Jeg tænker ikke på at ændre så meget, men det er nok en god ide at vælge de mere civiliserede racer. (Men sig lige til, hvis en af de vilde racer “bare er det eneste rigtige" for dig!)
Og husk GM’en er ikke racist - men han er sandsynligvis den eneste i Forbidden Lands, der ikke er det*. Og racismen i denne verden handler ikke om onde online kommentarer: den begynder ved overlagt mord, går videre til slaveri og slutter ved folkemord. Som de fleste i denne verden mener, at der faktisk er for få af helt generelt…

*Noter:
1) Gobliner er generelt ikke racister - men det når ingen at opdage.
2) Wolf-Kin er ikke bare racister - de er også kannibaler.
3) Måne-elverene er heller ikke racister - i deres sprog er de andre folk slet ikke racer, men en slags kvæg - som guderne belejligt nok, har skabt for at tjene Måne-elverne. *ANDSERVEYOUWILL!!!*
4) Hvis en dværg fortæller dig, at han ikke er racist - så er det et baghold.
5) Mennesker anses for at være “de mindst værste” af stort set alle racer. På nær andre mennesker.
6) Søsterskabet, de omvandrende jordemødre og healere, er slet, slet ikke racister - med mindre du forurener blodlinjerne - så er du død. Din raceforrædder. (Bonus Oplysning: Koma og pludselige blødersygdomme er helt almindelige blandt Søsterskabets fjender. Sikke noget.)
7) Rustens Brødrer er naturligvis heller ikke racister. De optager dog kun mennesker og tjener også kun mennesker. Men det er pga. deres gud og ikke racisme. Så det er noget helt anderledes - men mindst lige så blodigt.