asahoshi, Joag Reineken, Elor Blake og Joxer Teh Mighty

Joag, Elor og Endolfin gik ind på en af de spisesteder i Getesh hvor man kan få private båse hvor man kan indtage sin mad i ro. Valget faldt på den fortinelige The False Tortoise Inn som ligge ikke langt fra havnen, centralt i byen. Derinde ville gruppen nu at drøfte hvad de nu skulle stille op med smragden de havde fjernet fra Cralazars kranie dagen før.
Inden på kroen opdagede gurppen at deres gamle bekemdte månetroldmanden Joxer sad og spise en let anretning. De inviterede ham over til bordet da han måske kunne give gruppen forslag til hvad de skulle stille op med den nyfunde skat som der var meget delte meninger om i gruppen.
Efter noget drøften frem og tilbage blev de enige om at lade Joxer studere stenen først, hverken Joag eller Endolfin mente hinanden havde gode intentioner med stenen så Joxer blev kompromiet.
Da skrinet blev åbnet tog joxer forsigtigt den grønne ædelsten ud og begyndte at studere den. Joxer så efter nogle minnutter noget forundret ud og efter en lille halv time kunne han konstatere at det var en forflaksning!! Stenen de sad med her var af glas og et similirpodukt. Joag, Endolfin og Elor udbrød i kor “Jaaaaadel!!”.
De fór alle ud af kroen til hvor de have taget afsked med Jadel en lille time før. Og Joag gik igang med at spore Jadel, heldigvis var Joag virkelig god til at spore folk, selv i en travl by som Getsh.
Der var meget tumlen rundt og diskuteren med hvad gruppen skulle stille op med smaragden. Det blev aftalt at bringe den til Gryphon College, da Alaris der forhåbentlig ville kunne fortælle hvad de skulle stille op med den.
Vi stoppede i Port Saral

Shadow World tid: 12-apr-6073 til 21-apr-6073
DK tid: søndag den 9. april 2023 kl. 17:00 - 01:00
Til stede var: Endolfin Griffelin, Joag Reineken, Elor Blake, Joxer Teh Mighty, Orion Van de Klavenveldt, Malim Naruum og Allan Østerby

I Port Saral som ligger i det sydøstlige Saralis var Endolfin på udkig efter en båd over søen, så Cralazars smaragd kunne blive undersøgt ordentligt i Gryphon College. Joxer var dog nu af den mening at smaragden var hans alene og han ville ikke af med den under nogle omstændigheder, og han ville da slet ikke lade nogle sløve elvernisser kigge hans smaragd, Joxer mente han havde mestret den og nu manglede han bare at lade sig sammensmelte med stenen så dens fulde potentiale kunne høstes af ham.
Endolfin var på ingen måde enig, og antydede at det nu var stenen der styrede Joxer. Allan var ligeglad, han mente ikke en sten kunne styre nogen? Han ville egentlig bare gerne til Wuliris så han kunne aflægge sin fætter i Østerby et besøg, om Allan egentlig bare gerne ville rejse gennem Zor Wastes for at få kæmpet imod sære bæster var uvist?
Elor som også var interesseret i at få stenen undersøgt på Gruphon college undrede sig over at smaragden var blevet Joxers, siden Joxer intet havde med anskaffelsen af stene at gøre, da gruppen blot havde mødt Joxer på en kro i Getesh, Joxer havde så undersøgt smaragden nøje, og så blevet noget sær omkring den og mente den kom til ham? Men nu var det jo heller ikke Elor der havde fundet den, så det gjorde ham ikke så meget, men han undrede sig dog.
I Port Saral kendte Elor en boghandler ved navn Arton, Arton havde altid gamle bøger liggende man kunne se på så Elor foreslog de drog derhen. Endolfin holdt bare øje med Joxer og ville ikke slippe ham af syne. Og Joxer havde bare mest lyst til at side afsides i kroen og studerer smaragden. Allan ville gerne med Elor.
Inde i butikken mødte de deres gamle ven Orion fra Meluria de ikke havde set i rigtig mange år. Elor troede han var død, men det viste sig Orion havde fået job på et kursted af slags i byen.
Det viste sig at kurstedet bare var et bordel, men det gik også an. Derinde hørte Elor, Orion og Allan så fra nogle andre eventyrere der havde været dybt inde i Karish skoven hvor de var kommet til udkanten af den gamle hovedstad Turak. Her mødte de en særlig fæl dæmon som havde et sværd de beskrev på en måde som Allan mente måtte være Malims gamle sværd Shredder som havede været forsvundet i rigtig mange år. Allan ærgrede sig over at han ikke kunne få fat i Malim nu han skulle vide det her, men her kunne Elor så hjælpe da Elor havde en Illasari og Malim ligeså.
Så inde fra Orions kontor/soveværelse kontaktede de Malim som vist forstod hvad de talte om, han spurgte hvor de var og at de skulle blive stående… Så afbørd Malim kontakten?
Et par dage efter fra Malim også i Port Saral og nu gik snakken om hvor gruppen skulle drage hen. Der var bestemt ingen enighed om hvad der skulle ske.
Malim ville kigger efter Shredder
Elor ville nok helst have undersøgt smaragden ved Gryphon college
Allan ville gerne til Østerby, man alt der ikke var hovedveje i Rhakhaan var egentlig fint med ham.
Joag var klar på hvad som helst, men ville nok helst se hvad smaragden kunne bringe i kampen mod Unlife.
Orion kunne ikke få fri fra arbejdet særligt længe, så han ønskede at blive omkring Port Saral
Endolfin ville primært følge smaragden, og helst til Gryphon College
Joxer ville alt andet end Gryphon college og Zor wastes (som man normalt ville drage igennem for at komme til Østerby).

Det blev Malim der tog en beslutning. Han ville nemlig drage mod Karish skoven i den store Saralinske marsk for at finde sit sværd omkring den fortabte by Turak. Allan var øjeblikkeligt klar, da fortabte byer i utilgængelige steder ofter er steder man finder mange monstre og dermed farlige kampe. Da Joxer ikke ville omkring Gryphon college (som er den anden retning) stemte han for og fulgte med Malim. Endolfin fulgte blot efter smaragdren. Og på den måde drog de 4 rejsende ud af Port Saral i retning mod Gharburg hvor de ville søge en tracker der kunne bringe dem rimelig sikkert tæt på Turak.

På vejen mod Gharburg mødte gruppen nogle der kaldte sig Vejvogterne af Saralis, disse folk passede en række shelters, som en fond etableret af en gammel berømt eventyrer ved navn Greg Ghar havde etableret. Disse shelters var der altid brænde og ly at finde for vejens rejsende. Gruppen overnattede på sådan et shelter og de takkede Vejvogterne for deres arbejde.
Et par dage efter blev gruppen overfaldet af en flok hærgende garker. Endolfin bænfladt æjeblikkekligt hans gud Quen om hjælp i denne yderst pressede situation og Quens inspirerende lys strålede ud af Endolfin så alle kunne nyde godt af det (dog ikke Allan der ikke forstod det). I kampen gik Malim også berserk og kunne med et slag fælde en ogark. Så selvom gruppen var numerisk i undertal viste garkerne sig ikke som et voldsomt problem for gruppen.
To dage efter nåede gruppen Gharburg hvor de efter noget besvær fandt en tracker ved navn Galmen Ghar der gerne ville føre dem ud i Karisk weald, men ikke ind i Turak da det var alt for faligt. Galmen ville føre dem til den første milesten der viste under 5 mil til Turak. Gruppen ville gerne at Galmen fik en ekstra tracker med, så han fik fat i hans veninde Reiliana Kumalex som også gik med til at vise dem vej.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 21-apr-6073 til 29-apr-6073
DK tid: torsdag den 4. maj 2023 kl. 17:30 - 02:30
Til stede var: Joag Reineken, Joxer Teh Mighty, Malim Naruum, Peder Tomasen og Schumi Rekonnan

I Gharburg i det centrale Saralis sad gruppen på kroen Den væltede trillebør, og drak et krus ikke-så-velsmagende Reineken øl, Joag mente det var blevet for gammelt. Over denne ikke så velsmagende øl diskuterede gruppen hvad de faktisk ville være istand til. Ingen følte sig rigtig modige nok til at drage ind i selve Turak, men det kunne være fedt at finde en vej derind og måske udspionere lidt i udkantet af den gamle hovedstad.
Trackeren Galmen Ghar var klar og ville gerne føre dem ind mod Turak, men gruppen var ikke helt enige om det nu var en god plan? Mens gruppen talte om alternative veje ind blandede sig en gammel kending, nemlig Schumi Rekonnan, ja det var faktisk kun Peder og Malim der kendte Schumi fra for mange år siden. De havde længe troet at han var død, men her stod han lyslevende og frisk på at hjælpe gruppen. Schumi var faktisk selv en ret god tracker og egentlig på jagt efter en skurk i området kaldt “Sumpkongen”, men Schumi mente nok han kunne tracke noget bedre end Galman og hans makker.
Gruppen begyndte at udspørge Schumi om hans evner, men inden han nåede særlig langt blandede endnu en person sig. Denne person kendte ingen af dem, men hen præsenterede sig som Stefan Pabst og han var udsendt af “Baronen af Brunswir, Forsvarer af minen, Ridder af Fayette, Vogter af Urholt, bestiger af Dragonsfang mountains og fanejunker af Roog, Hans nåde Hans Alizon Keizer”.
Stefan var udsendt for at hidkalde riddere af Brunswir, forsvarere af minen og andre helte, for Baronen kalder nu på hjælp fra hans venner!…
Schumi blev meget begejstret for den fine titel og svarede prompte “Og Schumi Rekonnan af Fustir svarer kaldet!….”
Mange i gruppen kendte godt Hans Keizer fra mange gamle rejser, så det var ikke en svær beslutning for gruppen at drage imod Brunswir i stedet for Karish weald og Turak.
Så det blev aftalt at gruppen ville mødes med Galman i byen Lossas den 15. maj og så ville de derfra finde Turak, men for nu ville de drage mod Brunswir. Der blev lagt en rute uden om sumpen via byerne Terkel, Ennest, Lossas, Dalov, Lamkurtz, Brun og så Brunswir. Gruppen drog afsted og ruten passe særlig godt Schumi som fortalte at de så ville komme igennem Sumpkongens revir og måske møde ham, der var nemlig en dusør på hans hoved i byen Terkel.
I Terkel kunne gruppen ganske rigtigt se at borgermesteren havde en dusør på 125 guldstykker for sumpkongens hoved. Hvem sumpkongen præcist var vidste de ikke men han angreb og bortførte folk på vejene omkring Terkel. Sumpkongen blev tit set i samarbejde med klamme ghouls.
En dags tid efter at have forladt Terkel i retning mod Ennest blev gruppen om aftenen forsøgt overrumplet af ghouls, gruppen var dog gode til at spotte dem så de var beredte på kamp og fik nedkæmpet angriberne. Derefter blev de sporet ud i sumpen og ganske rigtigt formede der sig et tårn i den mørke sump.

I tårnets top var der et lys der søgte over sumpen, som vogtede det mod indtængende? Som gruppen sneg sig nærmere stoppede det pludseligt ved Peder selvom han gjorde hvad han kunne for at gemme sig. En elektisk bolt blev skudt af og alle dukkede sig i sumpen. Der blev stille og efter lidt tid kom der ghouls ud fra tårnet, ud for at søge efter angribere i sumpen. Heltene var gode til at gemme sig og først da modstanderne var virkelig tæt på sprang gruppen frem og angreb de 5 ghouls. Det blev en brutal kamp, tårnet skød desperart efter heltene hele tiden mens de 5 ghouls blev nedkæmpet. Desværre lykkedes det en af dem med et heldig slag at ramme Peders brystkasse så han faldt død om i sumpen. Malim gik beserk og fik hurtigt slået resten ned med hjælp fra de andre. Derefter flygtede gruppen tilbage til Peders vogn for at se hvad de kunne gøre. Men Peder var stendød. Nu ville kun en præst kunne hjælpe og der var mange dage til nærmeste by der havde en præst af den kaliber hjemme. Heldigvis viste det sig at Peder havde en urt af arten Salufa på sig, Salufa er en af de mest sjældne og mest eftertragtede livsgivende Urter på hele Jaiman, den ville sagtens kunne redde ham, en Salufa kan redde en person der er knust til kødfars eller brændt til slagger. Malim sagde hurtigt at de ikke skulle bruge en Salufa på den Talath. Gruppen kiggede vantro på Malim der så trak en Zornt ud fra hans urteposte. En Zornt passede klart bedre til skaderne og kunne nemt genoplive Peder. De brugte Malims Zornt på Peder.
Dagen efter da Peder var oppe, drog gruppen igen mod tårnet. Denne gang i dagslys, helt lyst var det nu ikke for sumpens tåge holdt de skarpeste stråler fra solen tilbage, men denne gang kom gruppen helt ind til tårnet.
Bag hoveddøren kunne de høre en smedje blive brugt og lænkers raslen. Alle var klar til at slå døren ind da Schumi foreslog de skulle se efter hemmelige indgange. Schumi var dog ikke selv særlig god til at finde den slags men det var Joag, så efter kort tids søgen fandt Joag en skjult luge i jorden.
Gruppen dog den vej ind og faldt på den måde Sumpkongen og hans skeletter og ghouls i ryggen. Det var ikke en let kamp, men det lykkedes at få nedkæmpet alle og reddet en god flok civile der var blevet fanget og tvunget til at arbejde med smedjen og lave flere våben til sumpkongen. I blandt fangerne var der også lugrokien Durzum som gruppen lod løbe fri. Durzum har ikke glemt denne gestus.
Sumpkongen som viste sig at være en Ghoulking blev dræbt af Peder.
Derefter drog flokken tilbage til Terkel hvor de fik deres dusør og så afsted mod Brunswir.
Vi stoppede da gruppen nåede byen Lossas.

Shadow World tid: 29-apr-6073 til 03-maj-6073
DK tid: torsdag den 18. maj 2023 kl. 14:30 - 00:30
Til stede var: Joag Reineken, Joxer Teh Mighty, Malim Naruum, Peder Tomasen og Durul the mystic

Fra Lossas i det centrale Saralis rejste gruppen nu mod Brunswir hvorfra “Baronen af Brunswir, Forsvarer af minen, Ridder af Fayette, Vogter af Urholt, bestiger af Dragonsfang mountains og fanejunker af Roog, Hans nåde Hans Alizon Keizer” havde hidkaldt dem.
På vejen dertil gjorde de stop i byerne Dalov og Lamkurtz. I Dalov fik gruppen besøgt begge spisesteder og nogle fra gruppen overnattede på Basiliskens blik mens andre sov i vognen. Gruppen nåede også at høre lidt om den legendariske Dalovkilde og dens forsvinden. Gruppen havde dog et mål i form at Brunswir så det blev besluttet ikke at søge den kilde for nu, måske en anden dag? I byen slog en yngre eventyrer ved navn Durul Semmelrogge dem følge, han ville gerne se mere af verden, og følte det var sikkert at rejse med erfarene eventyrere. Så Durul kom med på rejsen derfra.
Stoppet i Lamkurtz var kort og uden bemærkninger og dagen efter var de fremme ved Brunswir.
I Brunswir mødtes de med baronen hvis slot stadig er under genopbygning, Hans Alizon blev virkelig glad for at se hans gamle venner der var kommet hans kald i møde. Malim brød ind og sagde “Jeg hørte du vil give en Zornt for det her job…Huar?”.
Hans fortalte at der var blevet etableret et godt samarbejde med dværgene i Dragonsfang Mountains og de gerne købte sølv og bly fra minen i Urholt og han så købte Kobber, tin og guld af dem. Samarbejdet var beringende for begge parter. Dværgene havde et kobberbrud lidt vest for Bratswir men der var opstået problemer i minen og der var mistet kontakt til den. Og dværgene havde sendt specialister derhen for at undersøge det, men de var heller ikke vendt tilbage. Baronen af Bratswir Ralph Beckenbauer Stockmann, havde absolut ingen interesse i at hjælpe, for hvis dværgene ikke betalte leje for minen som i kontrakten, ville rettighederne til minen igen tilfalde Bratswir og ham.
Derfor havde Dværgene brug for hjælp. Og desværre kunne Hans ikke selv lede en ekspedition, da han om få dage ville få besøg af lady Sofia Magdalena Kaltenbrunner fra Lossas og desuden døjede med noget dårlig mave han måtte tilse ofte.
Gruppen indvilligede i at drage derop og finde ud af hvad er var galt. Kunne de løse det ville Hans give dem en Zornt samt optagelse i Ridderne af Brunswir hvis de ikke allerede var det. Peder kiggede på sin signetring og huskede nu hvad det var den ring var til for.
Vognen blev stillet ved slottet, gruppen fik en Brunswir fane med og drog så nordpå mod minen. Da de nåede frem til minen var den ganske rigtigt forladt. Der var ingen i skurene uden for og gruppen drog ned at den lave minegang (5'9“ fod til loftet). Nede i selve minen var der også helt stille gruppen så sig omkring og undersøgte, der var ikke tegn på noget kamp her. Længere inde fandt gruppen dog våben og rustninger og gammelt blod, men ingen lig.
En elevatorskakt førte nedad i minen og næste niveau mødte gruppen nu nogle sære insektlignede væsner der angreb dem, de var dog ikke super farlige for gruppen selvom Durul nok syntes de var ret slemme at kæmpe imod som Mystic nybegynder.
Det viste sig dog at væsnerne kunne kombinere sig til et større væsen, og faktisk kunne de kombinerede væsner også kombinere sig til direkte skrækindjagende væsner. Disse kombinationer var dog noget ustabile så væsnerne havde en tendens til at gå fra hinanden, under kobling var væsnerne ret lette at ramme.
Der blev kæmpet en masse i minen i drabelige kampe der næsten kostede Malim livet. Efter niveauet var ryddet var der stadig skakten længere ned i minen, så opgaven var ikke ovre. Desværre følte Durul at denne oplevelse ikke havde været hvad han forventede af eventyrlivet så han ville ikke med længere ned, men i stedet rejse hjem til familiens rejefarm i Kelborden og tage hans plads der.
Joxer og Joag besluttede at ville følge Durul noget af vejen (Joag var bekymet for om Durul måske var en spion). Peder og Malim kiggede på hinanden… Det ville være lidt svært at klare det her to mand. Så hvis Joxer og Joag så nogen på vejen, måtte de gerne sende dem til minen. Malim ville have sin Zornt.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 03-maj-6073 til 05-maj-6073
DK tid: onsdag den 28. juni 2023 kl. 18:45 - 02:00
Til stede var: Malim Naruum, Peder Tomasen, Toshiro Asahoshi og Jadel Irsang

I minen stod Malim og Peder og kiggede på hinanden.. Hvad skulle de gøre nu. Der var jo bare dem to? Peder forslog Malim hejste ham ned på næste niveau, så kunne han lige se om der var noget let loot og hvis Malim så var klar til hurtigt at hejse ham op igen hvis noget var skidt dernede, lød det som en sikke Talath plan. Der var dog også et lille lavt-gearet spil i selve elevatoren, men var der nogen til at hejse oppe eller nedefra var det meget lettere og meget meget hurtigere.
Så Malim hejste Peder ned mens han overvejede om det egentlig var en dum ide? Peder kom ned og lyste med sin fakkel.. Peder kunne ikke se noget guld lige med det samme så han tog et par skridt ind i gangene mens han råbte til Malim han skulle være klar… Malim råbte tilbage Peder skulle holde bøtte når han sneg sig omkring og ikke larme som en ko, selvfølgelig var Malim klar til at hejse op igen.
Så var det Malim hørte stemmer over sig? Det lød som Toshiro og Jadel.. Toshiro kaldte højt efter både Malim og Peder.

Det viste sig nemlig at Joag og Joxer var stødt ind i de to tæt ved minen, da Jadel og Toshiro havde hørt gruppen var rejst til Bratswir. Joag havde givet dem retninger til minen så de let kunne finde den. Jadel påpegende a t han sagtens ville kunne have tracket dem til minen hvis han havde haft lyst.
På den måde nåede de minen og drog ind i den.

Malim råbte til Toshiro han var hernede ved liften. De to kiggede ned af skakten på Malim ca 40 fod under dem.
Jadel fik en ide og begyndte at hejse elevatoren op til dem… God ide… Men nu var Peder alene i dybet uden en vej ud. Malim råbte de skulle skynde sig.
Så Jadel og Toshiro fik hejst elevatoren op til dem, de hoppede i den og Malim hejste dem ned til ham med spillet på hans niveau.
Da Toshiro og Jadel var nede ved Malim hørte de alle 3 Peder kalde at der nu var kontakt med væsner i mørket og de gerne måtte komme nu.. Nu tak!…
Alle tre hoppede i elevatoren og begyndte de langsomme arbejde med at fire sig ned til Peder. Peder kunne se flere væsner nærme sig og kaldte igen på hjælp, men elevatoren var utrolig langsom og Malim skulle passe på han ikke gik berserk i det lille bur. Det hjalp ikke at jadel begynnde at fumle rundt med sin bue inde i det lille bur. Jadel ville gerne læne sig ud af dem og skyde så snart han kunne. Malim ville gerne åbne døren og springe ud og ramme monsterne oppefra og Toshiro skulle bare hejse nedad i en fart… Men det gik langsomt og Peder kom i kamp med de første væsner.
Efter mange mange runder alene og meget skælden ud på stakkels Toshiro nåede elevatorenn endelig fri af skakten, og Jadel kunne begynde at skyde løs.
Peder var presset op imod en mur mens han kæmpede med 3 væsner og 4 mere var på vej. Malim råbte Jadel ikke skylle skyde i hans retning mens han sprang ud af elevatroren lige ned i skallen på et af de insektvæsner. Jadels pile fór gennem luften og Peders økse svingede. Til sidst kunne også Toshiro springe ud og hjælpe til. Monstrene blev nedkæmpet.
Gruppen kæmpede sig stille og roligt igennem minen og dybere og dybere ned, ét niveau af gangen.
Da de nåede 4. niveau og dermed bunden af skakten fik gruppenn tømt minen for væsner. Længst væk var der et særligt modervæsen som kunne benytte mentale krafter mod gruppen, omkring væsnet var der mangle hvide bløde æg. De var ovale og havde et rumfag på en 3-4 liter. Da modervæsnnet var nedkæmpet væltede det ud mere flere af disse æg. Gruppen knuste dem og satte ild til det hele og smuttede ud. Der var også noget loot blandt andet en war mattok med magiske evner.
Gruppen nåede tilbage til Brunswir hvor Hans Alizon Keizer takkede gruppen, belønnede dem med penge og den lovede Zornt. Derudover blev Malim, Toshiro og Jadel udnævt som Riddere af Brunswir og fik alle 3 en fin signetring af Hans Keizer.
Gruppen pakkede deres ting og gjorde sig klar til at rejse videre. Peder puttede i smug et af de hvide bløde æg fra monsteret som han havde skjult, ned i skibsbriksen inde i vognen.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 05-maj-6073 til 08-maj-6073
DK tid: Torsdag den 27. juli 2023 kl. 15:45 - 01:00
Til stede var: Malim Naruum, Peder Tomasen, Toshiro Asahoshi og Allan Østerby

I Brunswir var opgaven løst og gruppen ville nu egentlig bare vente til 15. maj hvor de havde aftalt at mødes med Galmen Ghar og Reiliana Kumalex i Lossas. De to trackere ville føre dem til udkanten af Turak.
Da Hans Alizon Keizer foreslog de kunne udføre en lille fetch-quest for ham mens de ventede. Det passede gruppen find. De skulle blot bringe et brev til baron Augustin Bierbaum af Dunghel i byen af samme navn.
Det ville være en kort rejse gennem Urholtskoven og så kunne der gå et par dage med det. Gruppen tag imod opgaven og drog afsted med det samme.
Omkring minen så gruppen et par uopmærksomme vagter fra Brunswir og som Riddere af Brunswir fik vagterne en solid reprimande af gruppen. Vagterne fortalte i øvrigt at der var set mørkevæsner i skoven af de lokale så de anbefalede gruppen at være ude af skoven inden natten faldt på.
Det nåede gruppen selvfølgelig ikke, og desuden var hverken Peder, Allan eller Malim bange for mørkevæsner. Toshiro var mere afventende. Allan jokede med nogen nok bare havde set Malim i skoven.
Som vognen rejste gennem skoven og mørket fald på sad Malim oppe ved arbalesten på taget af vognen. Derfra skurede han ud imod skoven. Og pludselig så han røde øjne i mørket der fulgte vognens langsomme rejse af skovvejen. Malim råbte gruppen skulle forberede sig mens han sigtede ud i mørket. Peder råbte tilbage til Malim at det var vigtigt at lade arbalensten efter den havde skudt. Dette ignorerede Malim selvfølgelig.
Ud af mørket fløj nu hundestore dæmoniske flagermus samt to store grønne dæmoniske væsner. Det ene af de stor røg lige ind i siden på en af hestene forspændt vognen og slog den ihjel med ét slag, alt imens flagmusene angreb vognen og passagerne. Malim skød efter en af de store med ramte dårligt, så han kom hurtigt ud af tårnet og ned i kampen hvor nu Allan, Toshiro og Peder var i kamp. En af de store prøvede at smutte med den dræbte hest men det blev stoppet og dæmonerne nedkæmpet efter noget tid.
Eneste tabte i kampen var hesten kaldt “3”. Kort efter kampen fordampede dæmonerne, og to juvel lignende sten lå tilbage hvor de store havde været, de små væsner efterlod intet. Gruppen tog juvelerne med og rejste videre mod Dunghel som de nåede over midnat.
I byen indkvarterede gruppen sig på The Scoundrel and Chariot og næste dag forhørte de sig lidt om de væsner der havde angrebet dem om natten. Det var en plage der var begyndt for en månedstid siden. I starten var det blot væsner der blev set, men med tiden begyndte de også at angribe dyr der gik på marker om natten osv.
Nogle vagter fra byen havde jaget en flok væk men dagene efter var væsnerne kommet tilbage i større antal. Første succes var med hjælp fra Vaborh klosterets munke som med besværgelser havde fået væsnerne til at flygte, så for tiden angreb væsnerne mest rejsende uden for byen. Borgene i byen brød sig ellers ikke meget om munkene generelt fordi de normalt var så bryske og sure, men de var dog glade for hjælpen her.
Gruppen besluttede sig for at når gruppen skulle aflevere brevet fra Brunswir til baron Augustin ville de også høre ham om de her væsner. Da de ankom til huset var Augustin dog ikke tilstede da han var henne ved Vaborh klosteret til møde med Adolfo Girolamo, men baronens hustru Ottilie Horstmann Bierbaum ville gerne tage imod brevet for dem, det protesterede Peder dog imod da de havde besked om at give det til Augustin. Så gruppen ventede og Ottilie bød på lidt lidt mad og drikke imens.
Da Augustin endelig ankom til sit hjem fik han brevet og kunne se det var til Ottilie da hun stod for byens budgetter og det omhandlede nogle samhandelsaftaler med Brunswir.
Siden Adolfo ikke forlod klosteret måtte baronen komme til ham. Det havde desværre været en lidt nyttesløs snak. Baronen ville gerne have nogle af munkene med ud sammen med vagterne, men det havde Adolfo afvis. Adolfo havde foreslået at byens huse kunne købe en hellig figur eller et tegn munkene kunne sætte på borgernes huse så nattens væsner ikke ville kunne komme ind. Men det var en udgift baronen nødigt ville pålægge hans borgere. De var ikke rigtigt kommet videre. Dog fortalte Augustin at munkene gerne købte de her krystaller for omkring 50 guld stykket fra de store dæmonener, men man skulle komme til dem i klosteret -De handlede ikke på gaden som de siger.
Gruppen besluttede sig at drage ud til Vaborh klosteret for at sælge de to juveler og se hvad der mon foregik derude. Vaborh klosteret ligger ikke langt fra Urholtskoven i en mindre skov bare kaldet Vaborhskoven.
Ved klosteret var der lidt af en kø af forskellige folk/bønder der ville diverse ting. Rundt om klosteret var der hegn så der var kun en port hvor man kunne tale med en munk. Man kunne ikke komme ind på selve klostergrunden uden videre.
Gruppen gmøvede sig frem i køen og bad om at sælge deres sten til Adolfo. Det kunne på ingen måde lade sig gøre Adolfo kom ikke ud til porten, men de kunne sende en anden munk som ville se på de sten. Der gik lang tid men endelig kom broder Messer som kiggede på de to sten og bød 66 guld for dem begge. Efter nogle prutten om prisen fik gruppen 88 guldstykker. Det var heller ikke muligt for vores gruppe at komme ind på selve klosteret.
Mørket var nu ved at falde på så der blev rykket lidt sammen blandt de ventende gæster. Der var en lade tæt ved man kunne sove i hvis man betalte 1 bronzestykke, man skulle selv have bedroll, vand mad osv. med, klosteret stillede blot vægge og et delvist lappet tag til rådighed for deres “gæster”.
Gruppen kørte blot deres vogt tæt ved laden og gjorde klar til lidt aftensmad inden de ville sove. Men efter maden kom der pludselig en hest farende ind tl klosteret med en såret person. Han fremstammede at Johannes farmen var under angreb af mørkevæsner og de havde brug for hjælp. En af munkene sagde de skulle have taget imod deres tilbud om en besværgelse for at holde mørkevæsner borte, så nu lå de som de redte.
Gruppen tænkte heldigvis anderledes og fik hurtigt sat heste for vognen og for nu afsted mod gården.
Fremme ved gården var der ganske rigtigt dæmoner i gang med at hamre på ladeporte og døre. Arbalesten var desværre ikke blevet ladt så den var ikke meget bevendt -Peder råbte til Malim han var et fjols og så gik gruppen ud mod væsnerne uden backup fra deres store arbalest.
Heldigvis var det habile krigere der kom ud af vognen så efter en hæftig kamp blev væsnerne slået væk og gårdens bønder takkede gruppen for at de havde reddet dem og tilbød dem en kalv og en drægtig so. De takkede dog med et par store landpølser og to skinker og drog tilbage til byen Dunghel hvor vi stoppede.

Shadow World tid: 08-maj-6073 til 13-maj-6073
DK tid: Lørdag den 12. august 2023 kl. 16:00 - 02:30
Til stede var: Malim Naruum, Peder Tomasen, Toshiro Asahoshi og Allan Østerby, Rennard "Renn The Blade" Eisenblut Kempstern og Olix von Flyndern

Vaborh klosteret stormes i en mægtig kamp og kulten der tilkaldte monstre stoppes.
Gruppen slutter i Lossas.
Der bør komme bedre resume her :).

Shadow World tid: 13-maj-6073 til 23-maj-6073
DK tid: Torsdag den 7. august 2023 kl. 17:30 - 23:30
Til stede var: Malim Naruum, Peder Tomasen, Toshiro Asahoshi og Allan Østerby, Halvor Sursøn og Jadel Irsang

Gruppen mødes med trackerne Galmen Ghar og Reiliana Kumalex i Lossas den 15. maj, de to fører sikkert gruppen til udkanten af den forsvundne by Turak
her sporer gruppen den dæmon der formodes at bære Malims gamle sværd Shredder, gruppen er klar til at bevæge sig ind i ruinen hvor de formoder den holder til.
Der bør komme bedre resume her :).

Shadow World tid: 23-maj-6073 til 25-maj-6073
DK tid: Torsdag den 19. oktober 2023 kl. 16:30 - 01:30
Til stede var: Malim Naruum, Peder Tomasen, Toshiro Asahoshi og Allan Østerby, Halvor Sursøn og Jadel Irsang

For lige at afklare hvorfor GM troede I var ved dæmonerne i skoven omkring Turak (Den gamle hovedstad i Saralis).
-Så var det fordi et sværd der lignede beskrivelsen af shredder var blevet set der. Og da gruppen ikke havde andet for blev det besluttet at undersøge det og evt finde en vej til Turak i samme omgang. -Det tog så en del detours at finde et par egnede trackere der var stedkendte i skoven. Men endelig blev gruppen ført derud hvor de dæmoner er set, ikke langt fra Turak

I hjertet af den dystre forpost til templet nær Turak stod vores helte i et forladt tårn, klar til at konfrontere dæmoner, unlife og hvad der ellers måtte være. Vejen til Turak var fundet. De bar et andet håb i deres hjerter: at finde Shredder, Malims gamle sværd, som var gået tabt.

En urovækkende lyd af kradsende væsener i kælderen under tårnet ramte deres ører, som hviskede om fare.

Malim, skarpsindig og opmærksom, bemærkede en skikkelse i det fjerne. Det var en dæmon, måske også kultister. To blege dæmoner, menneskelignende, med orange øjne, skimtedes i mørket iført lændeklæder. De bevogtede tre menneskefanger, lænket sammen med en mutant dæmonhest. Menneskelige kultister i brynje holdt vagt, mens små imps svirrede omkring.

Vores helte sneg sig forsigtigt hen mod fjendens flanke, men blev opdaget. Slaget begyndte, og i det intense øjeblik knækkede Malims magiske bola.
Peder kastede sin javelin med præcision, Allan kastede sin Ge, og begge greb deres tohåndssværd.
Dæmonen kastede en Hold-spell på Toshiro, som kæmpede mod dens magt.
Jadel, adræt og hurtig, kom løbende til undsætning og bad om at blive ventet på.
Gruppen dannede en tæt V-formation, før kampen blev endnu voldsommere.
En imp kastede damp op på Allans Warmule, som dog modstod angrebet.
Toshiro viste utrolig tapperhed, kæmpende på trods af Hold-spellens magt, men blev dødeligt ramt i ryggen.
Malim svingede sin kampøkse med dobbelt styrke, og Jadel, med utrolig præcision, skød en imp, der faldt livløs til jorden.
En af dæmonerne fumblede i sin egen vildskab og endte med at slå sig selv ud. Peder brød derved ud i en ukontrolleret latter.
Allan huggede en kultist og tog initiativet, mens imps skød mod Warmule, der blev rystet.
Malim dræbte en kultist, Jadel tog sig af endnu en imp, og Halvor hjalp Toshiro med en lifekeeping Nayeek.
Peder, nu beroliget efter latteren, kastede sig atter ind i kampen og tog en imp ud.
Dæmonen forsøgte at ramme Allan med magi, men han var helt upåvirket og kastede sit tohåndssværd, som fløj gennem luften og ramte dæmonen.
Malim gik efter en imp, der kastede damp op på ham. Allan trak sin Falchion og kæmpede videre.
Jadel, dygtig med sin bue, dræbte den sidste imp. Malim gik til angreb på dæmonen og besejrede den med frygtindgydende styrke.

De befriede fanger udtrykte deres dybeste taknemmelighed. Gruppen vendte tilbage til tårnet sammen med de befriede sjæle. Malim foreslog, at de åbnede lemmen for at se, hvilken slags døde der gemte sig der. Spændingen byggede sig op, og lemmen blev åbnet. Skeletter kravlede op, men Peder, altid klar til handling, kastede en bombe, der eksploderede voldsomt. Lemmen blev hastigt lukket, og der blev stille dernede. Jadel, våben i hånd, gik ned igen. Skeletterne lå døde, helt udslettet af Peders bombe. Allan var lidt skuffet.

Gruppen af modige eventyrere besluttede sig for at lægge et baghold, i håbet om at overrumple fjendens patrulje. Jadel, den snu, satte omhyggeligt to fælder, mens Peder søgte selskab hos de befriede fanger ved bålet. De andre gemte sig i skyggerne eller bevægede sig stille væk for at undgå at blive opdaget.

Timer gik uden tegn på fjenden. Tiden føltes som om den stod stille i skoven.

Jadel, som var taget ud for at spejde, fandt sig selv på afveje og langt fra gruppen, da en uhyggelig gruppe fjender endelig nærmede sig.
En dæmon, to kultister og flere bestialske bæster trådte frem fra mørket.
Da fjenderne kom tættere, brød Peder stilheden med et særligt råb, som Jadel genkendte. Med hast begav han sig tilbage mod gruppen.

Allan og Malim, der begge havde forberedt sig på kamp, gik til angreb. Peder mente, at angrebet var startet lidt for tidligt. Malim, med sin kraftfulde slagøkse, nedlagde en af kultisterne. Dæmonen forsøgte sig med en bedøvelsesformular mod Jadel, men den slog fejl. Jadel slyngede en pil afsted mod dæmonen og ramte dens arm.
Allan bragede gennem rækkerne af fjender med sit tohåndssværd, dræbte den ene kultist og fortsatte til den næste.
Toshiro og Peder kæmpede mod de muterede bæster, ræve og en grævlinge. Dæmonen gik i nærkamp med Allan, som modigt vendte sig om for at møde den.
Malim nedkæmpede endnu en kultist. Dæmonen forsøgte at slå ud efter Allan, men ramte kun hans rustning. Allan svingede sit sværd med fuld styrke, men dæmonen stod imod.
Dæmonen smed sit sværd og forsøgte at overmande Malim, men han blev kun ramt let. Til gengæld slog Malim nådesløst tilbage.
Til sidst fik Allan det afgørende slag, og dæmonen faldt til jorden.

Gruppen stod ved en skæbnesvangert beslutningspunkt. Skulle de nærme sig dæmonernes base nu, eller vente og følge den velafprøvede plan med at vente på en ny patrulje?
Efter en lang rådslagning faldt enigheden på at give bagholds planen én chance til næste dag.

Jadel satte to fælder op. Peder lånte to javelins fra Allans warmule. Mens tiden gik, drøftede Malim og Allan, hvilken paste der vil være mest effektiv på sværd.

Efter flere timers venten dukkede en gruppe op bestående af utallige små imps og to kultister.
Kultisterne henvendte sig til gruppen og bad om at komme hen og varme sig ved bålet. De mange imps delte sig og bevægede sig ud på flankerne.
Den ene side imps mødte Malim og Allan, den anden side stod over for Jadel.
Endnu en kamp tog sin begyndelse.

Malim fik en lidt klodset start med sin kampøkse, men Allan nedlagde en imp med et præcist slag.
En kultist gik lige i Jadels fælde. Jadel, Halvor på den ene flanke og Allan, Malim på den anden flanke, var travlt beskæftiget med at nedkæmpe de mange imps, der kradsede vildt og kastede damp op.
Imens blev Peder og Toshiro overfaldet af kultister og flere imps. Peder blev ramt. Allan dræbte en imp, og Malim var klar igen.
Toshiro huggede en kultist hårdt med sin katana. Allans warmule blev ramt af en imp og forsøgte at trampe tilbage, uden held. Jadel skød en imp med sin repeater X-bow.
Allan aktiverede Armor of Brön og bevægede sig hurtigt ind for at hjælpe de andre, sammen med Malim.
Jadel blev angrebet af en imp og overvejede at tumle væk, men besluttede sig for at blive og skyde mod angriberen med sin repeater X-bow. Otte skud!
Toshiro var omringet, mens Peder og Halvor stod sammen over for tre fjender. Toshiro bled alvorligt ramt i brystet af varm damp fra en imp, men kæmpede videre og dræbte en kultist.
Jadel tumblede væk for at undgå endnu en imp og sluttede sig til Peder og Halvor, som nu dannede en gruppe på tre helte mod tre fjender. Allan og Malim nærmede sig fra flanken.
Allan indhentede en imp, som kastede op på ham og lammede ham midlertidigt. Allan rystede det af sig, men missede sit eget slag. Malim tumblede ind i kampen og nedlagde en imp fra den anden gruppe.
Der var nu to imps tilbage. Den ene faldt til to skud fra Jadels repeater X-bow og et slag fra Allans tohåndssværd. Den anden fik hug af Toshiro, Malim og Peder.

Gruppen formåede også at klare denne kamp, men nu var de udmattede. Allan gav Toshiro en lindrende urt for hans forbrænding.

1. Epilog (fra templet):
Bralgomoth som er næstkommanderende dæmon i templet knurrer arrigt, han er underlagt Mestranath men bryder sig bestemt ikke om det, Løjtnanten Bralgomoth vil finde ud af hvad der sker ude i skoven, nogen angriber flokken, klanen er under angreb!
Mester Mestranath er mere afventende, Bralgomoth føler Mestranath har mistet sin vilje til at reagere (er det på tide med et magskifte i klanen?).. Bralgomoth ønsker at samle de bedste tropper og bede necromancer-dæmonen Ahriman komme ud fra hans krypt og hjælpe til. Ingen plejer ellers at forstyrre Ahriman, han vil altid have absolut ro til at eksperimentere med hans demon-undead hybrider. De andre dæmoner frygter normalt Ahriman, de ser også ned på ham som uren, ja selv Mestranath forsøger at undgå møder med Ahriman.
Men Bralgomoth mener Ahrimans nat-flyvere bestemt kunne benyttes nu… finde ud af hvem der vover at angribe deres brood? Er det lugriokier igen? Krigere fra klan Ghar? Dæmonerne fra katteguden? Måske danserne fra Inis?
Blandrax ønsker de reagerer nu, men Mestranath er tavs.. Det er han altid.

2. Epilog (fra et ukendt sted på Jaiman):
En lav skikkelse i en rød kåbe rejser sit blik fra en magisk orb. Nogen er igang med at angribe K. templet hvor dæmonen Mestranath holder til, det var ikke meningen de skulle vågne nu? Er det mon første skridt I en række af begivenheder, som udløser en større konflikt? Er dommedags klokken virkelig allerede blevet 17?
Skikkelsen rejser sig går ud i byen for at mødes med informanten ved bryggeriet. Noget stort er ved at ske, og der skal handles nu.