Shadow World tid: 15-01-6070 til 22-01-6070
DK tid: Fredag d 9. september 2011 kl. 14:30 - 02:00
Til stede var: Oliver Langheim, Schumi Rekonnan, Sir Elor Blake, Olix von Flyndern, N'atoth Undulien og Joag Reineken

Gruppen rejste rundt i Xa-ar og kom på sporet af en gammel sagnomspundet landvej til Mur-Fostisyr. Den skulle undersøges og gruppen endte i byen Dinash i det nordvestlige Xa-ar, efter en lang og farlig rejse.

Shadow World tid: 22-01-6070 til 31-01-6070
DK tid: Fredag d 17. september 2011 kl. 16:00 - 00:00
Til stede var: Oliver Langheim, Schumi Rekonnan, Sir Elor Blake, Q'aylef T'paw, Endolfin Griffelin og Rennard "Renn" Eisenblut Kempstern

Gruppen nåede denne relativt korte spil omgang til Kraxinor hvor de hjalp byen med lidt problemer med forbrydere og den slags. Derudover blev gruppen af en lokal ranger ført til en tunnel der kunne føre gruppen ud til øen Yaan Tanis som er den sydligste af Aargirpiri øerne. Øgruppen består af 4 store øer og en mindre samling småøer, det siges at der mellem disse øer er undervands forbindelser. En bemærkelsesværdig ø er Ayig Jatarshaang som siges at huse en kæmpe dæmon af Ordainer klasse der kaldes Raathmauriig, jo jo genetlig bare betyder Isflamme dæmon. Hvis den dæmon findes er den overraskende rolig for ingen har set den på fastlandet, kun hørt om den, og en sjælden gang i mellem kommer der historier fra jægerne på øerne at de har set eller kæmpet mod mindre dæmoniske væsner. Vi stoppede da gruppen var blevet vist tunnelen til Yaan Tanis.

Shadow World tid: 31-01-6070 til 05-02-6070
DK tid: Lørdag d 22. oktober 2011 kl. 15:00 - 01:30
Til stede var: Schumi Rekonnan, Sir Elor Blake, Q'aylef T'paw, Endolfin Griffelin, Rennard "Renn" Eisenblut Kempstern, N'atoth Undulien og Wilbur of Kelfur

Gruppen stod ved indgangen til tunellen der ville føre dem Yaan Tanis, og det gjorde dem skam også. Tunellen var ikke hvad Elor havde håbet en Koralvej men derimod en langt mere primitiv tunel gennem mange naturlige huler og gange. En del var blokeret så man ikke skulle forvilde sig ind i andre dele… Gruppen kom gennem tunnelen og kæmpede mod diverse huleboere. Da gruppen nåede frem til selve Yaan Tanis. var der ikke meget at se der. Gruppen mødte flest pelsjægere og andre krybskytter. De fandt også en tunnel der efter sigende skulle føre til øen Molag Traayig. Men da der allerede ved tunnelens indgang var spor af undeads blev denne plan droppet og gruppen tog i stedet med et skib til Molag Traayig. Skibet var en middelstor karavel: The Redundant fra Getesh som var på rejse for at vurderer områdets potentiale for pelsfangst og anden jagt. Gruppen aftalte med kaptajnen Alt'bessor Rotar de kunne stille deres heste der de næste 7 dage da skibet ikke skulle videre med det samme. Næste stop for skibet var byen Kelfurs Landing. Vi stoppede her.

Shadow World tid: 05-02-6070 til 09-02-6070
DK tid: Onsdag d 26. oktober 2011 kl. 19:30 - 00:30
Til stede var: Sir Elor Blake, Q'aylef T'paw, Endolfin Griffelin, og Joag Reineken

Gruppen rejste rundt om øen og fandt en indgang til nogle vulkanske huler. Desuden mødte gruppen også et par jægere der advarede mod selvsamme huler da der der der var rygter om dæmoner. Dette passede godt med gruppens håb om tunneler fordi iflg. rygtet førte nogle af disse til øen Ayig Jatarshaang hvor der vistnok bor en kæmpestor dæmon. Vi stoppede ved indgangen til den tunnel.

Shadow World tid: 09-02-6070 til 20-02-6070
DK tid: Fredag d 30. december 2011 kl. 16:30 - 01:00
Til stede var: Sir Elor Blake, Q'aylef T'paw, Rennard "Renn" Eisenblut Kempstern, N'atoth Undulien, Olix von Flyndern og Joag Reineken

Gruppen stod ved indgangen til tunellen der ville føre dem ind i selve Molac Traayig. Inde i øen viste det sig at der var rigtig mange tunneler. Gruppen opdagede gamle ruiner fra forsvundne civilisationer og belv desuden vidner til en kamp mellem dæmoner og undeads der udspillede sig i øens undergrund og vist havde gjort det i rigtig mange år.
En af kampene blev gruppen dog indblandet i og desværre blev Elor dræbt i den kamp. Gruppen flygtede derfor ud og kom via en længere tur til Kelfurs Landing. Her kunne Olix som kommer fra samme by hjælpe da hans far er en meget rig mand i byen. Så mod lidt item bytteri fik Olix von Flynderens far reddet Elor.
Vi stoppede her.

Shadow World tid: 20-02-6070 til 01-04-6070
DK tid: Lørdag d 7. januar 2012 kl. 15:00 - 02:00
Til stede var: Sir Elor Blake, Schumi Rekonnan, Rennard "Renn" Eisenblut Kempstern, Joag Reineken og Robin van der Baasweiler

Efter Elors “uheld” og efterfølgende ophold på Ravenloft klosteret tæt ved Kelfurs Landing havde Elor ikke mere mod på at traske hvileløst rundt i det kolde barske nord, han fik overbevist resten af gruppen om at det ville være bedst for alle hvis man drog tilbage mod U-Lyshak for i Cynar at aflægge tilstandsrapport til en Louis Roederer som Elor, Olliver, Joag, Olix, Na'toth og Oleg havde taget som opgave at skrive mod betaling.
Så gruppen drog sydpå gennem Saralis og vi stoppede da gruppen nåede byen Stormport.

Shadow World tid: 01-04-6070 til 06-04-6070
DK tid: Lørdag d 24. februar 2012 kl. 16:00 - 02:00
Til stede var: Sir Elor Blake, Joag Reineken, Olix von Flyndern, N'atoth Undulien og Q'aylef T'paw

Gruppen rejste videre mod U-Lyshak men kom i klammeri med nogle røvere og undeads omkring en mindre landsby på vejen. Så vi nåede ikke så langt på selve rejsen den aften. Vi stoppede da gruppen nåede frem til byen Getesh.

Shadow World tid: 06-04-6070 til 21-04-6070
DK tid: Lørdag d 12. juni 2012 kl. 19:30 - 01:00
Til stede var: Sir Elor Blake, Q'aylef T'paw, Oliver Langheim og Hans Alizon Keizer

I byen Getesh, som Elor, Q'aylef og resten af deres selskab, var nået fem til dagen før, gik Elor og Q'aylef -De to Ky'taarier ind på en af byens bedre kroer. Derinde mødte de deres gamle venner Oliver og Hans Alizon der var midt en buffet middag.
Maden var god og hen mod aften var hele stemningen i kroen rigtig god, musikken blev nydeligt fremført af en klassisk trænet kvintet, og gæsterne i kroen var generelt glade, smilende og venlige. Dette blev dog brat afbrudt da en ukendt yngre kvinde kastede en øl ud over Hans Alizon og skreg morder efter ham, Oliver var hurtig til at slå kvinden bort så hun væltede ind i et bord og faldt til jorden i et stort spektakel.
Musikken stoppede og alle øjne i kroen vendte sig mod Oliver. Oliver overvejede et øjeblik at trække blankt og derefter kæmpe sig ud af den nye relativt ukendte situation, men inden han nåede at bestemme sig, lagde Hans roligt sin varme hånd på Olivers sværd, smilede venligt til Oliver og sagde så til ham “Den slags bliver der ikke behov for i aften min ven. Og nu vil jeg gerne vide hvem jeg har myrdet siden dette fruentimmer vil mig til livs!” Hans vente sig om mod kvinden og rakte sin hånd ud mod hende. Kvinden spyttede efter Hans og kaldte ham endnu engang morder og tyran. Nu trådte Elor til og fortalte kvinden at havde det været i Fayette var hun allerede blevet hængt for den opførsel, og hun skulle være glad for at Hanz var en blødere og mere tilgivende mand end ham. Elor smilede afvæbnende til kvinden
Kvinden så forvirret ud, men opgav tydeligvis sit krigeriske ærinde, og da hun kom op med hjælp fra Elors udstrakte hånd satte hun sig på en plads Hans Alizon galant tilbød hende.
Nu ville gruppen gerne kende historien og baggrunden for hendes attentat forsøg.
Kvinden fortalte hun hed Yvette Schiller og hun oprindeligt kom fra Brunswir, hvor Hans Alizon de sidste par måneder var blevet vanvittig og havde fængslet og henrette folk i byen for småting der før blev klaret med bøder. Alle vagterne var meget brutale og hendes bror: Klaus Schiller havde tænkt sig af flygte, men var aldrig kommet til Getesh, og siden havde hun hørt han var blevet fanget og ført op til borgen for derefter ikke at være set siden.
Da Yvette så havde set Hans for 2 dage siden i denne by havde hun fulgt efter ham for at studere ham nærmere men inden hun havde nået at samle nok oplysninger om ham var hun blevet tændt af raseri over at han sad her i byen og hyggede sig mens hans soldater holdt hans egen hjemby i et jerngreb.
Efter af have hørt dette fik Hanz Alizon en stor trang til at komme hjem til Brunswir i en stor fart. Hans Alizon havde nemlig ikke været hjemme i mange måneder.
Det blev hurtigt aftalt at gruppen drog mod Brunswir næste morgen.
Rejsen gik ganske hurtigt og i godt tempo. Det kom til en enkelt kamp mod en folk lidt mærkelige kamphunde der var løse på markerne og urimeligt hidsige. De blev dog nedkæmpet, blandt andet bare Oliver rundt på en af hundene midt i kampen for at kaste den på en af de andre hunde.
Da gruppen nåede Brunswir mødte der dem et syn af en slukket by, der var meget få mennesker på gaden. I de gamle ellers ubrugte galger på højen nær borgen hang der nu 2 lig og “vogtede” faretruende ned mod byen. Gruppen drog straks mod borgen hvor de blev lukket ind da vagterne så at det vare deres herre Hans Alizon og følge der var vendt hjem. Vagterne virkede egentlig glade for at se Hans igen men noget var anderledes, vagterne virkede på en måde mere bitre og sammenbidte som uheldige veteraner fra mange krige gør. Vagtmesteren Rudolph Smith som er øverstbefalende i Hans Alizons fravær virkede endnu mere sammenbidt og bitter. Han havde fået en masse tatoveringer på arme og ben han selv havde snittet, og det samme havde mange af vagterne. Nogle kun enkelte eller få, andre havde store og omstændige tatoveringer over hele kroppen.
Vagterne var meget stridslystne og viller meget gerne ud og fange trusler mod borgen og byen. Der var faktisk en meget udbredt paranoid stemning på borgen. Det gik langsomt op for gruppen at der var en sammenhæng mellem mængden at tatoveringer og graden af psykose folkene led af.
Da Hans og de andre fandt ud af at rigtig mange fra byen, og deriblandt også Klaus Schiller var fangede i kælderen. Lavede de den plan at sende alle vagter med tatoveringer af sted på patrulje efter angribende Haider. Hvorefter alle fanger blev sat fri. En fange som vist desværre var blevet henrettet havde skrevet følgende på muren


Fear is the fuel
Blood is the spark
Kindle the rage
And bring forth the dark


Ud fra det rim så gruppen så det mønster, nu skulle de så finde ud af hvor det kom fra og hvordan man fik det spredt. Ved hjælp af undersøgelser i området, blandt andet i skoven Urholt fandt vores gruppe frem, til en flok soldater fra borgen og dens rådgiver Emin Quagme. Der havde søgt tilflugt i minen i Jernkronebjerget da vanviddet havde grebet om sig. Heldigvis havde Rudolph hurtigt i sin paranoia forbudt sine soldater og byens folk i at gå ind i skoven. Så det havde været muligt at skjule sig der for Emin og de soldater han havde fået med sig. Ingen af dem var ramt af forbandelsen endnu.
Emin kunne fortælle det var kommet efter et angreb af nogle gale Haider fra klan Kumax der havde kastet sig frygtløst i kamp mod borgens mure og at der efter dette angreb skete noget med nogle af vagterne som så siden bare tog til i styrke.
Derfor drog vor gruppe nu a fsted for at finde roden til denne ondskab i klan Kumax land, som ligger nord for Brunswir. Gruppen kom i kamp med en fok helt gale Haider efter et par dages rejse. Vi stoppede efter den kamp.

Shadow World tid: 21-04-6070 til 28-04-6070
DK tid: Lørdag d 12. juli 2012 kl. 15:30 - 02:00
Til stede var: Sir Elor Blake, Q'aylef T'paw, Joag Reineken, Schumi Rekonnan og Hans Alizon Keizer

Længe siden, men gruppen fik løst mysteriet om det forbandede blod med hjælp fra Fortunatron Kumaxi. Det var en dæmon ved navn Z´th Z´thrn der stod bag forbandelsen. Z´th var blevet hidkaldt af en Gnoll demonlogist.

Shadow World tid: 28-04-6070 til 25-05-6070
DK tid: Fredag d 28. december 2012 kl. 16:00 - 02:00
Til stede var: Sir Elor Blake, Q'aylef T'paw, Joag Reineken, Oliver Langheim, Oleg Djernis Amtrak og Votan Zotol

Endnu et meget gammelt manglende referat. Gruppen kæmpede mod lugrokier og endte i Fayette.

Shadow World tid: 25-05-6070 til 04-06-6070
DK tid: Søndag d 25. maj 2013 kl. 12:00 - 24:00
Til stede var: Sir Elor Blake, Q'aylef T'paw, Joag Reineken, Schumi Rekonnan og Rennard "Renn" Eisenblut Kempstern

I byen Fayette mødte gruppen en ældre herre ved navn Fervo Shael og han havde brug for nogle folk til at hjælpe ham med at finde et gammelt artefakt der hed Rosamortissen. Det skulle befinde sig et et gammelt forladt tempel i det ret ufremkommelige marskland ved den sydvestlige bred af Lake L'Kyran. Gruppen var jo som altid klar på at rydde en hule også selvom der var høj risiko for udøde og fælder. Elor brokkede sig over hele konceptet med at tage på eventyr og gå i huler og den slags når man kunne sidde på sin varanda og se på de skønne sommermarker i U-Lyshak. Men han tog dog med gruppen. Det var som Elor forudså ingen triviel tur ud i marsklandet men gruppen kom dog helskinnet, omend vådskoet frem til tempelruinen efter strabadser der indbefattede smugkroer og sumprotter. Allerede inden gruppen var trådt ind i templet blev de overfaldet af udøde og en drabelig kamp udspillede sig udenfor templet. Da de sidse udøde var blevet knust og gruppen havde ordnet deres skræmmer besluttede vi at stoppe der for dagen.