Den gamle men nu forsvundne hovedstad i Saralis.
Byen lå ud til søen Karish og store områder omkring byen var drænet og indvundet til frugtbar landbrugsjord. Byen var en perle i det nordlige Jaiman og fungerede som et bindeled mellen nord og syd. Især havnen var berømt for sin størrelse og effektivitet.
Byen var hovedstad i riget gennem hele den 2. æra beskyttet af Wyvernkronen, -sværdet og -pendanten. Altid båret af den regerende konge. Dette fungerede strålende i mange år. helt op til The Wars of Dominion (som afsluttede 2. æra), hvor rigets fjender have overbevist kongen om ikke at bruge wyvern redskaberne da disse artefakter faktisk styrede personen der bar dem, og det var Namar-Tol elvernes der derved regerede via deres marionet dukker.
Med det svækkede forsvar af rigets grænsker lykkedes det dæmonkongen Kharuugh at bryde igennem fra Xa-ar til Saralis og sammen med sin hær af lugrokier, Qauiduer og diverse monstre at kæmpe sig frem til Turaks byporte.
Her indså Kong Hanreth af Saralis han og hans forfædre var blevet bedraget af sine rådgivere (som hastigt flygtede ud af byen hen til dæmonhæren). Men denne indsigt og optændt af raseri tog Hanreth sine bedste riddere ned til byporten og da den blev slået ind stod de klar. Hanreth havde nu taget alt udstyret på og han holdt i 18 timer bølge efter bølge af fjender ude af byen. Artefakternes kræfter holdt kong Hanreth frisk og ved godt mod, stort set alle hans mænd var nu ukampdygtige, men Hanreth kæmpede videre, ståene i spidsen for hvadend byen kunne mønstre af våbenføre mænd og kvinder. Endelig så vedholdenheden af kongen ud til at give pote, angriberne trak sig tilbage og byen jublede. Men det var en kortvarrig glæde, ud af fjendens rækker trådte selveste Karuugh frem. Karuugh var stor -Selv for en ordainer, i sin højre hånd bar han det legendariske eog tohånds sværd Blightspore og sin venstre næve knyttet klar til at sende alverdens forbandelser mod kongen. Men Hanreth lod sig ikke skræmme, han bad en soldat om et stort krus øl og en bid brød, dette blev skaffet, Hanreth drak ud, og gik så imod Kharuugh mens hans vagter ikke tude gå frem.
Hanreth og Kharuugh kæmpede i flere timer, begge blev såret flere gange men begge kom tilbage kort efter hjulpet af deres helende magikere. Desværre havde de nu næsten 24 timers konstante kampe taget deres slid på kongen og under et udfald imod Kharguug hvor Wyvernsværdet borede sig dybt ind in Kharuughs nyre, kvitterede den store dæmonkonge med en ualmindeligt kraftigigt tohånds slag på Hanreths hoved. Dette slag knuste wyvernkronen, sværdet Blightspore og Hanreths hoved.
Ved slaget kom der en mægtig lyseksplotion der kunne ses milevidt. Hanreth fald død om, Kharguugh vaklede nogle skridt smilede til sine soldater og faldt selv om derefter. Kongens fald fik soldterne i Turak til at lave et sidste udfald mod fjenden og på den måde fik Turak bragt kongens lig inden for bymurene. Dog gik der ikke mange timer før de sidste forsvarende krigere var nedkæmpet og den angribende hær indtog og plydrede byen.
Det siges at Hanreths lig sammen med de tilbageblivende artefakter blev sejlet ud af byen inden den faldt. Flere Saralinere mener Hanreths lig blev taget op til selveste Eissa af hendes tjener Vult, og han vender tilbage hvis et samlet Saralis nogensinde kommer i problemer igen.
Kharuugh overlevede næppe kampen imod Hanreth, dæmonen blev aldrig set siden og hæren der angreb og ødelage Turak kom aldig videre, den gik simpelthen i opløsning uden klar ledelse da mange fraktioner begyndte at kæmpe om hvem der nu skulle lede dem.

Turak kom dog aldrig tilbage efter nederlaget og med tiden blev byen glemt, de drænede marker blev til marsk igen, med tiden voksede en mægtig skov sig op omkring ruinerne af byen. Skoven: Karish weald er idag en af de største på Jaiman og flere mener det er Illuras måde at vise mennesker og elvere at denne ruin nu ikke længere er et sted for dem.
I dag siges byen at være hjemsøgt af spøgelserne af angriberne, gamle fælder, samt et utal af dæmoner og monstre der aldrig kom videre efter byen blev indtaget.

Der er jævnlight eventyrere og kæltringe der bevæger sig ind i skoven på jagt efter Turak, men byen er svær at finde. Selv de bedste trackere finder den sjældent, som om en magi holder byen skjult? Det hænder dog fra tid til anden folk kommer til Turak, dem der våger sig ind i byen kommer sjældent tilbage. Men hører oftest fra folk der siger de kunne se byens tårne i skoven men valgte at gå væk fra den.

Ruinerne af byens store Eissa tempel som det ser ud i dag