Table of Contents

Celebi

Den Sidste By i U-Lyshak.
Celebi er U-Lyshaks nordligste store by og på mange måder porten mod Saralis, havet og resten af det nordlige Jaiman. Byen kaldes i folkemunde “Den sidste by”, fordi den ligger som en bastion af civilisation på grænsen til det ofte urolige og grænsesøgende Saralis. Og i det hele taget hele det vilde nordlige Jaiman.
Byen er en af de største i riget med omkring 20.000 indbyggere.
Byen ligger i herredet Celebien, en del af hertugdømmet Lorne, og er hjemsted for hertug Vodfrey Insval III – en militærisk og diplomatisk skikkelse, hvis vilje og strategiske sans er vævet ind i byens struktur og puls.
Celebi har stærke garnisoner og en lille flåde, som Vogterne af Ulorbugten benytter til at afpatruljere de nordlige farvande. Militsen og byvagten er loyale mod Vodfrey og kendt for at være veltrænede – men også benhårde.
Vodfrey holder samtidig et vågent øje med Saralis. Mange i byen frygter, at krigen kan genopstå, og Celebi har derfor stærke spion- og efterretningsnetværk. Disse ledes af hans øverste rådgiver Sir Belmorain, en gammel, mørkklædt mand, som sjældent viser sig offentligt.

Byens distrikter

Citadellet der bydelen lige omkkring Citadellede Béssons der rejser sig mod syd, hugget direkte ned i klipperne, hvor stormene fra Ulorbugten brydes mod dens mure. Herfra vogter Hertugen byen og sine mange interesser.

Den gamle by (ofte kaldt Brostenene) huser gamle købmandshuse, laug, templer og adelsbygninger. Tårnene har skifertage og er udsmykket med heraldik og våbenskjolde.

Havnekvarteret er larmende og levende – her lander skibe fra hele verden: fra det stolte Cynar mod syd til det fjerne Rapata i Saralis. Skibene anløber lange stenmoler, og skumsprøjt fylder luften. Her handles vin, pelse, fødevarer, krydderier og ruter.

Skyggerne, som de lokale kalder det nordlige og ældste arbejderkvarter, er hjem for søfolk, daglejere og lykkeriddere. Rygterne siger, at skyggerne er et tilholdssted for smuglere og spioner.

Markedspladsen, hvor handlende fra hele riget mødes, er hjertet af dagliglivet. Her samles folk ved middagstid, og her offentliggøres hertugens dekreter og domme.

Steder af betydning

Bibliotheca Ylloré: Beliggenhed: Bag markedspladsen, tæt på hertugens administration.
Et af de ældste arkiver i Lorne. Rummer både handelsruller, gamle breve og mange Saralinske tekster. Det rygtes der findes en hemmelig “læsesal” for hertugens udvalgte.

Citadelle de Béssons: Beliggenhed: Sydklippen.
Hertugens fæstning og hof holder til her. Smukke sale, rådsrum og hemmelige kamre. Ikke et sted man kommer let ind – medmindre man får en invitation. Eller fanges…

Havnekontoret og Skibshuset: Beliggende i havnekvarteret.
Et bredt stenhus med kobbertag og tre høje skorstene. Her føres protokoller over skibenes ankomster og afgange. Det rygtes at vagterne er korruptible, og gamle skibsjournalsbøger kan afsløre navne og lastlister, hvis man ved, hvad man leder efter.

La Fontaines Kuppel: Beliggende i den gamle by.
Lauget La Fontaine Guilds administrative og officielle hovedsæde ligger her i byen. På en forhøjning nær den østlige bymur, med udsigt over både havet og byen. Det er et smukt, cirkulært tårnkompleks omgivet af en lav mur og indre gårdhave med springvand. Hovedbygningen er kuppelformet, beklædt med blå skifer og sølvindlæg, som glitrer i måneskin. Indgangen er lavet af sølvtræ med et relief af en fontæne, der hælder stjerner i et bassin.
Gæster har adgang til dele af gårdhaven, blandt andet guildets café “La Papillon”. Kun medlemmer og særligt inviterede kommer ind i selve bygningerne.

Kabalen af Det Blå Glas: Beliggenhed er ukendt Det siges at en sammenslutning af ritualister og alkymister jævnligt mødes et hemmeligt sted i byen kendt som “Det Blå Glas”. De er ikke mistænkt for ondskab, men sætter pris på diskretion. De siges at være eksperter i astrologi og magiske metaller. De tager sig betaling i sjældne ingredienser.

Katedralen for De Ti Stjerner: Beliggende i Den gamle by.
Celebis største tempel, helliget Orhans ti guder. Præsterne er magtfulde, særligt ypperstepræsten Sirin Vadrell, der mistænkes for at skjule viden om apokryf heksekunst.

Den Våde Rose: Beliggenhed: Overgangen mellem havnekvarteret og Skyggerne.
Et kendt værtshus og bordel. Halvdelen af gæsterne er søfolk, resten er lejesvende, lykkeriddere og adelige forklædt som daglejere. Her hører man rygter – og man kan blive fulgt hjem.

Personer af betydning (6073)

Jannin Marchant Cloche: En spinkel og flittig ung kvinde, der lever af at bringe vand og varer til husholdninger i byen. Hun bor i en lille lejlighed i det nordlige Celebi. Hun er en ung enke oprindeligt fra Velenna hun er præget af livet som ung enke i en storby, hvor kvinder uden mænd let bliver overset eller udnyttet. Hun har dog bevaret både værdighed og varme.

Aline du Corval: En kultiveret enke, der bor i et palæ i de sydlige kvarterer. Hun er kendt for sine saloner, hvor adel, magikere og lærde mødes. Rygter siger, at hun ejer en spejlportal til en anden bydel – eller en anden verden.

Halric Doan: Kontormester i havnehuset, Halric er en tyk mand med kolde øjne og køligt temperament. Han siges at se igennem fingrene med smugleraktivitet i Skyggerne.

Archmagus Thelion Draché: La Fontaine laugets overhoved. En ældre Ta-lairi, men aktiv magiker med stort diplomati og lang fortid bag sig.

Tormel Greb: Ejer af det lille men gode bageri Tormelbrød. En rund og jovial mand med evigt mel på forklædet og altid varme boller klar. Han elsker sladder og ved, hvem der er gravid, gift, gældsat eller på flugt – og han deler gerne ud af oplysningerne, hvis man køber et honningbrød eller to.

Hessa Morn: Smed, en bredskuldret kvinde med arrede hænder og et vredt temperament, men hæderlig til benet. Hun laver helst hestesko og låse frem for våben, men kan smede alt. Hendes smedje ligger nær havnens sydvestlige udkant, hvor gnisterne lyser sent.

Ulric Netter: Rebslager. En midaldrende, solbrændt mand med hårde hænder og lidt for mange børn. Han leverer reb til både skibe og hængninger, og har altid en sørgmodig vise i munden. Han er dygtig og respekteret, men kæmper med skatteopkrævere og dårlig ryg.

Mistress Ophelia Renavé: Højtplaceret medlem i La Fontaine, hun er ekspert i krystalmanipulation og med særlig interesse i profetier og lydmanipulation.

Daviun Rell: En karismatisk ung mand og søn af en rig købmandsslægt, men er mere interesseret i at kæmpe i byens undergrundsdueller end at føre familiens forretning.

Mirelle “Rød” Santris: Glædespige. Hun har arbejdet i byens ældste etablissement, Sang og Silke, siden hun var seksten. Nu sidder hun ved indgangen med rødmalede læber og et kækt grin, og kender byens skumle typer bedre end nogen anden. Man kommer ikke forbi Mirelle uden hendes tilladelse.

Garron Sleet: En pensioneret flådemand med træben og kommandostemme. Holder styr på havnens skibe og skygger. Han er hård, men hæderlig, og har mistanke om smugling og hemmelige møder i den ældste del af havnen.

Lissandra Tavole: Kom til Celebi som 4 årig med sin familie der rejste fra byen Tavole i Eastmeadow. Hun er en blid og stille pige på 19 år med lange kastanjebrune krøller og store, mørke øjne. Der er en sorg bag hendes blik, men også en slags stille styrke, hun arbejder i dag sammen med Mirelle i Sang og Silke – hun skammer sig ikke over sin skæbne, men bærer den, fordi der ikke var andre veje.

Ysbeth Thorne: Værtinde på 'Den Kæntrede Sirene. En tidligere bard med fortid i Saralis. Hun ejer en populær kro og samlingssted for rejsende. Bag hendes smil gemmer sig skarpt vid og kendskab til næsten enhver sladderhistorie i byen

Sirin Vadrell: Ypperstepræsten i Katedralen for De Ti Stjerne. Han mistænkes af flere at skjule viden om apokryf heksekunst.

Magister Varlin: En ilter og og lidt paranoid troldmand, der ofte hænger ud bagerst i Fontaine guilds café.