Shadow World tid: 08-01-6070 til 22-01-6070
DK tid: Fredag d 30. april 2010 kl. 15:00 - 01:00
Til stede var: Malim Narum, Dallan Dinsdale, Allan Østerby, Joxer Teh Mighty, Claude Le Clé, Rolf Retrosol og Lawrence Charles Rowentree IV.

Kort fortalt drog gruppen rundt i sumpen efter planten Katchyk Snapperjaw, gruppen kom omkring de gamle Theniea ruiner som de var advaret kraftigt imod at besøge da de var hjemsøgt af udøde, monstre og drager.. Det lykkedes at holde folk ude af de krypter og huler de så og holde fokus på at finde planten. Det lykkedes også og gruppen fandt et skib der kunne tage dem over glassøen til Tendorn. I Tendorn hvor gruppen fandt en anden herbalist der kunne lave dem en modgift. Efter at de syge var blevet helbredt stoppede vi. Allan drog mod byen Tu'Luk for at hente hans muldyr han havde efterladt der.

Shadow World tid: 22-01-6070 til 27-01-6070
DK tid: Lørdag d 26. juni 2010 kl. 14:00 - 02:30
Til stede var: Vulgar Ardon, Allan Østerby, Joxer Teh Mighty, Xerxes Xenoz, Draig Limqeb og Malim Narum.

I byen Tendorn som er hovedstad i det gamle rige Reandor ville gruppen gerne tilbage mod Sel-Kai hvor flere fra gruppen gerne ville handle og se på mulighederne for at skaffe sjælden kort til glemte skatte og den slags. Joxer brugte en del tid i Tendorn med at græmmes over de mange regler og forsøgte at lave lidt rav i den ved at bytte rundt på formularer i byens rådhus og civlisthal, men efter et par dage i Tendorn var gruppen mør til at rejse afsted.
At rejse i Reandor er en relativ fredelig affære så længe man holder sig til vejene og f.eks ikke begiver sig op i de farlige Rustbjerge. Gruppen fulgte da også pænt hovedvejen indtil de en eftermiddag af en bonde blev advaret om at stoppe når de kom til byen Drumaham og ikke sove udenfor men i stedet overnatte i byen. Gruppen ankom efter ikke så længe til en bivej der førte til den mindre by Drumaham der lå lidt afsides et par mil fra hovedvejen.
Oppe i byen forhørte gruppen sig lidt ved byens Sheriff: Peter Tull. Det viste sig at nogle hyrder først var forsvundet og siden var en gård i udkanten af herredet blevet overfaldet og plyndret, og alle beboerne var forsvundet.
Gruppen blev inviteret til at tage med rundt til de omkringliggende gårde den næste morgen, hvilket de takkede ja tak til.
Dagen efter besøgte de bla. den bondegård hvor beboerne var forsvundet, der var tydelig tegn på kamp, og det var nogle stærke bisser der var kæmpet imod for hele dørkarme var slået itu. Desværre fandt gruppen ingen afgørende spor her. På vej hjem tog gruppe lige omkring Stratten gården hvor det viste sig alle beboere var forsvundet fra i løbet af netten, 2 voksne og 3 børn. Det var godtnok regn men der var et spor der kunne følges og det blev så fulgt af gruppen. Sporet førte op mod Rustbjergene og Peter Tull blev mere og mere overbevist om at det måtte være trolde eller ogres der stod bag. Det mente de fleste i gruppen dog ikke, siden overfaldsmændene jo havde været inde i selve bondegården.
Sporet førte til en gammel krypt der egentlig skulle have været forseglet af en stor sten, men den var kastet til side. Der var også 9 nye grave udenfor krypten hvilket passede med de forsvundne personer plus 2 fra Stratten gården, gruppen regnede med at de 3 børn så ikke var blandt de døde her. En nærmere undersøgelse af en af de døde viste at personen var fuldstændigt drænet for blod. Dette lugtede af vampyr problemer. Sheriffen Peter Tull var noget bekymret over hele situationen og Malim foreslog Peter hentede forstærkninger i nærmeste købstad hvis de nu fik problemer i krypten.
Nede i krypten kom det til en mægtig kamp da det viste sig at det var selveste Marcus Chalicht de var oppe imod, Markus havde de jo allerede en gang fordrevet fra en mindre by i Nuyan-Khom så han var allerede godt sur på Malim, Allan og Xerxes.
Xerxes ville på et tidspunkt lige twiste en lynkugle lidt, desværre slog denne modifikation fejl og den kære Xerxes mistede alle sine evner inden for magi de næste mange timer. Xerxes var nu lige så ubrugelig som Allan altid mente han var.
Da det viste sig at Marcus ud over sig selv havde 2 vampyr spawns med, så det blev bestemt ingen fredelig kamp, næsten samtlige i gruppen var døde da den sidste vampyr blev udslettet. Heldigvis var der mange lifegivnings med i gruppen, men det var uden tvivl den hårdeste kamp eventyrene havde oplevet i månedsvis. Der var dog også noget lækkert loot bla. 2 magiske sværd og faktisk reddede gruppen de 3 børn fra Stratten gården.
Så på trods af seriøst hårde knubs klarede gruppen det ret flot.
Vi stoppede da gruppen nåede den nordligste købstad i Reandor, nemlig Mendorn.

Shadow World tid: 27-01-6070 til 01-03-6070
DK tid: Tirsdag d 20. juli 2010 kl. 17:30 - 01:00
Til stede var: Vulgar Ardon, Allan Østerby, Draig Limqeb, Malim Narum og Lawrence Charles Rowentree IV.

I byen Mendorn mente Allan at det var på tide hans elskede war mule blev hentet, resten af gruppen gad egentlig ikke da de bare hurtigt ville til Sel-Kai og købe lifegivings da de fleste eventyrere sidst vi spillede var blevet helt blanket af mht. lifegivings.
Det blev diskuteret frem og tilbage, men til sidst gik gruppen med til at tage mod Kuluk og hente Allans trækdyr. Det var så en rejse tværs gennem Thanors ødesletter og uden for den store vej der hvis man følges i en karavane er rimelig sikker.
Rejsen over sletterne gik faktisk som forventet, først blev gruppen overfaldet af Jadebacks oget par dage senere trolde. Heldigvis var gruppen kampklar og troldene blev uden det helt store besvær nedkæmpet, faktisk fik gruppen en trold til at overgive sig. Trolden mente den hed Susan og førte gruppen til den hule. Heri fandt gruppen lidt blandet loot af mere eller mindre ubrugelig karakter, men en ting skilte sig ud. En trekantet kasse i mahogni med nogle gamle tegen på. Da gruppen fik åbent kassen fandt de et kort, en guldamulet og en lille pose med nogle seriøst gamle urter der vist havde ligget der ca 1500 år for længe.
Da gruppen ankom til Kuluk fik de vist kort, box og andet indhold til nogle folk i byen og til sidst blev gruppen henvist til en mand i Kuluk ved navn Jorda Mai som kendte en del til de gamle Thanor.
Jorda mente at skrinet og indhold var flere tusinde år gammelt, evt fra den anden æra? På kortet stod der ved en pil “De sover inden i templet til De Tre”, og Jorda mente dette måtte være stedet hvor det pågældende tempel lå. Amuletten og urterne kunne Jorda ikke sige særligt meget om, han henviste dog til at der i Sel-Kai på Andasai College var en mand ved navn Alov Tûn der vidste virkelig meget om det gamle Thanor, dets guder (og templer) og deres skikke. Desuden havde denne Alov en temmelig stor samling Thanor artefakter. Så gruppen drog mod Sel-Kai og det var en lang og heldigvis fredelig tur.
Vi stoppede da gruppen nåede Sel-Kai

Shadow World tid: 01-03-6070 til 13-03-6070
DK tid: Fredag d 6. august 2010 kl. 20:30 - 02:00
Til stede var: Draig Limqeb, Lawrence Charles Rowentree IV, Dallan Dinsdale, Bumle Bouldershoulder og Claude Le Clé.

I Sel-Kai sad Draig og Lawrence med den trekantede boks og de tilhørende ting (guldamulet, kort og de gamle tørre urter). De sad på værtshuset “The Barge inn” som ligger i Sel-Kais havnebydel og er kendt for den gode mad, de rimelig priser og det store rend af kæltringe, eventyrere og troldmænd. Inde på kroen mødte de så Claude, Bumle og den unge Reandorske ranger Dallan. De 3 venner blev hurtigt sat ind i situationen om den gamle trekantede boks, og det blev derefter besluttet at gruppen næste dag skulle tage ind til Andasai College og finde Alov Tûn.
Inde på Andasai College tog det lidt tid at finde Alov der holdt et foredrag om det gamle Thanor. Gruppen konfronterede Alov midt i forelæsningen med deres fund, hvorefter Alov bad dem tage plads og vente på at forelæsningen var overstået.
Da Alov havde studeret æsken og indhold var han ganske sikker på at dette tempel var et til 3 relativt ukendte krigsguder, der tilsammen udgjorde 3 aspekter af en kriger. Sind, krop og sjæl. De tre guder var faktisk søskende; To brødre og en søster, og hver havde i mange ritualer en kropsvæske tilknyttet sig. Arapu var den fysiske og kroppen var hans domæne, hans sybolske væske var sved. Arakal var af hjertet (De gamle Thanorianere mente at sjælen sad i hjertet) og hans væske var blodet. Den sidste var søsteren Ipata, hun var af sindet og de højere tanker, hendes væske var tårerne.
Alov Tûn fortalte desuden en del om Thanors historie og om hvordan de 3 guder på et tidspunkt var faldet mere eller mindre i unåde da kongen af landet havde fået den ide at 1000 guder ikke var smart med derimod have en gud for hele folket.. Kongens gud, så i den perioder havde man flyttet templerne afsides byerne hvor de trofaste kunne fortsætte deres tilbedelse. Alov gav desuden gruppen en kniv som han var ret sikker på stammer fra et tempel for de 3, og dens udformning gjorde at Alov mente det måske var en nøgle ud over at være et typisk offerredskab. Kniven er triangulær og lavet i et gyldent materiale med jade håndtag.
Alov ville gerne have kniven igen efter brug og hvis gruppen kunde finde artefakter fra templet ville han derudover gerne betale for disse.
Næste skridt var at komme derud. Kortet var jo ikke super præcist på den anden side ville de nok ikke vær alt for svært at finde. Templet måtte ligge i den nordlige ende af Rustbjergene. Der måtte have været en vej dertil og den brude være til at fine hvis man søgte i Vurthanor. Vurthanor er et marskområde mellem de to floder Lurnen og Alkum. Så planen måtte være at finde en vej mellem de 2 floder eller evt. krydse Lurnen floden ind i Vurthanor. Dette ville nok kræve en stifinder og heldigvis for gruppen var Dallan Dinsdale uddannet sporfinder, så med en stifinder blev der provianteret med indkøb af heste, telte og andet rejsegods.
Turen fra Sel-Kai ned gennem Sel-Kai halvøren gik dejlig nemt med kroophold, varme senge og god stemning. Det blev starks noget mere barskt da gruppen kon ned i selve Thanor, der fulgte gruppen den vestlige hovedvej mod Reandor. På deres vestlige side kunne gruppen efter nogle dage se sivskoven omkring den vandrige men roligt flydende Lurnenflod, selve floden kunne de ikke se. På et tidspunkt måtte gruppen forlade hovedvejen og begive sig vestpå ind i det våde Vurthanor. Desværre kunne Dallan alligevel ikke deltage da han gerne ville hjem mod Reandor istedet for at lede en gruppe folk gennem et særdeles vådt marskland.
Men gruppen lod sig dog ikke stoppe af den grund. Solen fortalte gruppen hvilken retning de skulle bevæge sig, desværre blev de det næste dage temmelig overskyet så der kunne solen ikke bruges. Det blev en meget våd og hård tur genne sumpene, de fleste heste gik til og meget oppakning blev efterladt, Lawrence blev meget syg og der var igler overalt på folk. Gruppen hade tilmed mistet deres retning så de anede ikke hvor de var eller hvor de skulle hen. De føltes som om at hvor end de bevægede sig mødtes de store dybe vandmasser.
På et tidspunkt hvor det så temmelig sort ud, spottede Draig en mindre båd med 2 mennesker i. Gruppen fik kontakt og kom med til den lille sumpkrabbefisker flække Crabbone, hvor de for første gang i mange dage fik tørt tøj på. Crabbone lå rimelig tæt ved Lurnenflodens udløb. En fisker i byen fortalte han faktisk en gang ude i sumpen havde set rester af en brolagt vej der gik i sydvestlig retning. Han ville gerne tage gruppen derhen hvis de var klar til det.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 13-03-6070 til 02-04-6070
DK tid: Lørdag d 11. september 2010 kl. 16:30 - 03:00
Til stede var: Draig Limqeb, Allan Østerby, Malim Narum og Ni-Girda Ushlink.

Efter katastrofen i sumpen trak sad Draig efter en lille uge tilbage i Sel-Kai og savnede sin hest, de andre fra forsøget havde opgivet af finde frem til det tempel, men Draig havde ikke givet op endnu. Oppe i lejligheden mødte Draig nu Malim, Allan og “lærerinden” Ni-Girda. Draig satte dem ind i situationen og viste dem boksen med tingene i, kortet der også var i boksen og så den trekantede dolk de før havde lånt af Alov Tûn.
De 3 andre var hurtigt klar på at lave en ny ekspedition og Draig foreslog de sejlede direkte til Crabbone og så videre derfra mod templet, så de undgik at vandre gennem de store sumpe.
Gruppen fandt templet og ved hjælp af ting i æsken og generel snilde lykkedes det flokken at komme ind i templet, det var dog beskyttet af nogle besværlige regenererende constructs, men det blev dog nedkæmpet en tid og templet kunne lootes. Der var ikke alverden af super fede dimser men der var en fast protal, som faktisk førte direkte til den lille flække Plasidar på Jaiman! Desværre skulle man bruge den trekantede kniv for at rejse gennem portalen og da de kun havde en var det ikke nemt at flytte mange gennem denne portal.
Gruppen drog tilbage til Sel-Kai hvor de solgte mange artefakter til Alov Tûn somk så tilgengæld lovede dem at skulle de en dag få behov for en hurtig retur til Jaiman ville han gerne låne dem kniven mod et depositum på 500 guld.
Vi stoppede her

Shadow World tid: 02-04-6070 til 25-04-6070
DK tid: Lørdag d 9. oktober 2010 kl. 17:30 - 04:30
Til stede var: Draig Limqeb, Malim Narum, Ni-Girda Ushlink, Bumle Bouldershoulder og Claude Le Clé.

Ganske kort fortalt hørte gruppen om ballade i sumpene omkring Sel-Kai. Claude havde allerede en gang fået slæbt gruppen ud i sumpene i jagt på undeads. Denne gang viste det sig dog at være en mindre gruppe lugrokier der havde lavet en lejr noget væk fra byen og defra røvede svage rejsende.
Gruppen fandt lugrokierne, kom i kamp med dem og vandt.
Vi stoppede her

Shadow World tid: 25-04-6070 til 15-05-6070
DK tid: Lørdag d 26. februar 2011 kl. 19:00 - 03:15
Til stede var: Draig Limqeb, Claude Le Clé, Lawrence Charles Rowentree IV, Joxer Teh Mighty, Xerxes Xenoz og Elladin Cüfind'l.

I lejligheden i Sel-Kai. Nærmere bestemt Døde kanal 41, 3 th. sad Lawrence og gennemgik boligens ordensregler mens Elladin og Claude var ved at vaske op. Joxer var i gang med at omorganisere stuen og brugte dertil en dør, som det i øvrigt var forbudt at tage iflg. regelsættet for boligen påpegede Lawrence. Kiv og Xerxes prøvede at fortså hvad det egentlig drejede sig om og hvor de husregler kom fra. Det var Lawrence ligeglad med, nu var de regler her altså og så skulle de selvfølgelig følges. Og det kunne måske være en god idé for det var noget af et roderi i den lejlighed, blandet andet stod de to meget stærke, men også noget klodsede med opvasken og fik da knust et par glas og bøjet et par skeer under den process. Midt i alt kaosset bankede det pludselig på døren. Claude som var tættest på åbnede op og uden for stod en ung knægt. Drengen fortalt han var sendt af hans far cykelsmeden Al'jaha Drebin som havde hørt at der her i huset boede nogle gode kæltringe som ofte kunne hjælpe folk i nød.
Gruppen gik efter lidt tid med over til smedjen hvor Al'jaha fortalte hvad der var galt. Hans søn yngste søn Draig Drebin var forsvundet med et læs særlige skruer Al'jaha havde fået lavet af en god klejnsmed udenfor byen. Og ordensmagten i Sel_kai kunne ikke hjælpe, da der skulle gå 24 timer før de ville rykke ud medmindre man havde fået betalt den særlige b-skat inden sidste kyndelmisse. Hvilket Al'jaha ikke havde gjort, Al'jaha var sikker på der var sket noget fordækt derude. Han kunne ikke betale alverden da han blot var en nystartet cykelsmed i byen, men han kunne dog give hele gruppen livstidspas til hans cykelbud/taxa -service hans ældste søn Van'dale Drebin drev.
Gruppen indvilligede selvfølgelig, og drog ud til gerningsstedet hvor Joxer hurtigt så hvad der var sket. Joxer var helt sikker på at der var garker indblandet. Ganske rigtigt førte sporet til en garkhule i sumpen hvor det kom til en intensiv kamp hvor blandt andet 2 O'garker blev nedlagt sammen med en bunke normale garker. Sønnen blev fundet og reddet op, og i samme fangehul ud over en bunke blandede dyr, reddede gruppen også en ung kvinde ved navn Loretta Carstein som fortalte hun var blevet fanget af garker under en rejse mod Sel-Kai. Draig blev afleveret ved Al'jaha og gruppen besluttede sig for at følge den unge Loretta hjem til hendes forældre. Pigen boede tæt ved en lille landsby ved navn Kriik en 4 dages ridt syd for Sel-Kai. Loretta var sikker på hendes far Ilred Carstein nok skulle blive glad for at gruppen havde reddet hende, og at han gerne ville belønne dem med hvad han kunne.
Da gruppen nåede frem til Villa Carstein virkede Ilred mystisk nok ikke særlig bekymret, det var som om han ikke havde opdaget at Loretta havde været væk i over en uge? Gruppen valgte at blive og se hvad dette var for noget sært noget, og det hele blev bare mere og mere mystisk i villaen som dagene gik. Nogle hørte stemmer, andre så Lorettas afdøde lillesøster løbe rundt på gangene om natten. Tilmed var der tilknyttet villaen en lidt sær staldknægt ved navn Søren Linger og en endnu mere sær hustjener der hed Flemming Do'Harr. Ilred Carstein talte ofte om en mystisk mand han bare kaldte sin gode gamle ven Doktoren, som havde hjulpet Ilred med alt muligt før i tiden, som måske kunne hjælpe nu? Doktoren kom desværre kun når det passede ham, så Ilred besluttede sig for at vente på ham før han ville undersøge dette nærmere. Det havde vores flok nu ikke tænkt sig så de begyndte at undersøge alt muligt, det hele var meget forvirrende og sært, men gruppen havde da fundet ud af at der var en lund en lille times ridt fra villaen hvor Doktoren flere gange havde advaret Loretta om aldrig at tage hen til uden nogen videre forklaring.
Gruppen syntes Doktoren lød mere og mere suspekt og besluttede sig for at tage Loretta med derhen. Ilred opdagede det ikke og gruppen drog af sted. Lunden var smuk med en lille bæk og det hele var kønt og dejligt. Loretta kunne dog ikke lide stedet som gav hende myrekryb, og hun havde det som om hun var ved at blive kvalt. Det var dog kun psykisk da hun sagtens kunne trække vejret så gruppen blev hængende og undersøgte stedet. De fandt en gravsten for en pige der var død der for snart 20 år siden, navnet var svært at læse men pludselig stod det klart for gruppen. Der stod Loretta Carstein på gravstenen! Hvem var så pigen de havde med? I samme øjeblik kom Ilred, Flemming, Søren og en ukendt mand ridende i stor fart. Den ukendte mand hoppede af hesten præsenterede sig som Doktoren og sagde gruppen straks skulle få Loretta væk herfra. Desværre var det for sent, Loretta havde set stenen og var besvimet. Hun var helt bleg og kølig. Hele flokken hastede tilbage til Villa Carstein hvor Doktoren fortalte gruppen hele sammenhængen.
Loretta var for 19 år siden druknet i bækken i lunden i hvad der lignede en tragisk ulykke. Ilred Crastein var ude af sig selv af sorg siden han kun havde Loretta, så en præst blev tilkaldt og med en særligt ritual forsøgte han at genskabe livsgnisten i Loretta Carstein, men desværre havde hendes sjæl allerede fundet ro i Eissas haller så præsten kunne intet gøre andet en bistå med en begravelse. Ilred sendte præsten bort og vente sig mod sin gamle ven Doktoren. Doktoren havde måske en løsning men det krævede at han fik Lorettas lig med sig og succesen var bestemt ikke garanteret, men Ilred var villig til hvad som helst. Doktoren sørgede for at Loretta blev holdt i stasis af en brav mænge Suman tog så liget med sig. Doktoren kontaktede derefter bekendte og fremmede i særlige magiske kredse og vidt omkring generelt. Efter lang tids søgen dukkede der så endelig en mystisk elver op der godt kunne gøre noget. Han havde lært at kombinere lægegerning med magi og gudedyrkelse og dette gjorde at han men meget besvær endelig en dag kunne fange Lorettas sjæl og binde den til hendes egentlig døde legeme. Elveren der foretrak at være helt anonym fortalte efter processen da Loretta var klar til at blive vækket at noget ikke helt var gået som det skulle og disse besværgelser nok ville kunne holde en 15 - 20 år hvorefter han ikke vidste hvad der ville ske, måske ville hendes sjæl nu være så bundet til kroppen at hun kunne fortsætte sit normale liv eller måske ville hendes sjæl rive sig løs og kaste legemet fra sig i en mere eller mindre spektakulær facon.
Dog var 15 - 20 år bedre end 0 år så Doktoren slog til, og kunne bringe Loretta hjem igen i levende live. Senere viste det sig at Loretta huskede meget lidt omkring ulykken og med tiden skulle det også vise sig at hendes krop og sind ikke ældes med samme hastighed som andre. Så på en små 20 år var hun kun blevet et par år ældre. Lorettas langtidshukommelse havde også taget noget skade og på en eller anden måde virkede da mange år efter hendes genopstandelse ikke som så lang tid for hende. Så hun selv fattede dårligt mistanke til at noget var helt galt. Doktoren og faderen opfandt historien med den døde lillesøster da Loretta klart havde et dårligt minde omkring lunden, så Doktoren forbød hende at drage derhen igen for at undgå uheldige indsigter
Faktum var dog nu at sandheden måtte være gået op for hende. For da hun endelig vågende var hun godt klar over at alt ikke var godt. Loretta var dog ikke helt sammenbrudt som Doktoren var bange for så hun blev sat ind i hele historien. Alt dette forklarede stadig ikke hvordan Loretta så var endt ved garkerne? Og hvad med genfærdet af lillesøsteren? Loretta insisterede på at hendes far endelig havde sendt hende til Sel-Kai som hun altid havde drømt om at se, men det afviste Ilred. Dette måtte gruppen finde ud af mere om næste dag. I løbet af natten kom det dog til kamp da det viste sig at Flemming slet ikke var Flemming en eller anden hamskifter der var ude efter Loretta, så det væsen havde både udgivet sig for at være Ilred overfor Loretta og Loretta overfor Ilred så han ikke skulle ane uråd. Hvad hamskifteren faktisk ville med Loretta fandt gruppen aldrig ud af da den under kamp til sidst stak af.
Efter hele misæren ville Loretta stadig gerne til Sel-Kai og da hun nu teknisk set var tæt på 40 var hun en fri kvinde der kunne gøre hvad der passede hende, så Ilred kunne ikke stoppe hende hvis han ville, på den anden side ville Loretta heller ikke udsætte sin gamle far for mere smerte. Og desuden kunne det ikke afvises af hamskifteren stadig var jagt efter Loretta. Claude og Joxer foreslog at Loretta kunne tage med dem til Sel-Kai, der havde de en lejlighed hvor hun kunne bo og tjene som “ung”pige i huset og samtidigt være beskyttet mod både grimme mænd og hamskifteren. Desuden var mange af dem der kom i lejligheden temmelig berejste så måske ville en af dem kende noget til Lorettas situation. Ilred var tilfreds med løsningen og det blev aftalt at Loretta i hvert fald indtil oktober 6070 kunne bo i lejligheden så længe hun udførte sine pligter.
Gruppen tog efter et par dage tilbage til Sel-Kai i selskab med ejendommens nyeste beboer Loretta.

Shadow World tid: 15-05-6070 til 01-06-6070
DK tid: Fredag d 11. marts 2011 kl. 16:45 - 04:00
Til stede var: Draig Limqeb, Claude Le Clé, Joxer Teh Mighty, Malim Narum, Vulgar Ardon og Haldralac Briso.

På adressen Døde kanal 41, 3 th. i Sel-Kai var der ganske stille i lejligheden. Det var formiddag og gruppen havde brugt de sidste par dage på ikke rigtig noget andet end at bruge penge som kan så let i Sel-Kai. Loretta var ved at vaske op efter dagen før som havde været temmelig drukfældig, i virkeligheden som så mange andre dage var i lejligheden. I løbet af dagen blev gruppen kontaktet af en sær lille mand ved navn Jo'sep Gotsche han ville gerne hyre gruppen til at transportere nogle særdeles dyre metalskruer til Waterfall City. I sig selv lød dette jo meget fredeligt og da manden ville betale godt var der ingen tvivl for gruppen. De påtog sig opgaven og mødtes med Jo'seps arbejdsgiver. En mand ved navn A'brian Zoller, Hr. Zoller så gruppen an og godtog så Jo'seps forslag, og efter nogen handlen frem og tilbage blev det aftalt at betale gruppen 100 guldstykker for at fragte de 4 kasser med særlige skruer og en mand som skulle overse at transporten gik rigtig for sig. Den mand hed Nalle Gant og var en endnu større særling end gruppen længe havde mødt. Rejsen gik fint indtil gruppen en dag stødte på nogle eventyrere der var kommet i problemer. Det var faktisk bare en af dem gruppen mødte, han var laset og forslået ude i ørkenen, manden hed Frederik og hans to venner Micky og Julian var blevet slået ned inde i en forladt landsby hvor der var mange zombier og skeletter. Gruppen fik reddet de 2 venner med Draig blev i kampen dræbt. Han blev senere reddet vha. af en lifegiving i det store Illura tempel i Waterfall city. Vi stoppede da gruppen var nået frem til Waterfall city og havde fået deres penge.