Spiller: Mikkel Noe-Nygaard

Fødselsdag: d 10. August 6004 (Drak, Tanara)

Race/Nationalitet: Duranaki

Profession: Mentalist

Xerxes er den eneste søn af Ale Xandros Xenoz og Zchylla Xenoz (født Raxes). Xerxes’ moder og fader arbejder som ganske respekterede skræddere i en forstad til Vorkoi (duranakiernes hovedby). Familien er ikke rig, men har dog en enkelt myri - nr 2/4/584K (2 angiver myriens kvalitet fra 1 til 10. 4 angiver fra, hvilken stald myrien oprindeligt kommer. 584 er dets individuelle angivelse og K angiver dets køn). De rigere familier i Vorkoi har typisk bedre og dygtigere myrier, men nr 2/4/584K – 584 i daglig tale – kan ikke bruges til andet end at gå til hånde med de mest trivielle arbejdsopgaver. Ikke desto mindre lever familien Xenoz et trygt og godt liv.

De unge år

Indtil sin 7 års fødselsdag udspiller Xerxes’ tilværelse sig som en enhver anden ung duranakis i Vorkoi. I de trygge lune huler under ??? spiller han Zwih’Scc (en form for tankegemmeleg), går på opdagelse og forpester livet for 854.

En dag gjalder alarm hornet pludseligt! Efter en længere periode med ro, har Vorkoi igennem et kort stykke tid oplevet en voldsom stigning af goblin angreb på de mere yderligt placerede forstæder. Enhver ung duranaki ved at, når hornet gjalder, så begiver man sig hurtigst muligt ind mod centrum, hvorefter bataljonen – en samling af mere adrætte og selvstændige højkvalitets myrier fra de bedre stalde – bliver sendt af sted for at imødegå truslen.

Den grønne horde

Familien Xenoz har oplevet det før, men idag går noget galt. Familien når ikke at komme ud af huset, førend den grønne horde af gobliner vælter igennem kvarteret og ind i hvert et hus – også familien Xenoz’. Faderen går i panik og låser sig inde sammen med 854 i kælderen. Fra sit skjulested under sengen må Xerxes se til, mens hans moder bliver slagtet af de maniske grønne skabninger af ren ondskab.

Da bataljonens officerer senere eftersøger huset finder de Xerxes fader og 854 i armene på hinanden – de har sandsynligvis søgt sammen i frygt, men en sådan intim kontakt med en myri anses for en meget stor forbrydelse mod Duranaki racen renhed. Hvordan skal man nogensinde kunne regne med rent blod fra en slægt, der har forbrudt sig på en myri?…

Det er slet ikke sikkert at der overhovedet er sket noget, men i Vorkoi er man skyldig til det modsatte er bevist. Kombineret med sorgen over hans kones – Xerxes moders – død, mister faderen grebet om sit eget forsvar og bliver idømt en bod på 15 højkvalitets myrier eller en bandlysning.

Skammen

Dette bliver et vendepunkt i Xerxes’ liv, der fremover vil følge ham. Skammen over at blive sat i bås som uren, tabet af moderen og faderens svigt danner grobund for Xerxes’ komplekse følelsesliv. Han lærer at han er sig selv nærmest og ikke kan eller bør stole alt for meget på andre. Han kommer til at hade sin race (ihvertfald den siddende familie), men længes alligevel efter det trygge samfund i Vorkoi.

Ude af stand til at betale sin bod må Ale Xandros forlade Vorkoi med sin unge søn. Nedbrudt af sorg og på vanviddets rand klarer Ale kun at forsørge sin søn i 6 måneder i menneskernes verden før han opgiver og tager sit eget liv. Xerxes er på dette tidspunkt holdt op med at betragte Ale som sin far, og lader sig tilsyneladende ikke mærke med dennes død, og i tre et halvt år lever Xerxes fra hånden til munden, og lærer på den hårde måde at begå sig i en fjendtlig verden.

Mentalisten

På et støvet og fortravlet marked i Cynar mærker den Gorenko Akhmatova den Strejfende et svagt træk i bæltesnoren, men lader sig tilsyneladende ikke distrahere fra den overordentligt gode handel, han er igang med at gøre med Brage Braklurt (indehaver af ”Brages Bazar – alt i eksotiske materialer”). Han har de sidste 11 måneder ledt efter et helt stykke knastfrit tjæretræ – et uovertruffent materiale til magiske stave. Da han langt om længe har fået presset handelsmanden ned på en pris lige under 520 platinkroner, og vil gribe efter sin pung, er den væk.

I en smal gyde, nogle hundrede alen fra markedspladsen, bag en bunke rådnende madaffald fra Den Skæve Væbner, sidder den 11 årige Xerxes med ryggen mod muren og stirrer fortryllet ned i en pose fyldt til randen med smukke blanke platinstykker – aldrig har han set så mange penge på en gang – der er faktisk et fåtal af Cynars indbygger, der nogensinde kommer til at se så mange penge i løbet af hele deres liv. Nu kan han endelig vende tilbage til Vorkoi, betale prisen for de 15 slaver og få renset faderens navn.

Akhmatova den Strejfende lader sig ikke slå ud af sin opdagelse. Han lukker øjnene og lader istedet sit indre syn åbne ud over markedspladsen – hver enkelt person optræder som en lille knude af tanker, stemninger og følelser. På skift fokusere han på hver enkelt knude – Hvis han skulle beskrive denne fornemmelse for en anden, ville han sige at hver knude optræder nærmest som en smag allerbagerst i munden. Endelig fornemmer han den rigtige ’smag’ og koncentrere sig dybt.

Xerxes ved godt, at han skal skynde sig videre. Ejeren af pungen vil hurtigt opdage, at han mangler noget, og militsen i Cynar har efterhånden fået et skævt øje, til den unge iøjnefaldende dreng med de gule øjne. Idet han rejser sig, glider en skygge ind over hans synsfelt. Verden omkring ham bliver fjern – lydene dæmpes, som igennem en tung halmdyne – den ellers ramme dunst af kroens madaffald formildes for til sidst at forsvinde.

Brage stirrer på sin kunde. Det ene øjeblik var han nærværende og tilstede og i det næste øjeblik forstummede han. Akhmatova den Strejfende stirrede fast ud i luften og det tog Brage et par øjeblikke, inden han forstod at han faktisk så lige durk igennem ham. Han når ikke at forstå, hvad der er igang, førend han ud af øjenkrogen ser en lille spinkel knægt, komme nærmere med stive skridt.

Xerxes’ kraniehule brænder. Nok var verden blevet mild og lyserød, men den var blevet afløst af en stemme så iskold og brændende, så imødekommende og skræmmende, så spørgende og så insisterende, så skinger og så dyb at han ikke kan huske, at der nogensinde har eksisteret andet. Han kan føle sit legeme bevæge sig på stemmens kommando. At stritte imod, føles instinktivt som at vandre igennem klippe iklædt en rustning af sten med begge ben sammenbundet af en den tungeste tunge kæde.

Efter den spinkle dreng rækker pungen til Akhmatova, falder han sammen som en klud. Forbløffet af dette bizarre optrin glemmer Brage næsten (og også kun næsten – man ER vel købmand) at han lige har gjort sit livs handel. Lyden af de klingende mønter får ham dog hurtigt på banen igen og træ og mønter bytter ejermand.

Akhmatova vender sig for at gå, men standser og studser kort over det spinkle legeme ved hans fødder. Nærmest som en indskydelse, rækker han ind under det livløse barn, slynger det over skulderen og vandrer med raske skridt ud mod den østlige byport, hvor hans vogn står og venter.

-

Heldigvis for den unge Xerxes så den Strejfende et solidt potentiale i ham og således gik det til at Xerxes kom ind under Akhmatovas beskyttende, men strenge vinger.